Bogen sigter på tværfagligt samarbejde i fagene historie, samfundsfag og religion om emnet Grønland.

Den har først en faglig introduktion til de tre fag. En historisk gennemgang fra inuitternes ankomst til Grønland for cirka 3.000 år siden til indførelsen af selvstyret i 2009. I samfundsfag redegøres for de aktuelle politiske forhold, de politiske partier, landets økonomi og sociale forhold. I religion om de centrale fænomener i inuitternes religion, kristningen af inuitterne efter 1721 og den religiøse synkretisme i dag mellem den oprindelige religion og kristendommen.

Derefter følger fem aktuelle temakapitler: identitet, alkohol, råstoffer, uddannelse, grønlændere i Danmark og endelig en oversigt over Grønland i litteratur og film. Hertil mange kilder og statistisk materiale. Det er en helt opdateret fremstilling af disse temaer, meget nuanceret behandlet også med de skræmmende eksempler på politiske tiltag fra Christiansborg hen over hovederne på grønlænderne. Alt sammen formidlet i et meget velskrevet sprog. Bogen vil fungere fint for historie og samfundsfag til tværfagligt samarbejde i stx og ks i hf, derimod synes jeg ikke, at faget religion får de samme muligheder.

Der redegøres udmærket for inuitternes religion, men de fire sider kilder hertil rækker ikke langt. Til det tværfaglige samarbejde mellem fagene og vel især hf’s ks savner jeg tekster til religion, der kunne sættes i spil med den almindelige kolonihistorie til kulturel-religiøs etnocentrisme, identitet og skam-skyld. Også til de forskellige økonomiske og miljømæssige prioriteringer, der trods alt er på Grønland, til det aktuelle spørgsmål om nye råstofudvindinger på Grønland og Arktis set som en mulig følge af den oprindelige religions natursyn og kristendommens.

Fagene historie og samfundsfag står stærkt i bogen, og forfatterne ved, hvad de taler om. De har i øvrigt begge tidligere været ansat på GUX i Nuuk, men jeg synes, at religionsfaget kunne have været brugt til meget mere i samspillet med de to andre fag.