Unge flygtninge: Gymnasiet giver os en fremtid

Raman Youssef Ali sidder forrest, midtfor lærerens kateder i Gribskov Gymnasiums biologilokale. Bag brillerne misser han med øjnene, imens han insisterende fæstner sit blik mod biologilærerens Powerpoint. Makrofager, virus, antigen, antistof, bliver gennemgået i et hæsblæsende tempo, der afslører, at eksamenstiden er ved at nærme sig for 3.y.

Raman er ikke den eneste, der sidder og er lidt tom i blikket. Faktisk ville de fleste nok ikke pege ham ud i mængden, hvis de ikke vidste, at Raman kun har været i Danmark i et år.

Raman føler, at han er rimelig godt med, når han evaluerer sin egen indsats efter biologitimen.        

”Jeg forstår en del nu. Der er nogle virkelige svære ord, men jeg føler, at jeg er med. Jeg kan svare på spørgsmål,” siger Raman.

19-årige Raman er én blandt fem unge flygtninge, som er startet som gæsteelever på Gribskov Gymnasium. Som en del af Klar Til Uddannelse (KTU) – Et samarbejde mellem Gribskov Gymnasium og Jobcenter Gribskov. KTU har til formål at lade unge flygtninge deltage i undervisningen på gymnasiet som et supplement til danskundervisningen på det lokale sprogcenter. Derudover skal projektet være med til at gøre de unge flygtninge klar til at starte på en uddannelse.

Social betydning
En vigtig del af KTU er også at give flygtningene mulighed for at møde danske jævnaldrende.

Trine Nybroe er uddannelsesleder på Gribskov Gymnasium. Inden projektet begyndte, snakkede hun med de enkelte klasser, om de var klar til at tage ansvar for en ny gæsteelev.

”Jeg gjorde det klart for dem, at det var en meget vigtig opgave at tage på sig. Jeg fortalte dem til gengæld også, at det var en god mulighed for dem for at få en forståelse af det, der sker i forhold til flygtningesituationen i Europa lige nu. Jeg tror, at de kan lære mindst lige så meget af at snakke med de her flygtninge, som flygtningene kan lære af dem,” siger Trine Nybroe.

Jonglerer med ordene
20-årige Qusai Ghassan Alhalawani har haft engelsk med 3.v. Qusai synes, det er lettere at deltage i undervisningen på engelsk. Han er dog blevet god til at forstå dansk, og det mener han, gymnasiet har været medvirkende til.   

”Vi hører rigtig meget dansk i løbet af dagen, og der er mange ord, der bliver gentaget. Det er ligesom, hvis du sidder i fire timer foran et fjernsyn, så begynder du også at forstå sammenhængene,” siger Qusai og forsætter:

”I sidste uge var der en mand fra Folketinget, der kom og holdt en tale for os. Jeg tror, jeg forstod omtrent 80 procent af, hvad han sagde. Resten af min sprogskoleklasse havde ikke forstået så meget. Der kunne jeg se, at jeg havde lært meget af at komme her på gymnasiet.”

Når Qusai og Raman sidder og snakker sammen, er det også tydeligt, at det danske sprog er begyndt at liste sig ind. Selvom de to unge mænd sidder og taler engelsk, dukker der danske ord op i mellem de engelske fraser.

Klar til uddannelse
Som det ligger i titlen på projektet, er det en del af projektet, at flygtningene skal blive klar til at tage en uddannelse. Det er et af kriterierne for at blive taget i betragtning til optagelse på KTU, at flygtningen har gennemgået en uddannelse svarende til den gymnasiale uddannelse.

Qusai drømte om at blive ingeniør, da han kom til Danmark, men han fik at vide, at det kunne blive svært.

”De fortalte mig, at det krævede rigtig meget af mine sprogkundskaber, hvis jeg skulle det. Jeg fandt hurtigt ud af, at det måske ikke var realistisk,” siger Qusai.

Han er dog ikke ked af at ændre på sine karriereplaner.

”Nu hvor jeg er i Danmark, så må jeg tænke anderledes omkring mine muligheder. Danmark er ikke som vores land, hvor familien forventer, at du tager en ingeniøruddannelse, eller bliver doktor eller farmaceut. Hvis ikke du tager en af de tre uddannelser, så er det et problem. Ens forældre tænker: ’Åh nej, min søn er ikke blevet doktor, hvad skal der ske med ham?’ Men det virker som om, at hvis du har en uddannelse i Danmark, så er du på lige fod med doktoren og med farmaceuten,” fortæller Qusai.

Raman er ikke klar til at tænke på, hvad han skal uddanne sig til, men han er enig med Qusai i, at Danmark har givet ham muligheder.

”I Syrien, var det ikke sikkert at gå i skole længere. Her har vi en fremtid,” siger Raman.  

Skolekulturchok
De to flygtninge oplever, at skolekulturen er meget anderledes i Danmark.

”Da jeg så en af mine klassekammerater hive sin computer og mobiltelefon frem i timen første gang, der tænkte jeg: ’er du vanvittig?’ I mit hjemland må du slet ikke have den slags med ind på skolen,” fortæller Qusai.

Qusai er født i Syrien, men har gået i skole i Saudi Arabien, og selvom Raman har levet hele sit liv og gået i skole i Syrien, er de begge enige om, at skolekulturen er væsentligt anderledes.

”Forholdet mellem læreren og eleven er meget afslappet. Hvis en lærer tror, at en elev ikke bruger computeren til skolearbejde, så siger de bare, at eleven skal lægge den væk. De laver bare sjov med det,” siger Qusai og tilføjer:

”Eleverne er vant til at gå op og præsentere noget for resten af klassen. I den skole jeg kommer fra, der var der kun håndsoprækning. Eleverne var meget ydmyge.”

Savner hjemlandet
Dagene kan være meget lange, hvis de både skal på gymnasiet fra 10 til 14 og derefter på sprogskole fra 17 til 20. De dage kommer de først hjem kl. 21. Det kan godt være hårdt, når man samtidig er blevet kastet ind i en helt ny verden.

”Vi er kun mennesker, og når mennesker bliver kastet ind i nye systemer, så vil de altid få det svært. Når jeg spiser dansk mad, så kan jeg savne maden fra mit hjemland, eller når jeg lytter til det danske sprog hele dagen, så kan jeg godt savne mit eget sprog,” siger Qusai.

De fem flygtninge forsætter med at følge undervisningen resten af skoleåret. Trine Nybroe forventer, at Gribskov Gymnasium vil forsætte med at tilbyde KTU projektet til næste skoleår.