Stine Bosse: Min gymnasietid

Hvad husker du bedst fra din gymnasietid?
”Jeg synes, det var en dejlig tid. Jeg gik i en klasse med rigtig mange piger, og vi havde et fantastisk godt socialt liv. Vi var rigtig gode til at lave fest og ballade og være gode ved hinanden på en meget inkluderende måde. Jeg husker det som en tid med højt til loftet, og hvor alt var muligt. Jeg havde en klar holdning om, at jeg skulle være udenrigskorrespondent, bo på en gård og have syv børn. Der var plads til at drømme, og det håber jeg virkelig, at de unge også giver sig selv lov til i dag, selvom kravene om gode karakterer er meget større end dengang. Jeg håber også, at de unge husker engagementet i hinandens ve og vel på trods af karakterpresset. Vi må ikke glemme at tænke på hinanden."

Hvad husker du især fra undervisningen?
”Vi havde nogle rigtig gode lærere. Især vores latinlærer var fantastisk. Han talte latin, som man mener latin engang blev talt og forskede i det. På den måde blev det til et levende sprog for os. Vi havde ham også i oldtidskundskab. Det fag formåede han også at gøre levende og nutidsrelevant. Desuden havde vi en rigtig god lærer i samfundsfag. Jeg kan huske, at vi havde nogle diskussioner om atomkraft og andre af datidens store emner, hvor vi først skulle tilkendegive vores egen personlige holdning. Bagefter skulle vi så argumentere for det modsatte synspunkt. Når jeg kigger tilbage, kan jeg se, at han på den måde lærte os noget, der er meget vigtigt i forhold til samfund og debat. At tro at der kun er én vej bliver meget hurtigt totalitært.”

Har din gymnasietid haft indflydelse på det, du laver i dag?
”De tre år i gymnasiet er helt klart den periode, der har formet mig mest. Både i forhold til intellekt og basisværdier. Mit sociale og samfundsmæssige engagement blev i høj grad født i min gymnasietid. Man er meget modtagelig i den alder, og så var min klasse og skolen som helhed som sagt et sted med højt til loftet. Jeg kan huske, at jeg havde en jødisk klassekammerat, og bølgerne gik ofte højt, når vi diskuterede konflikten mellem Israel og Palæstina. Men det var der plads til. Der var en rummelighed. I det hele taget var vi vidt forskellige individer i min klasse og kunne alligevel være sammen på en rigtig god måde. Jeg håber inderligt, at den rummelighed stadig er i gymnasiet i dag. Det er en faktor, der virkelig betyder noget for det samfund, vi senere er med til at skabe.”