GL skal være kritisk!

Det er let at komme med slogans – især i en valgkamp og især af den slags, som ingen umiddelbart kan være modstandere af. Min overskrift her er et godt eksempel, for ja, selvfølgelig skal GL være kritisk. Det er imidlertid min påstand, at sagen er en del mere nuanceret end som så.
Det føles jo godt at stå på ølkassen og råbe kritiske og hårdslående kommentarer ud over fædrelandet – man føler, at man handler og gør noget. Det giver et kick af adrenalin; vrede og forargelse er potente virkemidler i en diskussion, og det kan føles fedt at ”jorde” den anden i en diskussion. Hvem blinker først? Man kan næsten høre gorillaen banke sig på den testosteronpumpede brystkasse.
Spørgsmål man imidlertid altid bør stille sig selv er, om det rent faktisk giver resultater at “råbe fra ølkassen” – måske skader det foreningens interesser? GL er den fagforening, der danner rammen om det gode læreliv på landets gymnasier, men vi må være os pinligt bevidste, at det gode lærerliv ikke kommer af sig selv. GL er med andre ord også i høj grad en lobbyorganisation, der skal søge indflydelse og forsøge at påvirke de centrale meningsdannere, politikere og embedsmænd, der reelt har magt og indflydelse på gymnasiets område, og i den sammenhæng må man nødvendigvis gøre sig grundige strategiske overvejelser om, hvordan man som fagforening maksimerer sin påvirkningskraft..

Jeg har i snart 10 år været aktiv i det fynske TR-netværk som tillidsrepræsentant og senere som medlem af hovedbestyrelsen. TR-arbejdet er vanskeligt og krævende. Paradokset er klart, man kunne kalde det for tillidsrepræsentantens janushoved. Man er selvfølgelig lærernes talerør over for ledelsen, men samtidig skal man også være sig bevidst, at man ikke får resultater uden en nær og god samarbejdsrelation til netop ledelsen. Den TR, der vil føre krig mod sin ledelse, taber i det lange løb. Den TR, der formår – som regel over tid og ofte ganske diskret – at plante egne ideer og dagsordner hos ledelsen opnår de resultater, der flytter noget på lærerværelset. Disse latente, men helt afgørende sejre er imidlertid svære at sole sig i sig i bagefter. Man kan ikke banke sig på brystet. Jeg har nævnt det før, og siger det igen: den dygtige TR er IKKE narcissist, men går efter sagen og ikke efter den personlige hæder, og denne analogi gælder også for det centrale arbejde i GL og hovedbestyrelsen. GL’s medlemmer må kunne forvente sig en professionel ledelse i GL, der går efter de langsigtede strategiske mål og ikke efter det kortsigtede kick, som måske giver flere stemmer til næste valg, men som dybest set ikke rykker noget særligt for sektoren, og i værste fald er direkte skadeligt.

Hvad med OK18? Sådan vil man naturligt spørge. Det var da et eksempel på, at det gav pote at være imod og sige fra. Her er sagen også en hel del mere nuanceret end som så. OK18 blev først og fremmest en bragende succes, fordi fire stærke mænd (og flere på sidelinjen) – musketererne kaldte vi dem – havde lavet en velkoordineret, gennemtænkt og klog slagplan. De havde tillid til hinanden og var villige til at bakke hinanden op (eller rettere sagt bakke planen op) mere eller mindre til sidste blodsdråbe. Planen var nøje afstemt således, at der var noget til alle, som det var værd at kæmpe for, og målene var i den grad pragmatiske og realistiske. Ja, nogle vil endda kalde dem decideret defensive. Det endte i en velkoreograferet kamp, som gav det fantastiske resultat, ingen havde turde håbe på. Forhandlingsmodparten dummede og oversolgte sig selv med argumenter omhandlende for lange kaffe-latte-pauser og ”lønfest”, hvilket gav bagslag i medierne, hvor folkestemningen blev tabt.
Moralen er klar, GL vinder (som regel) ikke ved at stå og råbe på ølkassen. GL og dermed de danske gymnasielærere vinder derimod ved at have en strategisk tænkende organisation, der dyrker opbygningen af de nære alliancer, og bedriver lobbyvirksomhed over alt og hele tiden og særligt over for vores nære allierede, venner og samarbejdspartnere i AC (Akademikerne).

Jeg har tidligere, med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra de sidste tre år i hovedbestyrelsen, gjort mig til talsmand for en afskaffelse af listerne i GL. Og jeg ryster bestemt ikke på hånden: hvis listerne er en hindring for at opnå GL’s strategiske langsigtede mål, må de væk. Hvis listerne kun formår at dyrke den kortsigtede ”slåen sig på brystet” for at forsøge at fiske stemmer til næste valg, må de væk. Hvis listerne derimod er med til at sikre, at vi får den grundige debat, der giver os evnen til at bage de ”rævekager”, der skal bages, så vi kan vinde de vigtige kampe for foreningen, skal de bevares og måske endda styrkes. Jeg har dog endnu til gode at se denne mulige positive side af listesystemet.
Skal GL være kritisk i den offentlige debat? Ja selvfølgelig, men kun hvis vi fællesskab efter nøje overvejelser vurderer, at det er den bedste vej til at opnå reel indflydelse til gavn for landets gymnasielærere!