Langtidsholdbar rektor uden grænser

EUROPASKOLERNE: Overtegnede er ad åre (67) rykket op i alderssegmentet ”fhv.”, og dermed, som mange andre i samme kategori, fornemmer jeg, flittig læser af NAVNE og dødsannoncer. I torsdags-POLITIKEN (9. oktober 2015) konstaterede jeg, noget overrasket, at ”I MORGEN FYLDER rektor, fhv. minister Tom Høyem, Karlsruhe, Tyskland, 74”.

Fulgte i tidernes morgen fra sidelinjen den tidligere grønlandsministers politiske virke (Schlüterregering I, 1982-87); men måske nok så meget hans beskikkelse (1987), og efterfølgende dont som dansk rektor ved hele 3 Europaskoler (Culham/Oxford, München, Karlsruhe), udsendt af det danske undervisningsministerium.

Nu sammenlagt gennem 28 år. Flot!

Men jeg troede ærlig talt ikke – når man ser bort netop fra politikere – såsom Høyems tidlige ministerkollega Bertel Haarder – at man i offentlige topstillinger ’fik lov’ til at fortsætte på posten hinsides de 70. 

Et tjek på Europäische Schule, Karlsruhes hjemmeside fortæller da også, at ESK-Direktor Høyem er trådt tilbage per 1. september d.å. – er altså rent faktisk fhv.! En fransk rektor har, i EE-rotationsprincippets hellige navn, overtaget posten. Et job som franskmanden dog må affinde sig med kun at kunne bestride i 10 år, nemlig den maksimumsgrænse, som Høyem er ’smuttet forbi’, da reglen først blev indført, efter at den danske rektor var tiltrådt sit første embede tilbage i slut-80’erne.

Mener, apropos, at kunne huske, at en gruppe udsendte dansk børnehaveledere, lærere og lektorer ved Europaskolen i Luxembourg og Bruxelles ikke opnåede samme favør mht. kontraktforlængelser, dengang EU-landenes undervisningsministre i skoleåret 1988-89 indførte en maksimumsgrænse på 9 år som udsendt underviser ved Europaskolerne. Danmark valgte, i modsætning til de øvrige medlemslande, at indføre reglen med tilbagevirkende kraft, uden ’smuthuller’ à la Karlsruhe-rektorens, og flere kolleger blev sendt hjem til Danmark uden nogen form for jobgaranti.

Daværende undervisningsminister, landets nyudnævnte kulturminister, Bertel Haarder, skulle – og fortæller også selv – være blevet mere ’rund’ med årene. Underforstået: Dengang var der ingen kære moster, når ministeren molestrerede alt og alle på sin færd. Tider skrifter, tider skal henrulle…

Nå, men alt det er jo ’gamle dage’, og Danmark har i mellemtiden åbnet sin første Europaskole, der, lidt efter lidt nok skal vokse sig stor og stærk. For vi taler om en fantastisk skoleform for vandrende arbejdstageres børn, når mor eller far vel at mærke har en eller anden form for EU-tilknytning eller anden betimelig ’international habitus’.

Blot må man håbe, at de ’udsendte’, danske og øvrige europæiske lærere, samt nuværende og kommende rektorer – samt ikke mindst medlemslandenes undervisningsministre og deres embedsapparat – har helt styr på Europaskolernes ansættelsesforhold.

Det fortæller Høyem dog, at der har været i hans tilfælde: ”Jeg kunne blive som skoleleder 15 år i Karlsruhe – (og altså til en alder af næsten 74 år) – da jeg allerede var rektor, da 10-års reglen blev indført.”

Tillykke med de 74, og godt otium, Herr Høyem. Gid det var mig, der som du havde fået ’lov’ til at virke 28 år som Europaskolelærer. Der var ikke noget jeg hellere ville.