GL’s formand på ligemagerikorstog

Jeg var ved at tabe kæben, da jeg hørte Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) formand udtale sig i radioen (6.4.) angående forslaget til en ny gymnasiereform. På vegne af alle GL-lærere, altså også mig, gav hun den uforgribelige mening til kende, at GL er imod karakterkravet. Og det til trods for at kravet er sat så lavt, at man ikke ved, om man skal le eller græde over hendes tilkendegivelse.

Hvor repræsentativ er jeg for det modsatte synspunkt? Ja, det er det interessante spørgsmål, som jeg godt kunne tænke mig, at min forening brugte lidt tid på at undersøge, før formanden går i pressen. Hun repræsenterer nemlig ikke mig – og heller ikke en række af kollegerne.

Indrømmet. Reformforslaget er rigtigt dårligt, men karakterkravet er det ikke. Tag ikke mine VUC-lærerord for det, men i stedet et par kloge mænds, som har anderledes godt fat i substansen end GL-formandens ideologiske ligemagerikorstog.

Først lektor Steen Laugesen Hansen, Københavns Universitet, der i Politiken den 31.3.2016 argumenterede for, at universiteterne ikke tør stille høje faglige krav til de studerende.

Hvorfor ikke? Fordi: ”Det væsentligste problem i den danske uddannelsessektor er (…) politikernes bundnaive tro på, at størstedelen af Danmarks ungdom pludselig ved et trylleslag er blevet kvalificeret til en videregående uddannelse. De manglende krav i vores uddannelsessektor fremgår lige nu krystalklart af debatten om adgangen til det almene gymnasium (…) Alt for mange umotiverede klaphatte er de seneste år blevet lukket ind på vores universiteter (…) og de lægger pres på det faglige niveau (…)”

Så får Anders Thyrring Andersen ordet:

”Idealet bør ikke være, at alle uddannes lige eller så langvarigt som muligt, men at alle uddannes så meget, som evner og lyst tillader.

Konsekvensen af dette vil og skal være, at der optages markant færre elever og studerende på gymnasium og universitet. Først når antallet af studerende er skåret ned til det, der fagligt-realistisk er basis for, vil det være muligt på disse uddannelsesinstitutioner at hæve det faglige niveau (…) Idet det angivelige uddannelsesløft i Danmark i de seneste cirka 40 år ikke mindst er realiseret ved udvanding og devaluering af fagligt indhold og karakterer.”

Kære GL-kolleger (det tavse flertal???). Kom ind i kampen for vores professions faglige stolthed: I enshedens og forskelsløshedens navn blev det almene gymnasium forringet. Gør op med laveste fællesnævner, for demokrati handler ikke mindst om den lige ret til at være forskellige.

Lone Nørgaard
VUC Roskilde

Svar

Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) repræsentantskab, som består af GL’s tillidsrepræsentanter, vedtog i november 2014 GL’s politik i forhold til en gymnasiereform. Punkt 1 lyder: ”Alle, der har forudsætningerne, viljen og lysten til at lære og fordybe sig, skal have mulighed for at gå i gymnasiet.” Dermed har jeg mandat til at gå imod karakterkravet.

For god ordens skyld skal jeg nævne, at modstanden af karakterkravet ikke skal forstås, som at der ikke skal stilles krav til kommende gymnasieelever, for det skal der. Og det er heller ikke alle unge, der skal i gymnasiet.

GL’s forslag er, at alle unge i stedet tilbydes en god uddannelsesvejledning, og at man styrker den uddannelsesparathedsvurdering, som eleverne får i folkeskolen. Det er ikke tilstrækkeligt, at vejledningen er forbeholdt de 27 procent, der ikke bliver erklæret uddannelsesparate i 8. klasse. Eleverne skal vælge den uddannelse, der er rigtig for den enkelte, ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elevs faglige, sociale og personlige kompetencer. Ligeledes er det nødvendigt, at eleven er motiveret for uddannelsen. Derfor er karakterkrav en for snæver tilgang. Når man så oven i købet kun ser på dansk og matematik, risikerer man at skævvride hele forudsætningen for den almene dannelse.

Annette Nordstrøm Hansen
Formand for GL