Masser af forsøg og udvikling i de gymnasiale uddannelser

“Gymnasiet har brug for forsøg, fordi det stort set ikke har udviklet sig de seneste 100 år.”

”Gymnasiet har brug for forsøg, fordi det stort set ikke har udviklet sig de seneste 100 år.” Sådan skrev Politiken for nyligt i en artikel. Alle, der har været i kontakt med de gymnasiale uddannelser, vil vist stå noget undrende over for den påstand. For gymnasiet har i den grad udviklet sig – ikke mindst siden Gymnasiereformen i 2005. Reformen satte en helt ny dagsorden for de gymnasiale uddannelser, og udviklingen er kommet langt i kraft af en stor indsats ude på skolerne. Her har man blandet andet udviklet det faglige samspil i studieretningerne og omlagt undervisningen fra at være pensumstyret til at været styret af mål for elevernes kompetenceopbygning.

I de seneste år har vi løbende justeret reformen, hvor det har været nødvendigt. Sidste år satte vi gang i en stor Udviklingsplan for de gymnasiale uddannelser. Og vi har netop – i godt samarbejde med blandt andre GL – sat fase 2 i søen. Her er eleverne og kvaliteten af uddannelserne i centrum.

Evalueringer og erfaringer viser, at vi har brug for at gøre endnu mere, når det eksempelvis gælder elevernes sociale baggrund, fordi den betyder alt for meget for deres resultater. Vi skal også inddrage eleverne mere i planlægningen, så de bliver aktive medspillere i deres egen uddannelse. Derfor lægger udviklingsplanen op til forsøg, hvor de gymnasiale uddannelser arbejder endnu mere sammen med det omgivende samfund – for eksempel en virksomhed – så eleverne oplever en større sammenhæng mellem teori og virkelighed i fagene.

Der bliver også mulighed for forsøg med eksamensformer, hvor eleven i stedet for en traditionel mundtlig prøve, hvor man trækker et spørgsmål, kan blive eksamineret i et større projekt, de har udarbejdet. Det skal give bedre sammenhæng mellem eksamen og det daglige arbejde. Og det bliver lettere for lærerne at gøre undervisningen virkelighedsnær og anvende innovative arbejdsformer, når det kan bruges direkte til eksamen. For vi har brug for at få udviklet arbejdsformer og skriftlige opgaver, hvor eleverne skal bruge deres faglighed til at løse konkrete problemer – igen kan det være i samarbejde med en virksomhed. Målet er, at fagene skal i brug på en måde, så eleverne kan få øje på, at det faglige stof anvendes i virkeligheden.

Der er mange veje at gå, og behovene for udvikling er forskellige lokalt på skolerne. Derfor har vi meldt bredt ud med syv forskellige indsatsområder og med mange muligheder for at lave forsøg med både undervisning og prøveformer. Skolerne kan byde ind og bidrage til kvalitetsløftet, hvor de synes, at det giver mest mening og gør mest gavn for eleverne. Jeg ser frem til mange perspektivrige skoleprojekter, der kan medvirke til at gøre alle gymnasieelever til endnu dygtigere studenter.