Hvad vil vi med skriftligheden?

Ind i mellem blusser debatten om skriftlighed op, senest i forbindelse med regeringens oplæg om at 50 % af elevtiden skal omlægges. Man kan læse artikler i aviserne som fx “Gymnasielelever: Vi får kun rettet side et i opgaver” på b.dk (6/11-14), hvor der står at “Eleverne på en række gymnasier oplever, at de i stigende grad skal udarbejde skriftlige opgaver i grupper frem for at skrive dem selv.
Samt at lærerne nogle steder kun retter dele af deres opgaver grundigt. Det sker ifølge gymnasielærerne, fordi de ikke længere har tid til at rette elevernes opgaver.”

Men det er altså ikke på grund af tidspres at mine elever laver gruppeprodukter frem for individuelle produkter. Det gør de fordi det simpelthen giver dygtigere elever og bedre produkter.

Og det er ikke fordi jeg har særlige politiske præferencer, at jeg er glad for omlagt elevtid. Det er jeg, fordi det giver mulighed for at de kan give hinanden – og jeg kan give dem – konstruktiv feedforward undervejs.

Jeg var for nylig til konferencen “Skriftlighed og faglighed – fund og perspektiver” på SDU. Her kunne man høre Ellen Krogh udtale at elever ikke lærer ret meget af lærerkommentarer, der påpeger tekstens fejl, at det er veldokumenteret at samskrivning giver bedre produkter samt at det er vigtigt med didaktisk fokus på skriveprocessen.

Mine elever udarbejder skriftlige produkter i grupper i timerne. Det gør de fordi jeg vil have dem til at reflektere over og diskutere opgavernes faglige indhold med hinanden. En vigtig del af skriftligheden i mine timer er at eleverne giver hinanden feedforward undervejs. Det er med til at give dem større genrebevidsthed og bedre tekstanalytiske kompetencer, og det gør dem til bedre skrivere at de ser flere måder at besvare samme opgave på. Det er først når de reflekterer over opgavernes indhold og over deres arbejdsproces at de virkelig lærer noget.  

Så hvad er formålet med det skriftlige arbejde i mine timer? Det er at hjælpe eleverne til at tilegne sig det faglige stof på en måde, der er dyb og varig nok til at de kan overføre det, de har lært til andre situationer uden for klasselokalet.

I bekendtgørelsen (både stx, htx, hhx og hf) står at “skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner m.m.” Det betyder at jeg har frihed til at sætte mine elever til at lave mere spændende produkter end de traditionelle danske stile og kemirapporter. De laver film, quizzer, undervisningsmateriale til hinanden og meget mere. Jeg bruger skriftligheden i mine fag til at sætte eleverne til at anvende det, de har lært, på en måde, der forhåbentlig er meningsfuld og motiverende for dem. Og det er udarbejdelsen af produkterne, der er i fokus, ikke kun slutproduktet.

Som slutkommentar vil jeg citere Ellen Krogh fra Gymnasieskolens tema om rettearbejde (2014/11):

”Det er langt mere meningsfuldt for eleverne at få at vide undervejs, hvordan de kan blive bedre. Det forpligter dem på at anvende kommentarer og vejledning her og nu. De lærer ikke ret meget af at få en opgave tilbage med en karakter og kommentarer om alle deres fejl, to uger efter de har afleveret den. Så er de for længst videre.”