“Vi har pligt til at fortælle sandheden”

Stemningen er tung i den store aula på Øregård Gymnasium. Den sorte kiste står midt i det højloftede lokale, og fra talerstolen lyder mindeordene om den gode undervisning, som er afgået ved døden.

Det er lidt over et år siden, at lærerne på Øregård Gymnasium begravede den gode undervisning ved en aktion i frokostpausen for på en lidt bastant måde at kaste lys over konsekvenserne af nedskæringerne på uddannelse.

“Vi mener, at det er nødvendigt at gøre opmærksom på, at nedskæringer ødelægger kvaliteten af undervisningen. Der var en, som fik idéen med den sorte kiste, og den blev vi hurtigt enige om at gennemføre,” fortæller tillidsrepræsentant Nikolaj ­Melander.

Kisten med påskriften “4 millioner lærertimer” er i dagens anledning fundet frem fra kælderen på gymnasiet i Hellerup, og tre af lærerne fra aktionen og rektor Pia Nyring mødes for at sætte ord på, hvorfor de mener, det er vigtigt at bruge sin stemme i den offentlige debat.

Pia Nyring, som ikke deltog i aktionen, indrømmer, at hun var lidt bekymret for, at en sort kiste midt i aulaen på Øregård Gymnasium kunne sende et uheldigt signal om skolen. Ville medierne ­fortælle, at lærerne på Øregård Gymnasium ikke kunne ­levere ordentlig undervisning, og ville forældre og elever året efter vælge skolen fra og i stedet søge andre gymnasier?

Men hun bakkede dog op om lærernes ret til at fortælle deres historie og bruge spisepausen til det.

“Jeg havde ikke selv valgt den metode, men jeg er jo enig i budskabet. Vi er rollemodeller for eleverne, og derfor er det vigtigt, at de ser, at alle kan ytre sig på skolen. Vi er en almendannende uddannelse, og derfor skal der være højt til loftet til at sige, hvad man vil,” siger Pia Nyring.

Billedet er fra aktionen fra 2017, da ­lærerne på Øregård Gymnasium ­begravede den gode undervisning. Lærer Svend Ranvig-Christensen trak i præstekjole og holdt en mindetale. 

Det er en borgerpligt
Lærer Svend Ranvig-Christensen havde lagt ansigtet i alvorlige folder, da han sidste efterår indtog talerstolen og mindedes den gode undervisning, som nedskæringer var ved at tage livet af.

I dag står han i aulaen med et smil på læben og kigger på den sortmalede kiste, mens lærerne taler om aktionen, som blandt andre Jyllands-­Posten omtalte.

Han bliver dog alvorlig igen, da snakken handler om nedskæringer.

“De unges uddannelse bliver forringet hver eneste dag, og man svigter en generation af unge. Det, synes jeg, er en borgerpligt at gøre opmærksom på. Når der sker forringelser på sygehusene, så kan man for eksempel se, at der ligger patienter på gangene, men når man skærer på uddannelse, så ser vi måske først konsekvenserne mange år senere,” siger Svend Ranvig-Christensen.

Lærer Mette Møller Skovbjerg Petersen nikker. Hun er enig i, at der er højt til loftet på Øregård Gymnasium, og derfor er det naturligt at sige sin mening.

“Jeg så det som en fagpolitisk aktion, hvor det var vigtigt at gøre opmærksom på, at besparelserne er skabt fra politisk side og ikke handler om Øregård Gymnasium isoleret set,” siger Mette Møller Skovbjerg Petersen.

Hun oplevede, at der efter aktionen var stor opbakning fra mange sider, for eksempel på de sociale medier, og eleverne var også positive i forhold til lærernes aktion.

Det nytter noget
I dag er det lidt mere end et år siden, at lærerne begravede den gode undervisning. Der er stadig lagt op til nedskæringer på gymnasierne til næste år.

Tillidsrepræsentant Nikolaj Melander erkender, at en enkelt aktion på Øregård Gymnasium ikke ryster regeringen. Men han mener, det nytter, at offentligt ansatte fortæller om deres hverdag på arbejdspladserne.

“Hvis vi ikke siger noget, så hører politikerne det ikke, og jo flere som gør og siger noget, des nemmere er det for andre at sige noget. Det ændrer nok ikke noget i sig selv at lave én aktion, men vi følte, at vi blev nødt til at sige vores mening,” siger Nikolaj Melander.

Rektor Pia Nyring giver lærerne ret: “Det er vigtigt at råbe op nu. Vi er langt forbi, at vi kan spare på el og varme. Nedskæringerne går ud over kerneydelsen,” siger hun.

Hun gentager, at hun ikke selv ville bruge en kiste til at komme med et politisk budskab, men hun mener, det er værdifuldt, at lærerne deltager i den offentlige debat.

“Man kan diskutere metoder, men man kan aldrig diskutere ytringsfriheden på en uddannelsesinstitution, hvor almendannelsen er i centrum,” siger hun.