Forsker: Øget tilstedeværelse går ud over lærernes vidensdeling

Der bliver mindre og ringere vidensdeling mellem lærerne på landets gymnasier, hvis ledelsen kræver øget tilstedeværelse.

Det er en af konklusionerne i et nyt forskningsprojekt om god ledelse i gymnasiet.

Siden overenskomsten i 2013 har der på mange af landets gymnasier netop været krav om, at lærerne skal tilbringe flere timer på skolen.

”Det er tydeligt at se, at vidensdelingen er større på de skoler, hvor der er fleksibilitet, end på de skoler, hvor der er krav om øget eller fuld tilstedeværelse, og hvor der er lavet arbejdspladser til alle,” siger ledelsesforsker Helle Hein, der har stået i spidsen for projektet.

Vidensdeling sker ikke automatisk
Hun afliver dermed myten om, at øget tilstedeværelse øger vidensdelingen, der ellers ofte har præget debatten om lærernes arbejdstid.

”Der er en forestilling om, at hvis bare folk befinder sig på den samme matrikel, så deler de automatisk viden. Men sådan er det ikke. Der sker ringere vidensdeling ved at tvinge folk til at være tilstede,” siger Helle Hein, der er ekstern lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School (CBS).

Hun har i to år fulgt hverdagen på seks gymnasier. Her har hun observeret undervisning, lyttet til snakken på lærerværelset og deltaget i både team- og ledelsesmøder. Observationerne er den centrale del af forskningsprojektet, der også bygger på interview med lærere, ledere og tillidsrepræsentanter på de seks skoler.

Vigtigt med liv på lærerværelset
Forskningsprojektet viser, at vidensdelingen halter på gymnasiernes teammøder. Her bruger lærerne primært tiden på koordinering og planlægning. På lærerværelset går det til gengæld bedre med at sparre og dele viden.

”På lærerværelset er der ingen formel og stram struktur, som der er på teammøder. Den udviklende og innovative vidensdeling afhænger derfor af, at der er liv på lærerværelset. Krav om øget tilstedeværelse skaber mindre liv på lærerværelset og mindsker dermed vidensdelingen,” forklarer Helle Hein.

Kollektivt og individuelt
Skal man dele viden, skal man først producere den, påpeger Helle Hein. Det gør nogle lærere bedst kollektivt, men mindst lige så mange lærere skaber bedst viden, når de fordyber sig individuelt.

”De lærere vil meget ofte foretrække mere udflydende grænser mellem arbejde og privatliv og have mulighed for at forberede sig på forskellige tidspunkter,” siger hun.

Helle Hein forklarer, at det også har betydning, hvilken type viden der er tale om. Hvor simpel vidensproduktion foregår fint i strukturerede rammer på delekontorer og lignende, kræver kompleks vidensproduktion perioder af uforstyrret fordybelse. Derfor foregår denne del af arbejdet bedst på et enekontor eller hjemme.

Brug for fleksible rammer
For at skabe de bedste rammer for vidensdeling skal ledelsen være opmærksom på, at disse forskelle findes – og at delingen af kompleks viden trives bedst i ”ustruktureret form”, når kolleger tilfældigt mødes og snakker over en kop kaffe på lærerværelset, fastslår Helle Hein.

“Ledelsen skal skabe fleksible rammer for arbejdet, der både sikrer liv på lærerværelset og mulighed for individuel fordybelse, og lade det være op til lærerne, hvordan de passer arbejdet bedst. Nogle præsterer bedst hjemme, andre ved at være på skolen,” siger hun.

Det er Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler – Lederne, der har taget initiativ til projektet om god ledelse i de gymnasiale uddannelser. Helle Hein fremlægger projektets hovedresultater på en konference i København i næste uge.

Læs interview med ledelsesforsker Helle Hein i det nye nummer af Gymnasieskolen, der udkommer i dag: Det er livet på lærerværelset, der skaber vidensdeling