Artikel
Liste 3 forundret over aftalen
Jeppekragelund

Liste 3 forundret over aftalen

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Liste 3 er forundret over, at Liste 1 og Liste 2 lavede en hurtig konstitueringsaftale uden at høre hele hovedbestyrelsen.

Det er ikke vores stil, siger formand for Liste 3, Jeppe Kragelund.

Kort efter valgresultatet var offentliggjort, hev Liste 1 og Liste 2 en underskrevet konstitueringsaftale frem. Aftalen betyder blandt andet, at Annette Nordstrøm Hansen fra Liste 1 bliver formand, og Sigrid Jørgensen fra Liste 2 bliver 1. næstformand.

Dårligt signal
Spidskandidat for Liste 3, Jeppe Kragelund, mener, lynkonstitueringen er et dårligt signal at sende i forhold til det brede samarbejde i hovedbestyrelsen og i GL.

”Vi er forundrede over, at der med det samme er blevet lavet et udkast til en aftale. Det er ikke vores stil. Vi ville ikke have gjort det på den måde, men ventet på at, alle kandidater var blevet valgt ind, og så startet en proces, hvor alle var blevet inviteret til at samarbejde,” siger Jeppe Kragelund.

Liste 1 gik fra fire til seks mandater, og Jeppe Kragelund ønsker Liste 1 tillykke med det flotte valgresultat.

Brænde broer
Havde I ikke selv lavet en konstitueringsaftale med Liste 2, hvis I havde fået muligheden?

”Vi har i vores valgkamp hele tiden stået for det brede samarbejde. Vi er pragmatiske i forhold til samarbejde. Det gælder både internt og ud ad til, hvor vi også vil samarbejde med det politiske niveau og ikke ønsker at brænde broer. Den tilgang ville vi også have i en konstitueringsfase. Hvis man vil det brede samarbejde, så skal man også vise det, men vi fik ikke muligheden for at vise det.”

Anerkender du konstitueringsaftalen?

”Jeg anerkender, at der er stillet forslag til en konstitueringsaftale, at der sikkert også er flertal for den, og at det sikkert ender med, at det bliver sådan. Men jeg kan ikke stå og sige ja til en konstituering, det er hovedbestyrelsen som formelt konstituerer sig.”

Ikke politisk parti
Normalt bliver der lavet en konstituering lang tid før den formelle konstituering i januar. Er det ikke også det, som er sket nu?

”Vi havde gået efter et bredere samarbejde. GL er ikke et politisk parti. Vi er en fagforening, der skal stå sammen og forsvare medlemmernes rettigheder. Det gør vi bedst ved en bred konstitueringsaftale. Ingen er tjent med polariseringer.”

Liste 3 gik et mandat tilbage, hvorfor det?

”Det har været en hård valgkamp, hvor vi er blevet symbolet på forandringerne ude på skolerne, selv om det ikke var os, som ville forandringerne, men arbejdsgiverne. Liste 1 har haft held til at få det til at se ud som om, at vi ville af med Okk 11. Det ville vi ikke, vi ville bare havde det bedste afsæt for Ok 13. Det har været svært at forklare til de medlemmer, som har siddet og være frustrerede over overenskomsten ude på skolerne.”

Kan den nye hovedbestyrelse samarbejde?

”Ja, vi er valgt, og så er vi forpligtet til at få samarbejdet til at fungere. Vi skal ikke være fjender internt. Vi skal under alle omstændigheder i samlet flok arbejde for at løse problemerne ude på skolerne og få implementeret OK 13 bedste muligt.”

     

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater