Den analoge renæssance
Med en del skepsis for mit vedkommende afprøvede mit gymnasium ideen om en analog uge.
Først blev lærerne introduceret til ideen, så eleverne, og så startede spørgsmålene: Hvorfor? Hvad skal det gavne? Hvordan skal vi fraværsregistrere? Hvordan får vi materialer ud til eleverne etc.? Hvad med lektiebeskeder?
Som nævnt var jeg en af de skeptiske lærere, men tænkte, det var vigtigt at få det bedste ud af ugen, så jeg gik i gang med et større kopieringsarbejde, lavede planer i hånden for mine timer og skrev klasselister ud til fraværsregistrering. Det tog en del tid og var mere omfattende, end jeg huskede det for år tilbage. Med kun to kopieringsmaskiner; hvoraf kun den ene var med farveprint, tog det ikke lang tid, før printerne begyndte at komme på overarbejde. Jeg var heldig, da jeg lige akkurat nåede det, inden kopimaskinerne fik problemer, og det gjorde måske, at jeg ikke blev helt så frustreret som nogle af mine øvrige kollegaer. Mit bord blev til gengæld fyldt med kopier og sedler samt kuglepenne, som havde noget let ved at forsvinde i mængden. Der krævede virkelig en god portion struktur og orden.
Da ugen startede om mandagen, skulle jeg i første time indsamle elevernes telefoner, som blev lagt i en kasse og derefter ført til sekretærens kontor. Jeg vidste, hvad jeg skulle gøre, men jeg syntes, det var noget grænseoverskridende, og eleverne prøvede flere gange at undgå min opmærksomhed, så jeg måske glemte mit ærinde. Dette blev ikke lettere i løbet af ugen, og det krævede rent faktisk også en del tid af den første morgentime.
Gymnasiet havde heldigvis på flere områder tænkt på det praktiske ved at udlevere bl.a. kladdehæfter til eleverne, så de kunne fortsætte med at tage notater, men penalhus skulle de selv medbringe; og det var ikke gået helt op for alle. Derudover havde vi et problem med manglende ure. Vi tænker ikke over det i dagligdagen, da vi næsten altid har enten vores mobiltelefoner eller computer åbne, så vi kan se klokken. Flere unge bruger af samme årsag i dag ikke ure, hvilket resulterede i en del frustrationer og mange spørgsmål som ”hvad er klokken?”, ”hvor lang tid er der tilbage af timen?”, ”er de ti minutter til øvelsen snart gået?”. Af samme årsag blev det efter første dag besluttet at indkøbe ure til alle klasser. Undervisningsmæssigt stillede den analoge uge også en del udfordringer, da vi lærere er blevet lige så afhængige af elektronik, som eleverne er. Vi glemmer, hvor meget det rent faktisk afhjælper os i hverdagen. Computeren er et godt værktøj til undervisningsdifferentiering, opslag, lektier, forløbsplaner, materialedeling etc. Derudover kan vi skåne vores arme ved at sætte øvelser på tavlen vha. de opstillede projektorer. Intet af dette var muligt i den analoge uge, hvilket også gjorde, at flere af lærerne følte, deres undervisning blev ensformig og ekstremt tavleorienteret med læreroplæg.
Hvad angår eleverne, blev de endda for mig at se langt mere højlydte, småsnakkende og til tider sværere at tysse ned. Kunne de ikke skrive til hinanden via computer, jamen så var der for dem kun én mulighed; at snakke, hvilket i langt højere grad forstyrrede min undervisning, end hvis de havde kommunikeret via fx Facebook eller Messenger. For at være ærlig tror jeg ikke, vi havde flere fokuserede elever i vores analoge uge, end vi havde haft, hvis de havde deres computere. Hvis eleverne ikke orkede undervisningen eller at deltage, jamen så lagde de sig ned over bordet eller hang på stolen eller talte med sidemanden eller på anden måde tydeligt viste, at de ikke gad.
Nu kunne man fristes til at tro, min konklusion på ugen var: Det behøver vi ikke prøve igen, men her tager man fejl. En hverdag uden teknologi havde bestemt ikke kun sine udfordringer, men også sine positive sider: Eleverne virkede pludselig mere sociale, der var flere højlydte grin i klasserne, og i frikvartererne samlede flere af eleverne sig ved borde og spillede kort eller andre spil. Derudover virkede det til, at flere læste lektier, nu hvor opgaven fandtes i papirform.
Jeg tror personligt på, at det er sundt at blive mindet om, hvor stor en del teknologien rent faktisk spiller i vores hverdag. Der var mange ting, der skulle forberedes op til ugen, særligt af lærerne, og der var mange ting eleverne skulle vænne sig til. Men det var kun en uge, og det gjorde, at lærerne og eleverne kom ud af deres vante rammer og blev nødt til at tænke nyt. Hvis man vil afprøve forsøget, vil jeg dog sige, at en ting er helt essentielt, og det er, at der ikke kommer skemaændringer undervejs, for det kan gøre al ens planlægning spildt.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode