Rektorer om OK 21: Vi gør allerede meget af det

Den nye overenskomst for landets gymnasielærere beskriver en fornuftig praksis og kommer ikke til at ændre det store i hverdagen. Det er meldingen fra tre rektorer, som gymnasieskolen.dk har bedt om at forholde sig til OK 21.

En af dem er rektor Lene Yding på VUC Nord.

”Jeg tænker, at vi er i sync. Formuleringerne understøtter meget af det, vi gør i forvejen,” siger hun.

I den nye overenskomstaftale står der blandt andet, at der skal være en løbende dialog mellem ledelse og lærer og en godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal. Overstiger timeforbruget den normale arbejdstid i et kvartal, skal arbejdets omfang drøftes.

På VUC Nord, der har hf-afdelinger i seks nordjyske byer, har lærerne brugt tidsregistrering siden OK 13. Hver måned holder ledelsen øje med tidsforbruget. De lærere, hvor der er en vis afvigelse, bliver kontaktet og får tilbud om en snak.  

”Vi kigger på lærernes tidsregistrering hver måned og tager dialogen, når behovet er der. Som vi læser overenskomsten, er der ingen grund til at ændre på den praksis,” siger Lene Yding.

Hun betoner betydningen af åbenhed. Derfor har lærerne for eksempelvis adgang til hinandens opgaveporteføljer.

Samtale med TR er ny
Det er indlysende, at ledelse og lærere bør være i løbende dialog om arbejdsopgaverne, og hvordan de prioriteres, så tidsforbruget ikke bliver for højt. Alt andet ville være mærkeligt, siger Lene Yding.

”Vi har kun de ressourcer, vi har på skolerne. Derfor må en leder desværre nogle gange sige til en lærer, at vi ikke har de økonomiske rammer til at levere den kvalitet, og at de er nødt til at bruge mindre tid,” siger hun.

Overenskomsten forpligter også ledelse og lærere til at drøfte opgaverne og deres omfang ved normperiodens start.

Når lærerne på VUC Nord får deres opgaveporteføljer i juni, får alle tilbud om en snak. Men få ønsker det. Til gengæld er tilslutningen stor, når tilbuddet om en samtale kommer igen i september, fortæller den nordjyske rektor.

”På VUC sker der mange ændringer hen over sommeren. Der kan komme en del ekstra kursister, hold kan blive lagt sammen og så videre, og derfor giver det god mening, at lærerne vil vente med snakken,” siger Lene Yding. 

OK 21 bringer dog også noget nyt. Ifølge overenskomsten skal ledelsen sammen med TR drøfte det samlede timeforbrug i slutningen af normperioden.

”Selvfølgelig vil vi gøre det, men lige nu kan jeg ikke helt se, hvad der kan komme ud af det. Min forventning er, at tingene passer. Sådan plejer det være. Vi har jo tidregistreringerne og har ikke lærere, der har et stort merforbrug af arbejdstid – med mindre det er på grund af en særlig situation og efter aftale,” siger Lene Yding.

Aftale med budgettal
Heller ikke på Middelfart Gymnasium og HF vender OK 21 op og ned på tingene.

”Dialog og åbenhed om arbejdsopgaver og tidsforbrug er ikke nyt for os. Jeg ser indholdet i OK 21 som en naturlig forlængelse af den måde, vi hidtil har arbejdet på,” siger rektor Christian Alnor.

Men noget nyt sker der alligevel. Hvor lærerne tidligere har skullet tidsregistrere, har skolen nu lavet en aftale, der fastsætter proceduren for planlægning af opgaver på skolen. En del af aftalen er, at der er fastlagt et budgettal for alle undervisningsopgaver samt øvrige opgaver og funktioner. Det er det antal timer, opgaven forventes at tage.

”Der er ikke tale om akkorder. Det er en fælles forståelse af, hvad tidsforbruget er på en opgave,” forklarer Christian Alnor.

Aftalen fastsætter også, hvornår der er tale om merarbejde.

”Når vi regner budgettallene sammen, skal man ligge på omkring 1.680 timer. Vi har så aftalt et spænd på 40 timer, hvilket vil sige, at man skal være over 1.720 timer, før der er tale om merarbejde. Det gør vi for at sikre en vis fleksibilitet i tildelingen af opgaver,” fortæller Christian Alnor.

Lærerne ved bedst
Ifølge den fynske rektor er budgettallene fastlagt efter drøftelser med TR. Når lærerne får udkastet til deres opgaveportefølje i maj, er det med budgettal på de enkelte opgaver. Får lærerne ekstra opgaver undervejs, bliver de registreret og talt med. Den enkelte lærer har en løbende dialog med sin nærmeste leder om sin opgaveportefølje, og mindst én gang om året justeres den, hvis der er behov for det – typisk efter grundforløbets afslutning.

”Tidligere syntes lærerne, at det var svært at gennemskue, hvornår de var berettiget til merarbejde. På den her måde bliver det lettere,” siger Christian Alnor.

Han mener, at den nye model passer bedre til den akademiske arbejdskraft, som lærerne er.

”Det er den enkelte lærer, der ved, hvordan der skal prioriteres, så tiden bliver brugt bedst. Tidsregistreringen lagde i højere grad op til, at læreren kunne sige: ’Jeg kan ikke finde tid til mine opgaver. Du må sige, hvad jeg ikke skal lave.’ Men jeg kan jo ikke fortælle en tysklærer, hvad han ikke skal lave i sin undervisning.”

Små ændringer
På Herning HF og VUC skal rektor Anne-Mette Kjærgaard Thorøe først til at drøfte med TR, hvordan OK 21 skal udmøntes på skolen. Umiddelbart forventer hun ikke, at den nye overenskomst vil ændre det store.  

”Der bliver brug for nogle små ændringer. Overordnet kan vi fortsætte med den dialogbaserede stil, vi har kørt hidtil,” siger Anne-Mette Kjærgaard Thorøe, der kun har været rektor på skolen i et år.

Skolen bruger tidsregistrering og har sat timer på alle undervisningsopgaver, men ikke på øvrige opgaver. Når lærerne har fået udkastet til deres opgaveportefølje, har de kunnet få en snak med en uddannelsesleder. Men det har været frivilligt, og det ser hun gerne fortsætter.

”Ikke alle lærere har brug for en snak på det tidspunkt,” siger Anne-Mette Kjærgaard Thorøe.

At lærernes timeforbrug skal godkendes mindst fire gange om året, er imidlertid nyt. Det samme er kravet om, at leder og TR i slutningen af normperioden skal drøfte det samlede timeforbrug.

”Tidligere har ledelsen mødtes med TR ved skoleårets afslutning til en snak om blandt andet mertidsopgørelse, men det har været sat på hold i en periode. Nu er der en anledning til, at vi får det genoptaget,” siger Anne-Mette Kjærgaard Thorøe.