Klasserumsledelse – status år 3

Min matematikkollega og jeg som dansklærer har nu i 3 år samarbejdet om en klasse med matematik i studieretningen.
Vi har de første to år været med i et projekt omkring klasserumsledelse med fokus på at styrke relationerne dels mellem eleverne og dels mellem elev og lærer, og her i 3.g har vi fortsat projektet på eget initiativ, bl.a. indledte vi skoleåret med en teambuildingsøvelse i Klatreparken i Randers, og nu her ved skoleårets slutning blev to af klassens dansktimer afholdt hjemme hos mig. Projektets formål var at styrke den faglige motivation og herunder gøre eleverne bevidste om egen rolle og ansvar for læringsprocessen. Hvordan er det så gået? Hvad har klassen og vi fået ud af alle anstrengelserne?

Hvis vi ser på det, vi oplevede i Klatreparken, så er der skabt stor tryghed og tillid mellem eleverne. Besøget i Klatreparken pressede eleverne ud af deres komfortzone og viste dem, hvordan man kan mere, end man selv (og ens forældre) tror. For mange elever er kammeraternes eksempler og opmuntrende tilråb stærke motivationsfaktorer til selv at gå lidt længere, end man troede, at man kunne. Elevernes grænser er selvfølgelig forskellige, men alle får en fælles oplevelse omkring en udfordring fysisk og psykisk. En fysisk øvelse sparker i øvrigt hurtigt gang i relationerne.

Alle kom igennem første bane, nogle enkelte stoppede og begyndte at riste pølser til frokosten, der også skulle indtages i skoven. Det var dejligt at se, hvordan mange elever rykkede deres grænser for mod og overvandt angsten ved egen hjælp eller ved kammeraters (og lærernes opfordringer). Især en elev, der fra starten udtrykte nervøsitet ved klatringen, skilte sig ud som en sand fighter. Hun blev klappet igennem forhindringerne, da hun som den sidste klarede rød bane. Vi fik efterfølgende at vide, at aldrig havde så stor en procentdel af en klasse klaret rød bane. De ristede pølser og medbragte sodavand skabte i øvrigt nærmest spejderstemning om lejrbålet/grillen. Det blev en god dag, hvor vi lærere så klassens kammeratskab udfolde sig og bære rigtigt mange elever igennem den svære røde bane. Var vi lidt stolte af vores klasse, da vi tog hjem? JA.

Ved slutningen af skoleåret oplever vi en klasse, der er sammensvejset, og som har rykket sig særdeles meget fagligt. Klassen scorede bl.a. Randers Statsskoles højeste gennemsnit ud af 11 3.g-klasser i SRP-opgaven, hvor der var rigtigt mange opgaver med fagene dansk og matematik, og ligger også nu meget fint karaktermæssigt i de øvrige fag.

Under besøget hos mig skulle eleverne i grupper som afslutning på et projekt om kanonlitteratur lave en analyse og fortolkning af forskellige yngre forfatteres tekster og undersøge, om der var kanonlitteraturpotentiale i forfatterskabet.  Det uformelle undervisningsrum, hvor elever lå henslængt i sofaer og sad rundt omkring med lagkage og juice signalerede ikke just den faglighed, som klasserumsledelsesprojektet ellers betoner nødvendigheden af, så eleverne ved, hvad der skal foregå i timen.
Ikke desto mindre blev der præsteret på højt fagligt niveau, og der var ro, når de enkelte grupper fremlagde deres arbejde. En ting, man bemærker som lærer i gruppepræsentationer, er, at alle i gruppen får taletid, og dette skete også her. Kan man konkludere, at når elever og dansklærer mødes i ligegyldigt hvilke rum og omgivelser, så er fagligheden i centrum? Det er min erfaring med min 3.y. Klassen arbejder, uanset om vi er på museum etc. Eleverne kender deres rolle og er trygge ved hinanden – og ved læreren. Elevernes bidrag til udsmykning af deres klasseværelse signalerer netop de sociale værdier, der skal være tilstede i et læringsrum. Et billede med hele klassen er omkranset af flg. sentenser: ”You were strong enough to get this far, and you are strong enough to keep going”, samt “Walking with a friend in the dark, is better than walking alone in the light”, og “The only way to have a friend is to be one”.

Min matematikkollega og jeg valgte – som nævnt – at fortsætte vores motiverende arbejde med klasseledelse i 3.g, pta. at vi ikke længere fik timer til dette. Vi inddelte ved skoleårets start klassen i tre grupper, og vi har rullet derudad med evaluering i 3 uger med en gruppe til hver af os på skift, så har vi holdt en lille pause og herefter 3 uger med evaluering igen. Det har fungeret virkelig godt, og vi har især her i 3.g udviklet meget tætte relationer til eleverne, som heller ikke føler, at vi har sluppet dem, bare fordi vi nu ikke længere har fået timer/penge for det. Det har givet god mening for os begge at fortsætte. Det teamwork, som vi har etableret, har vi ikke bare kunnet slippe i vadestedet. Vi vil følge vores elever til dørs. På den anden side har vi erkendt, at vi lever i virkelighedens verden, hvor vi ikke længere har fået timer for vores motiverende tiltag, så derfor er det de små ting, vi har brugt i klassen i 3.g.

Gode råd og tips til andre lærere omkring klasserumsledelse

1. Kast dig ud i det; men husk at få en god kollega– gerne ildsjæl – som makker. Tag gerne en læringsstiltest og se, hvordan I arbejder med opgaverne.
2. Eleverne vil elske dig for, at du viser interesse for deres faglige udvikling.
3. Teambuilding er sundt for enhver klasse – Klatreparken kan stærkt anbefales. Vi fik klatringen til 27 elever til halv pris pga., at vi var en skole.