GL’s overenskomstkrav til forhandlingerne i 2018

Åbenhed i og indflydelse på planlægningen
GL’s undersøgelser viser, at manglende åbenhed og medindflydelse er et stort problem på mange skoler. Kun 25 procent af GL’s medlemmer finder, at der er gennemsigtighed i opgavefordelingen. Således er der behov for at kvalificere dialogsamtalerne og behov for en større præcisering af opgavernes omfang. Derfor vil GL ved OK 18 kæmpe for mere forpligtende rammer i forhold til den lokale dialog, så lærerne sikres indflydelse på skolens planlægning af lærerarbejdet.

Mere tryghed i ansættelsesforholdet
To tredjedele af GL’s medlemmer oplever en stigende jobusikkerhed. Afskedigelser grundet nedskæringer har ofte en saglighed, det er svært at anfægte. GL vil derfor arbejde for at forbedre de vilkår, der gælder i forbindelse med afskedigelse. Endvidere er der behov for at fjerne vilkårligheden i anvendelse af tidsbegrænsede ansættelser på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Hvis medarbejderen ikke vikarierer for en fastansat gymnasielærer, skal ansættelsen ske som en fastansættelse.

Præcisering af bestemmelserne om merarbejde
Mange medlemmer oplever ledelsens skøn ved vurdering af merarbejde som vilkårlige, ligesom det ikke opleves som rimeligt at skulle ansøge om merarbejdsbetaling for udført arbejde. GL’s politik er, at lærere skal lønnes for det arbejde, de udfører.

Jævn arbejdsbelastning
GL’s medlemsundersøgelse viser, at mange medlemmer har en så skæv arbejdsfordeling hen over året, at det er belastende. GL ønsker, at gymnasielærernes arbejdstid tilpasses arbejdstiden for andre akademikere i staten for at modvirke en alt for skæv arbejdsbelastning. Der er intet i bekendtgørelserne for undervisningen i gymnasierne, der kræver årsnorm som nu.

Bedre TR-regler
GL oplever, at et stigende antal ledelser begrænser tillidsrepræsentantens (TR) indsigt i relevante informationer, hvilket besværliggør TR’s arbejde. Der er behov for at præcisere, at TR skal inddrages i arbejdets tilrettelæggelse, timefagfordelingen samt udarbejdelsen af arbejdsplanerne generelt og for den enkelte lærer.

Bedre rammer for SU-samarbejdet
Arbejdet med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder professionel/social kapital og kompetenceudvikling, kan være med til at inddrage og at fastslå samarbejdsudvalgets (SU) rolle som facilitator og medspiller for ledelsen i at løse arbejdspladsens udfordringer. En god samarbejdsrelation mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for en høj professionel kapital, og SU er en relevant institution til at rammesætte dette arbejde. Men i praksis oplever medarbejderrepræsentanter på flere skoler, at medarbejderne ikke får den relevante indflydelse i SU, og at ledelsens informationspligt ikke udføres tilfredsstillende.

Forbedring af den lokale løndannelse
Det er tydeligt, at det nuværende decentrale lønsystem fungerer dårligt. GL må i den nuværende situation sigte efter at fastholde reallønnen både ved en forbedring af reguleringsordningen og samtidig ved generelle lønstigninger. I forhold til det erhvervs­gymnasiale område, hvor der er en helt særlig udfordring med den lokale løndannelse, er der behov for en særlig indsats, som GL mener skal adresseres ved OK 18.

Procentuelle lønforbedringer
GL har på linje med øvrige akademikerorganisationer en målsætning om bevarelse af reallønnen. GL har derfor sammen med de øvrige organisationer prioriteret generelle lønstigninger. Målet er at opnå så store procentuelle stigninger på skalalønnen som muligt.

Forhøjelse af ­pensionsprocenten
Yngre lærere forventes at opnå en højere levealder end ældre kolleger, samtidig med at det lave renteniveau betyder, at pensionsopsparingen ikke vokser særligt hurtigt i disse år. Derfor er der behov for at få øget pensionsindbetalingerne, så medlemmerne kan opretholde en fornuftig levestandard i pensionsalderen. Målet er at øge pensionsprocenten.

Reguleringsordningen videreføres
Kravet er rejst ud fra et ønske om at sikre, at offentligt ansatte, herunder gymnasielærere, følger samme lønudvikling som i den private sektor.

Forhøjelse af adjunkt-/lektortillægget
Kravet skal sikre lønforbedringer for alle, der oppebærer ­adjunkt-/lektortillægget.

Forskudt tidstillæg på VUC
Der undervises på VUC også uden for normal arbejdstid.

Tillæg for arbejde på flere geografiske arbejdssteder
Der er flere ulemper forbundet med at skulle betjene flere geografiske arbejdssteder.

Lønforbedringer på sluttrin
Forbedring af sluttrinnet vil sikre alle en langsigtet lønforbedring, da alle lærere vil være på sluttrinnet i en årrække. En lønforbedring på starttrin vil den enkelte kun opleve i få år. Den overenskomstmæssige finansiering er den samme, uanset om der aftales forbedringer på start- eller sluttrin.

Forbeholdskrav
Forbeholdskrav handler om muligheden for at stille krav på ­områder, hvor arbejdsgiverne fremsætter krav. Disse krav kendes som bekendt endnu ikke.