“Min første tid som lærer var som en lang feber”

De første par måneder som gymnasielærer husker Tine Høeg som en lang feber. I hendes debutroman Nye rejsende er hovedpersonen en ny gymnasielærer, der både møder udfordringer i privatlivet og på arbejdspladsen.

“Uanset hvor hjælpsomme kollegaer, du har, så er du fuldstændig alene, når du står ved katederet. Der er no mercy. Alles øjne er rettet mod dig, og det er dig, der har ansvaret. Både for at få timen til at gå, men også at eleverne får lært det, de skal,” siger hun.

I sin debut som forfatter bruger hun sine egne erfaringer med at blive kastet ind i jobbet som gymnasielærer, men selve kærlighedsfortællingen og personerne er fiktive. Tine Høegs kollegaer synes ellers, det er sjovt at gætte, hvem der er hvem i bogen, fortæller hun.

“Det er en blanding af alle mulige indtryk. Ting jeg har hørt – ting jeg har fundet på, og så mine egne erfaringer med at være ny lærer,” siger hun.

Tine Høeg sidder ved spisebordet i sin lejlighed på Amager og peger på pladsen i vindueskarmen, hvor hun har siddet og skrevet store dele af bogen, som netop er udkommet.

Frygten for det uforudsigelige
I 2014 startede Tine Høeg som fuldtidslærer på handelsgymnasiet ZBC i Næstved, og hun husker særligt én ting fra sin første undervisningstime: Efter bare 20 minutter var klassen færdige med det materiale, hun havde planlagt.

“Som ny lærer ved man ikke, hvor lang tid det tager. Hvis man er meget struktureret og gerne vil have styr på det hele, så er det et kæmpe kontroltab. Du kan ikke regne ud, hvad eleverne siger, eller hvor lang tid det tager dem at løse en opgave,” siger hun.

Frygten for at sådanne situationer skulle gentage sig var stor for Tine Høeg, og derfor resulterede det i det modsatte i de efterfølgende undervisningstimer.

“Jeg havde nærmest materiale nok til tre dage og skulle kun bruge til en time. Det tog lidt tid at finde ud af det hele,” siger hun.

I dag kan hun godt kan lide det uforudsigelige ved jobbet som gymnasielærer og understreger, “du ved aldrig, hvad du får igen, og det er det, der gør det sjovt. Bare ikke i starten – der fører det til angst”.

Efterfølgende har hun godt kunne se det komiske i nogle af de situationer, hun havnede i, og det har hun også brugt i sin bog.

Ærlighed betaler sig
I den første tid brugte Tine Høeg ikke sine kollegaer særlig meget. Hun ville gerne vise, at hun godt kunne klare arbejdet, og at hun var ovenpå. Men hun blev efter de første par måneder bedre til at snakke med dem om hendes tvivl og udfordringer.

”Vi skal blive bedre til at vise sårbarhed. Der er så meget skråsikkerhed i vores samfund og en forventning om, at man altid skal være selvsikker og omstillingsparat. Det er okay at føle sig lost og sige fra,” siger hun.

For ambitiøs
I Tine Høegs første efterårsferie glemte hun at holde fri, fordi hun gerne ville være på forkant med arbejdet. Og det var en stor fejl, fortæller hun. Det medvirkede til, at hun efter ferien var udkørt, men her hjalp gode råd fra kollegerne meget.

“De fortalte, at det også havde været sådan for dem i starten. Og at det ikke var mig, der var helt fra den, men at det bare er benhårdt. Der er så meget at lære, så du kan umuligt have styr på det hele,” fortæller hun.

En anden udfordring var, at hun i starten troede, at hun skulle vide alt og komme med et fyldestgørende svar, når eleverne stillede hende et spørgsmål.

“Det er ikke et ansigtstab, bare fordi man ikke ved alt. Det skal man også lære. Og uanset hvad, så ved man meget mere end dem og kan lære så meget fra sig,” siger hun.

En gensidig udveksling
Ikke kun Tine Høeg kunne hente hjælp hos kollegerne. De kunne også bruge hendes viden og faglighed i deres undervisning.

“Jeg havde måske en friskere vinkel på nogle ting og forslag til nye emner. Jeg havde faktisk noget at byde på. Så det har været en gensidig udveksling af materiale og idéer,” siger hun.

Bogreolen i lejligheden bugner af farvestrålende bøger, men det er især den nyeste danske litteratur, der interesserer Tine Høeg allermest. Det er blandt andet også indenfor det område, hendes kolleger bruger hende til at få hjælp til undervisningen.

Hun har altid læst og skrevet meget, og derfor valgte hun at forfølge drømmen om at blive forfatter.

Gymnasielærer og forfatter på samme tid
Den netop udkomne bog har været undervejs, siden Tine Høeg startede med at undervise i 2014. Så med et fuldtidsjob og en bog har hun haft travlt.

“Når jeg er kommet hjem fra gymnasiet, har jeg følt, at min anden arbejdsdag begyndte. Jeg har skrevet rigtig meget om aftenen – og tit til alt for sent,” siger hun.

Den lange togtur mellem København og Næstved er også blevet brugt til at skrive på bogen.

“Der er ikke blevet rettet så mange stile, som der måske kunne,” griner hun.

Derfor var det den helt rigtige beslutning at gå ned i tid, fortæller Tine Høeg, der i dag kun underviser to dage om ugen, så hun ved siden af kan skrive. Hun sætter stor pris på at få lov til begge ting.

“Jeg elsker jo det ensomme og indadvendte ved skrivningen. Men nogle gange kan det være rart at komme ud og være en del af et fællesskab med lærere og sjove elever. Så jeg er rigtig glad for den kombination lige nu,” siger hun.

Vil ride på forfatterbølgen
Tine Høeg har endnu ikke taget sit pædagogikum og har heller ingen planer om det lige foreløbig. Hendes karriere som forfatter fylder de fleste af hendes vågne timer nu.

“Der sker så meget med bogen lige nu, så jeg bliver nødt til at ride på den bølge og følge med. At skrive er min største drift. Og så er det jo en gave, at jeg kan få lov at undervise ved siden af,” siger hun.