Pædagogikumkandidat: “Hvor finder jeg lige 80 timer?”

Allerede første uge efter sommerferien var gymnasielærer Marie Kluges kalender godt fyldt op.  Ikke kun med undervisning, forberedelse og møder, men også med kurser, teori og undervisning i vejlederens klasse. Marie Kluge er nemlig lige startet på pædagogikum i latin og oldtidskundskab.

Første dag efter sommerferien var der allerede det første møde med hendes kursusvejleder, vejledere og skolens øvrige fem pædagogikumkandidater.

”Det var lidt hæsblæsende, og jeg var træt den aften, men det var samtidig rart at få styr på en masse praktiske ting, som jeg havde brug for at vide,” siger Marie Kluge, der har indvilliget i, at gymnasieskolen.dk må følge hendes år gennem pædagogikum på godt og ondt.

80 timers læsning
Marie Kluge har de sidste par år haft vikariater på forskellige gymnasier, før hun blev fastansat på Herlev Gymnasium og HF.
Derfor var hun godt klar over, at pædagogikum ville betyde stor travlhed. Sådan blev det også. Anden uge havde hun møde med kursusvejlederen, hvor de blandt andet lavede hendes uddannelsesplan.

Samme uge observerede Marie Kluge undervisningen i vejlederens latinklasse og tog desuden hul på teoretisk pædagogikum ved at være på tre dages kursus i almen didaktik i Køge. Inden kurset var der også lige 400 siders teori, der skulle læses og så selvfølgelig undervisningen, der skulle passes.

“Jeg må indrømme, at jeg ikke nåede at læse det hele før kurset. Jeg prioriterede det mest overordnede. De sagde dog på kurset, at de forventer, at vi afsætter 80 timer til læsning af teori. Men hvor finder jeg lige 80 timer?” spørger Marie Kluge.
Hun tror, at teorien havde taget pusten fra nogle af hendes medkandidater, som helt havde opgivet at læse. I det hele taget var der på kurset stor forskel på, hvor meget de havde læst.

Teori skal der til
Marie Kluge har før hørt kritikken af det teoretiske materiale, men hun synes, at det endnu er svært for hende at vurdere, om der er for meget, eller noget er overflødigt.

“Selvom ikke alle teorier siger mig noget, så skal jeg jo præsenteres for dem, så jeg selv kan danne min mening. Pædagogikum skal ikke bare være praktisk,” understreger hun.

Det var nogle lange dage på kurset med undervisning fra 9 til 21, men den unge lærer synes alligevel, at det var det værd.

“Jeg føler, at jeg blev klogere. Det vil sige, jeg kan godt redegøre for teorierne, men så er spørgsmålet bare, om jeg kan bruge dem,” siger hun med et grin.

Kurset bestod dog ikke kun af teori. Marie Kluge har også fået inspiration til andre måder at undervise på blandt andet med repetitionsøvelser og sjove lege med fysisk aktivitet.

Fællesskab med andre kandidater
Herlev Gymnasium har seks pædagogikumkandidater, og det, synes Marie Kluge, er rart både socialt og fagligt.

“Det giver en rigtig god fællesskabsfølelse, og vi har allerede brugt hinanden til at endevende kurset og skolen. Det tror jeg, vi vil få meget gavn af,” siger hun.

Nogle fag er vigtigere end andre
En ting på kurset, der undrede Marie Kluge meget, var synet på hendes fag.

“Både blandt nogle af de medstuderende og underviserne blev der talt lidt ned til de små fag. Nogle kunne ikke se meningen med dem og mente, at de alligevel snart var på vej ud af gymnasiet. Det overraskede mig virkelig,” siger Marie Kluge.

Da kandidaterne skulle arbejde i grupper på kurset, var oldtidskundskabslærerne sat sammen med historielærerne, men det protestede de imod og fik deres egen faggruppe lige som de øvrige fag.

“Det er demotiverende at høre på, når man har sat sig op til at tage pædagogikum i sine fag,” siger hun, der også indimellem har mødt synspunktet blandt kolleger.

“Det er en skam, hvis man mister det almendannende i gymnasiet. Senere i livet skal vi være så fagspecialiserede, men gymnasiets særkende er jo netop, at man stifter bekendtskab med al muligt og møder nogle lærere, der brænder for deres fag, så man selv kan finde ud af, hvilken retning man skal gå,” siger Marie Kluge.  

Pædagogikum på to skoler
Da latin ikke er oprettet på Herlev Gymnasium, er Marie Kluge nødt til at tage en del af det praktiske pædagogikum på Gladsaxe Gymnasium.
Det er lidt rodet, synes hun. Første gang hun skulle observere sin vejleders timer, kunne hun heller ikke komme ind på skolens Lectio og derved ikke få indblik i undervisningen inden timen, da materialet var digitalt.

“Der er også en anden kultur, andre elever og andet teknik, så det føles lidt som en ekstra belastning,” siger Marie Kluge.

Frygter tilsynsførende
Mange kandidater er nervøse, når vejlederne skal observere deres timer, men det bekymrer ikke Marie Kluge så meget, da hun tidligere har arbejdet sammen med sin vejleder i oldtidskundskab.

“Men jeg kan godt få lidt ondt i maven ved tanken om, at kursusvejlederen og især den tilsynsførende skal observere min undervisning,” siger Marie Kluge og uddyber:

”De kender mig ikke fagligt, og derfor vil jeg nok føle, at jeg virkelig skal performe godt. Men undervisningen er jo så uforudselig. Man kan sagtens have en dårlig dag.”

Kan det hænge sammen?
Der går dog lige et lille stykke tid, inden den tilsynsførende kommer på besøg.

Inden da skal Marie Kluge observere sin vejleders undervisning. Allerede om 14 dage skal hun igen afsted på workshop, som hun blandt andet skal have et forløb klar til, interviewe nogle elever og læse en masse teori. Samme uge skal hun desuden på tre dages fagdidaktisk kursus i Ry.

Marie Kluge var forberedt på, at det ville blive et hårdt år, men alligevel er hun lidt splittet.

“De fleste dage glæder jeg mig og synes, det er fedt at få nogle værktøjer, men jeg kan ikke lade være med at bekymre mig om, hvordan det hele skal kunne hænge sammen, hvis man pludselig har et barn, der bliver syg. Men jeg prøver at være optimistisk – det er jo kun et år,” siger hun.