Faglige signaler i klasserummet

Første pædagogiske intervention med titlen ”Det fysiske klasserums muligheder” i ph.d Dorte Ågårds forsknings- og udviklingsprojekt med fokus på klasserumsledelse, er nu afsluttet her i uge 4.
Jeg har, som alle de 16 lærere, der er med i projektet, ført logbog over, hvad der sker, når man eksperimenterer med muligheder i det fysiske klasserum. Logbogen skulle bruges som refleksionsredskab og besvare følgende spørgsmål: Hvad sker der? Og Hvad oplever jeg? Interventionen strakte sig over 6 uger.
Jeg vil her prøve at sammenfatte nogle af de observationer og tanker, jeg har gjort mig om de ændringer, som min matematikkollega og jeg som dansklærer har udført i vores 1y.

Vores intervention lød som følger:

HVAD:
Hvad betyder det for elevdeltagelsen i timens afvikling, at vi dels bryder hesteskoopstillingen og har en bordopstilling i klasserummet, hvor der ingen vinduesrække – og ingen bagerste række og ingen forreste række er, og dels arbejder med faste grupper?

HVORFOR:
Vi vil undersøge, om bordopstilling og faste grupper skaber større elevdeltagelse?
Øger det trygheden i elevgruppen, at man har en fast gruppe som base for det faglige arbejde? Bliver de "stille" elever mere aktive?

MÅL:  
At styrke arbejdsmiljøet og fællesskabet i klassen.

Der er ingen tvivl om, at det er nemmere at arbejde med nye pædagogiske tiltag i en 1.g end i en 2.g, der allerede har fået nogle arbejdsvaner og opfattelser af elev- og lærerrollen, som det kan være svært at ændre på. Vaner giver tryghed, så alle 1.y-eleverne er så at sige klar til at indgå i nye roller og få nye arbejdsvaner.
Min kollega og jeg forberedte i en fællestime klassen på den øgede opmærksomhed, der vil være på klassens indbyrdes relationer og lærer-elevrelationerne i projektet og dets 4 interventioner.
Vi understregede, at projektet drejede sig om, at vi gerne ville udvikle os som lærere, og at dette jo alt sammen gerne skulle komme klassen til gode i form af øget opmærksomhed på trygheden i klassen og dermed bedre faglig motivation.

Eleverne skulle, før interventionen begyndte, besvare et elektronisk  spørgeskema, der skulle belyse den enkelte lærers styring af klassen og kontakten mellem lærer og elev.
Efterfølgende blev resultaterne fra undersøgelsen uddybet for de enkelte lærere. Det kan godt være en ret barsk omgang at få elevernes kontante udmelding om ens ledelsesstil og relationskompetence serveret i et cirkeldiagram.
I et af skemaets cirkeludsnit stod der f.eks. om den UVENLIGE lærer:

• bliver hurtigt vred
• truer med straf
• bliver nemt fornærmet.

Og i modsatte udsnit om den VENLIGE lærer:

• har humor
• er en jeg har tillid til
• skaber en god stemning i klassen

Men hvis man kun ønsker det positive selvbillede fastholdt, så melder man sig nok ikke til et forskningsprojekt af denne type!
Det er vel netop for at få nogle redskaber til at udvikle sig og få nogle flere pædagogiske redskaber ned i skoletasken.
Det næste spørgeskema inden starten på næste intervention imødeses i hvert fald med en vis spænding.

Umiddelbart gik klassen ind i interventionen med stor opmærksomhed på, at bordopstillingen i klassen var vigtig, og tilsyneladende gav det også ro, at man vidste, hvem man skulle sidde ved siden af.
Har det så ført til større elevdeltagelse? Det er svært at konkludere på, idet klassen er en meget dygtig klasse og vellidt blandt alle lærerne.
Betyder det noget for lærer-elevrelationen, at jeg ved timens begyndelse fører fravær ved et navneopråb og får øjenkontakt med hver enkelt elev? Ja, – måske betyder det mere, end man tror, at man er blevet SET af læreren, er en del af et fællesskab, en klasse, som læreren ved sin tilstedeværelse skaber nogle rammer for. Måske betyder det også noget for lærerens motivation, at man har elevkontakt fra starten af?

Alene via deltagelse i interventionen, får man automatisk skærpet sin opmærksomhed omkring læringsmiljøet. Jeg har faktisk aldrig tænkt dybere over de fagsignaler, et klasselokale udsender. Jeg har altid ment, at når klassen så mig, deres dansklærer, så aktiverede jeg deres danskfaglighed, og så kunne man sådan set undervise i dansk i et fysiklokale; men jeg må nok erkende, at man måske kan oplade klassen til mødet med mig og faget ved, at klasseværelset sender nogle signaler om, hvad der skal foregå. Som en begyndelse vil min kollega og jeg nu prøve at professionalisere klasseværelset og styrke motivationen ved, at vi, både elever og lærere, bruger væggene, og måske også gulvene, til at sende beskeder om, hvad vi lægger vægt på i vores møde med klassen, og hvad vi forventer af dem, og hvad de kan forvente af os.

Der skal være slogans a la:

• Del af noget større
• Er du motiveret i dag
• Har du brugt dine hjælpere i dag (fotos af klassens lærere/studievejleder/inspektor/rektor etc på væggen)
• Hvor dygtig vil du være? Du bestemmer selv.
• Tiden er værdifuld: Hvad gør du med din tid?

Så det, vi i første omgang vil arbejde med, er at påvirke elevernes mindset, deres indstilling til elevrollen og arbejdet, det kræver, for at få udbytte af at gå i gymnasiet. Vi har bedt eleverne om også at producere noget til væggene, der kan styrke sammenholdet og den faglige motivation. Det skal blive spændende at se, om det har en effekt.

Klasserumsledelsesprojektet har udviklet sig til et trivselsprojekt, og det er måske det, der er essensen bag al læringsteori, at hvis der ikke er tillid og tryghed mellem elev og lærer og blandt klassens elever, så kan der ikke foregå optimal læring?