Kan bestyrelserne prioritere eleverne på hhx, htx og eux?

Kan bestyrelserne prioritere HHX og HTX højt nok ift. de erhvervsfaglige uddannelser, når flere bestyrelsesmedlemmer er udpeget af organisationer med fokus på erhvervsfaglige uddannelser?

Det ser ikke sådan ud, hvilket bliver beskrevet af Jesper S. Breining i artiklen: ”Erhvervsgymnasierne er overalt i lænker – slip dem fri” i Jyllands-Posten d. 29.07.2021. Her sandsynliggør han, at i gennemsnit 2,3 mio. kr. fra hvert erhvervsgymnasiums taxameterpenge ikke går til undervisningen.

Forklaringen findes i sammensætningen af bestyrelserne. Herunder ser du hvilke organisationer eller virksomheder, som har udpeget bestyrelsesmedlemmer på seks store kombinationsskoler. På kombinationsskolerne kombineres de tekniske skoler med de gamle handelsskoler og erhvervsgymnasierne: HHX og HTX.

Roskilde Handelsskole
Region Sjælland
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Roskilde Handel
HK
HK
Kommunal
Regionsbestyrelsen
Medarbejderrepræsentant
Elevrepræsentant

Zealand Business College
3F
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Professions Højskoler
Elevrepræsentant
FH
FOA
HK
Kommunal
Kommunal
Medarbejderrepræsentant

EUC Nord
3F
3F
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Industri
Dansk Metal
Elevrepræsentant
HK
Kommunal
Selvsupplerende

Herningsholms Erhvervsskole og Gymnasier
Dansk Metal
Erhvervsrådet Herning og Ikast
Dansk Industri
Dansk Byggeri
HK
3F
Dansk El-Forbund
Dansk Erhverv
Kommunal
Privat erhverv
Elevrepræsentant
Medarbejderrepræsentant

Tietgen
Fynsk Erhverv
Fynsk Erhverv
Erhvervsakademi og proff.
Hovedstadens Erhvervshus
Kommunal
HK
HK
Privat erhverv
Andelsskolen COOP
Medarbejderrepræsentant
Elevrepræsentant

Hvis vi tager udgangspunkt i 2018, var der 13.012 [1] studenter fra erhvervsgymnasierne HHX og HTX. I den nedenstående statistik kan du se, at 9.208 af disse studenter var i gang med deres videre uddannelse i 2020. 33% begyndte en bacheloruddannelse på universitet. 17% valgte en mellemlang videregående uddannelse, som er en professionsbacheloruddannelse, hvor de fx kan blive lærer, sygeplejersker, socialrådgiver osv. Derudover valgte 12% en kort videregående uddannelse, hvor de fx kan blive serviceøkonomer, tandplejer, laboranter osv. Til sidst valgte 8% en erhvervsfaglig uddannelse.

Erhvervsgymnasiale studenters valg af uddannelse i 2018
I alt: 9.208
H20 Gymnasiale uddannelser: 6
H30 Erhvervsfaglige uddannelser: 1.088
H35 Adgangsgivende uddannelsesforløb: 4
H40 Korte videregående uddannelser, KVU: 1.596
H50 Mellemlange videregående uddannelser, MVU: 2.177
H60 Bacheloruddannelser, BACH: 4.336
H70 Lange videregående uddannelser, LVU: 1
[2]

Oftest er de erhvervsgymnasiale uddannelser de største afdeling på kombinationsskolerne, men bestyrelserne er bedre konstitueret til at varetage de erhvervsfaglige uddannelser.

Jeg ser to mulige løsninger. Enten kan vi tage fat i sammensætningen af bestyrelserne og sikrer, at de bliver bedre sammensat ift. hvor eleverne sendes hen i den videre uddannelse og på arbejdsmarkedet. Det ville give erhvervsgymnasierne en bedre sandsynlighed for at blive prioriteret på højde med de erhvervsfaglige uddannelser. Den næste løsning handler om taxameterpengene, som skolerne får pr. elev pr. år. Disse penge skulle øremærkes den enkelte uddannelse, således at de ikke kan bruges på andre afdelinger. Taxameterpengene er en politisk beslutning, som burde sikres til den enkelte uddannelse.

Dan Enevold Sundbæk Uhrenfeldt

[1] Statistikbanken.dk ID: ”FORLOB15: Fra gymnasiale uddannelse til fortsat uddannelse efter afgangsårgang, afgangseksamen, afgangsinstitutionsregion, uddannelsesstatus, statustidspunkt efter afgang, uddannelse, køn og herkomst”
[2] Statistikbanken.dk ID: ”UDDAKT30: Uddannelsesaktivitet på gymnasiale uddannelser efter uddannelse, bopælsregion, herkomst, national oprindelse, køn og status”