Gymnasiereform skal baseres på viden

I Gymnasieskolen i december 2015 kritiseres EVA’s notat Gymnasiet nu og fremover. Indlægget refererer desværre ikke notatet korrekt, og det ligger mig derfor på sinde at forklare notatets baggrund, formål og hovedpointer.

Udviklingen af fremtidens gymnasium rejser en række vanskelige spørgsmål. Svarene på disse spørgsmål og en kommende gymnasiereform bør baseres på den viden, der findes om gymnasiet. I notatet Gymnasiet nu og fremover præsenterer EVA den omfattende viden, vi har indsamlet om gymnasiet siden 2005-reformen. Notatet er således baseret på mere end 20 evalueringer og undersøgelser og peger på den baggrund på fire opmærksomhedspunkter for en kommende reform:

1. Fastlæg, hvilken faglighed der skal styrkes
Et kommende reformarbejde bør fastlægge, hvilke kompetencer og hvilken faglighed de gymnasiale uddannelser skal sikre. Der skal formuleres klare mål og succeskriterier for reformen, så det bliver muligt at evaluere, om reformens intentioner og formål realiseres.

2. Gentænk rammerne for den faglige specialisering
Intentionerne bag studieretningerne i de treårige gymnasiale uddannelser er ikke realiseret fuldt ud, blandt andet fordi de forskellige formål med studieretningerne har været vanskelige at realisere samtidig. Dertil kommer, at eleverne samler sig på relativt få studieretninger, og at mange må supplere med gsk-fag for at blive optaget på en videregående uddannelse. Reformarbejdet må derfor gentænke og præcisere rammerne for studieretningerne.

3. Medtænk sammenhængen med det øvrige uddannelsessystem
Mange unge oplever valget af ungdomsuddannelse som ”dramatisk” og endegyldigt og oplever samtidig ikke, at deres uddannelsesvalg bliver tilstrækkeligt kvalificeret i gymnasiet. En reform må tage hensyn til sammenhængen med det øvrige uddannelsessystem både ved at skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige typer af ungdomsuddannelser og ved at styrke sammenhængen mellem de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser.

4. Understøt implementeringen
Udviklingen af gymnasieuddannelserne sker i høj grad på de enkelte skoler. Reformen skal derfor understøtte implementeringen og give mulighed for en stærk faglig og pædagogisk udvikling. Det kan blandt andet ske ved at igangsætte forsøgs- og udviklingsarbejde, der understøtter reformens mål, og ved at understøtte skolernes brug af data i bred forstand om undervisningen og elevernes læring.

Camilla Hutters
Områdechef for ungdomsuddannelser i EVA