Klapjagt på karakterer

Gymnasieskolen nummer 1 indledte en veritabel krig mod karakterer, hvor et hav af påstande skal underbygge, at elever ikke længere skal have karakterer.

En påstand lyder, at gymnasieelever jagter høje karakterer. Det kan jeg ikke genkende. Mange elever har et tilbagelænet forhold til de tre års undervisning. Derfor får de lave karakterer. Under den mundtlige evaluering synes nogle af dem, det er okay med den lave karakter; andre fatter den ikke.

Jeg genkender, at visse elever i tiden op til standpunkts- og årskarakterer opper sig. Undertiden udløser det en højere karakter, men kun hvis eleven i forvejen har ligget på vippen.

Der er heldigvis elever, der er velforberedte og deltager aktivt i timerne og derved bidrager til, at hele klassen bliver klogere – hvis de øvrige elever da lytter og ikke er opslugt af uvedkommende skærmbilleder.

Og jo, der kan være elever med kendskab til akademikerjargon, der i en undervisningssituation kan snakke sig til en ufortjent høj karakter. Men det er vores opgave som lærere at gennemskue dem.

Der er i artiklerne en undertone af, at det er odiøst at få en høj karakter, og at de, der får det, fagligt set ikke har fortjent det. Jeg giver høje karakterer til de mest selvstændige, det vil sige dem, der forstår de mere abstrakte problemstillinger.

Artiklerne lægger op til, at karakterer skal suppleres eller helt erstattes af feedback.

Afhængig af opgavetyper har jeg gennem årene givet feedback i form af rettelser, men har oftest tilføjet en karakter, som feedbackere afviser, da de mener, at eleverne kun ser på karaktererne, hvilket passer på nogle elever.

Den påståede jagt på høje karakterer går ud over selvstændigheden, hævdes det. Men den radikale form for feedback, hvor eleverne flere gange under udarbejdelsen af en skriftlig opgave får en tilbagemelding fra læreren, udtrykker lav grad af selvstændighed.

Der klages i en artikel over, at tre års arbejde koges ind til et tal. Men hvad er alternativet? En udtalelse, hvori det hedder, at eleven har rykket sig vældigt fagligt i løbet af de tre år (fra 2 til 7, men det står ikke i udtalelsen, da de ikke må indeholde karakterer)? Og i en anden står, at eleven ikke har rykket sig fagligt de tre år (fordi hun har fået 12 siden 1.g, men denne karakter må heller ikke stå der)?

Aftagerne af studenterne har ikke tid til at læse udtalelser og er tilfredse med et tal, selv om de ved, at et tal ikke fortæller alt. Vil vi selv bruge tid på at skrive udtalelser, når vi er presset af massive nedskæringer?

Jørgen Grimstrup
Pensioneret lektor, Viborg Katedralskole

SVAR

Gymnasieskolen har ikke indledt ”en veritabel krig mod karakterer”. Gymnasieskolen har på baggrund af en igangværende undersøgelse på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København set nærmere på de foreløbige konklusioner fra undersøgelsen.

Morten Jest, chefredaktør