På jagt efter det gode teamsamarbejde

“Du løber, elsker avocado­madder, har en båd i Svanemøllen Havn og har læst kommunikation på RUC.”

Ditte Gøricke Jensen og makkeren Pernille Hedegaard Bøgh har sat gang i øvelsen ‘Kender du typen?’, og nu skiftes lærerne gruppevis til at gætte på, hvad de to konsulenter mon er for nogle størrelser.

Gefion Gymnasiums lærere og ledere er taget to dage til Helsingør. På kursusstedet Konventum holder de deres årlige ‘sommeruniversitet’, hvor der både er tid til at arbejde med faglige emner og hygge sig sammen. Det er blevet en fast tradition i august, inden eleverne møder ind. I år er samarbejdet i skolens studieretningsteam et af punkterne på programmet – ­efter ønske fra både lærere og ledelse.

De to konsulenter har firmaet Link sammen og har i flere år arbejdet med elever og lærere på gymnasier, der ønsker at styrke kommunikation, samarbejde og trivsel. Og det er netop de emner, alle formiddagens øvelser kredser om.

“Vi starter altid med ‘Kender du typen?’, når vi er ude. Det er en lynhurtig måde at få aktiveret folk og skabt en god kontakt,” forklarer ­Ditte Gøricke Jensen bagefter til Gymnasieskolen.

De 120 lærere fylder næsten alle de mørkelilla stolerækker i det store auditorium – de er grupperet i de studieretningsteam, de til daglig er en del af. I den næste øvelse skal de tale om, hvilken betydning det har, at man har et kendskab til hinanden, når man skal arbejde sammen i et team.

“Det giver en større trivsel og gør, at samarbejdet går bedre,” siger en lærer, da alle grupper på skift skal fortælle, hvad man er nået frem til.

“Det er en fordel at vide, hvis en kollega for eksempel har små børn og har meget at se til, så man kan justere ambitionsniveauet,” siger en anden.

Bagefter får lærerne et minut til hver for sig at tænke over, hvad der betyder allermest for dem i det kollegiale samarbejde i teamene. Da de skal dele deres tanker med hinanden, går ord som tillid, respekt, tryghed og meningsgivende igen.

“Jo bedre man kender hinanden, jo nemmere bliver det at forstå hinanden og tale om de konflikter, der uvægerligt vil opstå i et team. At der var mange ord, der gik igen, tror jeg vil give lærerne en tryghed, så de både får nemmere ved at give lidt mere af dem selv og tale åbent, når noget er svært,” siger Ditte Gøricke Jensen bagefter.

Effekt at mærke det
Senere skal lærerne to og to fortælle hinanden noget og skiftevis lytte på en uinteresseret og interesseret måde. Alle kaster sig ud i øvelsen, og lydniveauet i auditoriet stiger. Bagefter snakker de om, hvilke følelser det skaber, og hvad det gør ved deres lyst til at sige noget og arbejde sammen.

“Min formidling blev uskarp. Det var virkelig ikke fedt. Jeg ville helt klart vælge en anden at tale med,” ­siger en lærer.

En anden sætter ord på, hvordan det var at tale til en lyttende og interesseret kollega:

“Det var rigtig rart. Hun sagde ikke så meget, men jeg kunne se på hendes kropssprog, at hun lyttede. Jeg fik lyst til at tale videre og høre hendes mening.”

De fleste ved jo godt, at det er sådan, men det har alligevel en effekt at mærke det på egen krop og blive mindet om det, forklarer Ditte Gøricke Jensen efterfølgende.

“Når lærerne også hører, at det har en betydning for deres kolleger, så indlejrer det sig på en anden måde, der måske kan skabe ændringer. I en travl hverdag kommer vi alle til at glemme at lytte aktivt og spørge ind til ting, men vil man styrke teamsamarbejdet, er det helt centralt.” 

Det er blevet frokosttid. Lærerne trækker ud på terrassen med udsigt over Øresund. Bagefter skal de arbejde videre i deres respektive teams.

Lærer og tillidsrepræsentant Stine Nygaard Jakobsen synes godt om formiddagens øvelser.

“Det er helt ‘back to basic’, men samtidig noget vi er udfordret på. I mit studieretningsteam er der en del nye lærere i år, så vi skal have bygget noget nyt op sammen. Øvelserne er en god måde at komme lidt ind på livet af hinanden.”

Hun sidder sammen med sine kolleger Kasper Lezuik Hansen og Lisbet Risager. De er også positive. 

“Vi har i et godt stykke tid på skolen arbejdet på at komme tættere på hinanden i vores studieretningsteam. Dagens øvelser er en fin fortsættelse af det arbejde. Et godt samarbejde kræver en kontinuerlig indsats,” siger Kasper Lezuik Hansen. 

Delte holdninger
På Gefion Gymnasium har man arbejdet i studieretningsteam siden 2012. Skolen har 16 af dem, og der er typisk 6-8 lærere i hvert team, som går på tværs af klassetrinnene. Et team tager sig således af studie­retningen i eksempelvis 1.x, 2.x og 3.x.

Lærerne kan søge om at blive leder af et studieretningsteam. Det er ledelsen, der udpeger teamlederne, som får 100 timer til arbejdet per skoleår.

Rektor Birgitte Vedersø ser teamene som nødvendige for at kunne indfri intentionerne med studieretningsgymnasiet.

“Når det fungerer, får vi en kontinuitet i studieretningerne. Teamet sørger for, at der er lavet gode tværfaglige forløb, så der ikke skal opfindes nye hvert år, og at der sker en overlevering fra erfarne til nye lærere, for eksempel i forhold til hvordan fag skal tones. Teamene skal også løfte reformens krav om, at eleverne skal have innovative, digitale og globale kompetencer og arbejde med karrierelæring,” fortæller Birgitte ­Vedersø.

Hun mener, at en af de største udfordringer i forhold til teamene lige nu netop er god kommunikation. Hun er godt klar over, at nogle af skolens team fungerer bedre end andre, og at rollen som studieretningsleder kan være en udfordring. 

Det er også det indtryk, tillids­repræsentant Stine Nygaard Jakobsen har.

“Der er ret forskellige holdninger til teamene i lærerkollegiet. Nogle synes, de er en styrke, fordi det bliver overskueligt, hvad man skal hvornår. Andre kan ikke se fidusen i dem. Det afhænger af, hvilket konkret team, man er i, om der er en synlig leder, der er god til at strukturere tingene og hvilken type lærer man selv er,” siger Stine Nygaard Jakobsen.

Der er brug for at fortsætte dialogen om formålet, få bredt de gode erfaringer ud og gøre det tydeligere, hvad rollen som teamleder inde­bærer, mener hun.

Længere fra ledelsen?
Kasper Lezuik Hansen, der underviser i dansk og idræt, mener, at studieretningsteamene er en styrke, men der er også udfordringer. Han sidder selv i teamet, der er ansvarlig for skolens biotek-studieretning.

“Der kan være langt til de konkrete pædagogiske problemstillinger, der skal løses ude i den enkelte klasse, og som menig lærer kan man føle det som en lidt hierarkisk struktur, hvor man er længere fra ledelsen,” ­siger han. 

Lisbet Risager, der underviser i psykologi og samfundsfag og er leder af studieretningen med matematik A og samfundsfag A, mener omvendt, at strukturen sikrer medbestemmelse. Hun har været studieretningsleder lige fra starten og er blevet mere og mere begejstret for arbejdsformen. I starten syntes hun både, at teamets opgave og rollen som leder var uklar.

“I dag synes jeg, at vi har fået skabt en god struktur. Det har været et langt sejt træk. Men jeg tror, at en del teamledere stadig bakser med den lidt fluffy rolle. Man befinder sig jo et sted mellem ledelsen og den menige lærer. Man er leder uden personale­ansvar, men skal jo initiere nye tiltag,” siger Lisbet Risager.

For at få et godt samarbejde i teamet er det helt afgørende, at alle føler sig set og hørt, mener hun.

“En god studieretningsleder trumfer ikke alt igennem, men strukturerer arbejdet, så man får effektive møder, og det er klart, hvem der skal lave hvad,” siger Lisbet Risager.

De to dage i Helsingør lakker mod enden. Men lærernes arbejde med at styrke relationerne og samarbejdet i skolens studieretningsteam fortsætter.