Besparelser får konsekvenser: Lærerne skal løbe hurtigere

Lærerne får mindre tid til forberedelse, når der skal spares på gymnasiet, fortæller rektor Sune Bek fra Helsingør Gymnasium og direktør Tim Christensen fra Køge Handelsskole.

Regeringen meldte i weekenden ud, at uddannelsesinstitutionerne skal spare to procent i et såkaldt omprioriteringsbidrag.
Besparelsen svarer til den tidligere varslede omstillingsreserve, der ved de to seneste finanslovsforhandlinger er blevet aflyst for gymnasierne.
Den tidligere regering lagde op til, at pengene skulle blive i sektoren, men det vil den nuværende regering ikke love – den vil give resurserne til prioriterede områder og politiske indsatser, der vil fremgå af det endelige finanslovsforslag, skriver regeringen i en pressemeddelelse. 

På trods af at gymnasierne er gået fri for besparelsen på to procent, har området alligevel fået skåret i tilskuddet gennem de seneste år. 
Skolernes taxametre er steget med mellem to og syv procent fra 2008, mens priser og lønningerne, som taksterne normalt følger, er steget med over 11 procent. 

Lærerne skal løbe hurtigere
Sune Bek synes efterhånden, at der er skåret så meget ind til benet, at det er svært at finde besparelser.

”Jeg kan jo ikke reducere huslejen med to procent – jeg kan måske prøve at reducere varme- og el-udgifterne, men det er bare ikke noget, der rykker så meget,” siger Sune Bek og tilføjer:

”Det, der rykker, når man skal spare så meget i budgettet, er lønnen. Det vil i praksis sige, at lærerne skal løbe hurtigere, fordi man skærer i forberedelsen.”

Små skoler rammes hårdere
Lige som sidste år, hvor der skulle spares, vil Sune Bek holde et møde med lærerne, hvor de kan give bud på, hvor man kan spare. Det gav et par alternative løsninger sidste år, hvor man kunne skære i driften, men de ”lunser”, er der ikke mere, forklarer Sune Bek.

Han håber, at han kan spare lidt ved at planlægge nogle valgfag sammen med et nærliggende gymnasium. Det gjorde de sidste år, hvor for eksempel fem elever med fransk på A-niveau fik undervisning på nabogymnasiet.

”Man kan spare lidt, men det er jo stadig marginaler i det store regnestykke og ikke noget, man kan satse en skoles økonomi på hvert år,” siger Sune Bek.

Han forestiller sig, at Helsingør Gymnasium i fremtiden vil planlægge time/fagfordelingen sådan, at lærerne i langt højere grad får flere hold på samme niveau, så de kan genbruge materialet.

”På den måde bliver der en sammenhæng mellem den løn, de får, og det arbejde, de leverer,” siger Sune Bek, der samtidig understreger, at besparelserne vil ramme små skoler hårdere end store skoler. 

Svært ved at holde på gode lærere
På Køge Handelsskole føler man sig også ekstra hårdt ramt, fordi man udover besparelserne skal lave undervisning for færre penge, påpeger direktør Tim Christensen med henvisning til, at hhx får mindre i taxametertilskud end stx.

Den tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) bekræftede i efteråret 2014, at der var en ubegrundet forskel på taxametertilskuddet mellem hhx og stx.
Forskellen i taxametret har været begrundet med, at der tidligere var forskellige overenskomster på de to uddannelser. Men efter OK 13 gælder den samme overenskomst på uddannelserne.

”Vi har svært ved at holde på de gode lærere, fordi vi er nødt til at give lavere løn end stx. Derudover skal lærerne løbe stærkere hos os,” siger Tim Christensen, der i 2012 havde besøg af Lars Løkke Rasmussen på skolen, der lovede, at taxameterforskellen skulle udlignes.
Det håber Tim Christensen, at statsministeren vil huske.

At løbe hurtigere kommer lærerne også til i fremtiden på Køge Handelsskole, når der skal findes besparelser, forudser direktøren.
”Vi har jo allerede sparet, hvor vi kan, så det eneste sted, der er tilbage, er, at lærerne får flere timer, forbereder sig mindre og retter færre opgaver,” siger Tim Christensen.

Rammer de svage elever
I forvejen har skolen indført fjern- og storrumsundervisning for at spare, men klasseloft og begrænsning af hvor stor en andel, der må være fjernundervisning, gør, at skolen ikke kan bruge det yderligere.
”Jeg er enig i prioriteringen, fordi den personlige kontakt mellem lærer og elev har stor betydning for læringen,” siger Tim Christensen og tilføjer:

”Problemet er blot, at vi bliver ramt af finansloven med besparelserne, samtidig med at lovgivningen begrænser os i den måde, hvor vi kan spare.”

Fremtiden ser dårlig ud for de gymnasiefremmede elever, påpeger Tim Christensen, der forudser, at de vil blive hårdere ramt af, at lærerne får mindre tid til forberedelse.

”Det kræver jo mere tid at undervisningsdifferentiere og sikre, at de elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, også får et sprog og en indføring i undervisningen,” siger Tim Christensen.