Udvikling af “mellemformer” på gymnasiet

Mere end 60% af unge med ADHD eller autisme har ikke fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årig, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Tallene for andre typer af psykiske funktionsnedsættelser er lige så håbløse. Det er en bunden opgave for danske gymnasier at være med til at løse den opgave. Men kender du som underviser det her scenarie?

Med glinsende koldsved piblende frem på min pande iagttager jeg eleven uden sine skolesager og i øvrigt uforberedt, smågnaven, uroskabende, uimodtagelig overfor fælles beskeder og småflabet, forstyrrende i gruppearbejde og altid med tårnhøjt fravær. Logisk at jeg deler min irritation og frustration med mine kolleger. Logisk at vi taler os varme og sætter behørigt spørgsmålstegn ved at lade eleven fortsætte helt frem til eksamen. Logisk at vi hidser ledelsen op til at tage en udmeldelsessamtale med eleven.

Onsdag d. 25. august er jeg inviteret til at deltage i Børne- og Undervisningsministeriets høring om inklusion.

Baggrunden for invitationen er, at jeg som landsformand i en handicapforening har samarbejdet med Aarhus Kommune siden 2014 om at udvikle de såkaldte “mellemformer”. Mellemformer er pædagogiske indsatser, som fusionerer metoder fra det special- og almenpædagogiske område. I Aarhus er 20 børn og unge med autisme inkluderede i almindelige dag- og skoletilbud. Mellemformen ABA blev et permanent tilbud i Aarhus i 2020.

Til høringen i Folketinget vil jeg påpege, at danske gymnasier med fordel vil kunne tage udgangspunkt i et sådant succesfuldt praksiseksempel fra folkeskolen – mit eget mini-forsøg med en mellemform på stx med fire unge på et gymnasium i Østjylland i det her skoleår styrker nemlig den påstand.

Aarhus Kommunes evaluering af mellemformen ABA i dag- og skoletilbud viser, at både social og faglig inklusion er lykkes. Børnene og de unge mennesker beretter om trivsel. De deltager i de sociale fællesskaber og har flyttet sig fagligt. Forældre, pædagoger, lærere, supervisorer og ledere evaluerer projektet positivt. Børnene i projektet har tre dages mindre fravær end elever i de almene skoletilbud og 16 dages mindre fravær end elever i specialtilbud. Trivslen i en klasse med et barn i en mellemform er højere end både kommunens gennemsnit og parallelklassens.

Samtidig viser Aarhus Kommunes økonomiske beregninger, at mellemformen har givet et mindreforbrug på 1,6 mill. på fire år. Desuden estimerer kommunen et mindreforbrug end det budgetterede på yderligere 1,7 mill. pr. år over de næste fem år. Trivsel og faglighed i kombination med reducerede omkostninger vækker opmærksomhed i Børne- og Undervisningsudvalget. Men hvordan kan erfaringerne bruges på gymnasiet?

Gymnasieforsøg
I det her skoleår fik jeg mulighed for at være med til at gennemføre et forsøg på stx med fire unge mennesker. De havde forskellige typer af psykiske funktionsnedsættelser (adhd, ocd, personlighedsforstyrrelse, bipolar lidelse).

Første skridt var at få de unge mennesker gjort interesserede i projektet. Andet skridt var at få medarbejdergrupperne på skolen gjort interesserede i projektet. Tredje skridt var at følge processen helt frem til eksamensmålstregen.

På trods af en mangfoldighed af faglige, sociale og pædagogiske udfordringer fik alle fire deres eksamen her til sommer – i øvrigt på den sikre side af den karaktermæssige spærregrænse. Og alle fire elever tilkendegav i den udarbejdede rapport i tilknytning til projektet, at de i løbet af skoleåret havde oplevet øget trivsel i hverdagen. Underviserne, studievejlederen, lærerteamet og de øvrige elever tilkendegav, at projeketet havde været socialt og fagligt gavnligt for klassen.

Hermed følger en række anbefalinger i forlængelse af stx-forsøget:

• at den pædagogiske indsats koordineres af én person
• at den pædagogiske indsats har et ledelsesmæssigt mandat
• at indsatsen koordineres med de andre medarbejdergrupper
• at rollen som underviser og rollen som pædagogisk støtte er klart adskilt
• at den pædagogiske støtte får supervision af en psykolog med målgruppekendskab
• at den pædagogiske støtte altid står til rådighed (også inde i selve undervisningen)
• at elevens behov afdækkes så tidligt som muligt (helst før sommerferien)
• at den pædagogiske støtteperson deltager i sociale aktiviteter fra starten af skoleåret
• at klassen oplever åbenhed om psykisk funktionsnedsættelse
• at klassens øvrige elevere løbende informeres om de overordnede linjer i indsatsen
• at skolens sanktionssystem (fravær og afleveringer) tilpasses den enkelte sps-elev
• at skolens årshjul (fx projekter, arrangementer, eksaminer) indtænkes i indsatsen
• at skolen prioriterer ressourcer til indsatsområder, der ikke dækkes af sps-midler

Min appel til gymnasieområdet både som gymnasielærer og som landsformand i en handicapforening er at lytte til de positive erfaringer med inklusion – uagtet hvor mange svedperler på panden og daglige irritationsmomenter disse elever måtte fremtvinge.

Du kan som gymnasielærer godt rumme disse elever i din undervisning.

Du kan som leder godt rumme disse elever i din administration.

Du har som borger en interesse i at være med til at skabe et samfund med lige mulighed for uddannelse.

Men den pædagogiske indsats skal være koordineret. Den pædagogiske indsats skal være helhedsorienteret. Den pædagogiske indsats skal bygge bro imellem de for eleverne mange uoverskuelige instanser og mange medarbejdergrupper på en stor skole.

Et bud på en sådan brobyggende indsats kunne være udvikling af mellemformer. Udvikling af mellemformer og systematisk arbejde med rummelighed viser sig nemlig at få dynamiske sideeffekter i forhold til klassekammeraterne – og dermed er udvikling af mellemformer en del af almendannelsen på et gymnasium.

Skulle du få lyst til at møde en forælder, en administrator og en supervisor i ABA-projektet fra Aarhus, kan du her overvære ABA-foreningens arrangement til Folkemødet 2021 om inklusion her 

Venlig hilsen Tomas Bjørn Pedersen
Lektor, cand.mag, gymnasielærer, master i mediefagsdidaktik
Landsformand for ABA-foreningen Intensiv pædagogisk indsats for børn med autisme

22 15 41 32 / 86 19 08 26 formand@abaforeningen.dk

Evaluringsrapport om ABA som mellemform 

Rapport fra AE