Skolens nye lynafleder

Jeg tænkte mig grundigt om, inden jeg sagde ja til at blive tillidsrepræsentant. I to uger, tror jeg. Vores tidligere tillidsrepræsentant skiftede skole, og flere kolleger opfordrede mig til at tage jobbet. Jeg var beæret, men også i tvivl om, hvorvidt jeg kunne leve op til mine kollegers forventninger. Nu, hvor jeg næsten har været tillidsrepræsentant i et år, føler jeg faktisk, at jeg har ret godt styr på tingene. Jeg kan mærke, at jeg slapper af i rollen nu.
Som tillidsrepræsentant er du i et krydspres mellem dine kollegers og ledelsens forventninger. Man skal kunne sige fra begge veje. Og så er der jo en struktur, der gør, at der kun er et vist rum, man kan handle i. Jeg fornemmer nogle gange, at ledelsen bliver lidt irriteret. De synes, jeg kan være tung at danse med. Men jeg er nødt til at have opbakning fra alle kolleger. Det er vigtigt, at alle føler, de bliver hørt, og at man træffer nogle beslutninger i fællesskab.
Der har været rigtig meget at sætte sig ind i, men jeg har fået supergod hjælp fra sekretariatet i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Det har hjulpet mig meget, at jeg har kunnet ringe og stille dumme spørgsmål: Hvordan foregår lønforhandlinger generelt? Hvordan laver man lønstatistik? Hvor meget kan man forvente, at ledelsen giver sig i forskellige sager?
Det sværeste er, at jeg ikke kan honorere alles forventninger. Især i forhold til lønforhandlingerne.
Jeg kommer til at stå som eksponent for resultaterne af de decentrale lønforhandlinger og deres incitamentsstruktur, fordi jeg er en del af dem. Men jeg har jo ikke besluttet rammen eller resultatet personligt. Der vil altid være nogle, der føler sig forbigået, fordi de synes, at det er deres tur til at få et løntillæg.
Nogle gange fungerer jeg som lynafleder. Det kan jeg godt acceptere. Er der en generel frustration omkring nogle ting, skal den selvfølgelig formidles videre. Men på en pæn måde. Jeg er overbevist om, at jeg kommer længst med hele tiden at være positiv og konstruktiv og holde spillet i gang. I stedet for at grave mig selv ned i en grøft. Nogle gange er det svært – og nogle gange er der ingen anden løsning end et klart nej.
Det, der har overrasket mig mest, er, hvor lidt mange faktisk kender til deres egen overenskomst. Det er især de yngre lærere, der ikke har styr på det, som står på de første sider i overenskomsten. For eks empel ved mange ikke, hvad forberedelsesfaktoren er, eller hvordan eksamen i almen studieforberedelse skal aflønnes.
Jobbet som tillidsrepræsentant har gjort, at jeg er kommet ind i skolens maskinrum. Det er jeg superglad for. Jeg har fået et helt andet indblik i gymnasiet som organisation og er blevet en del af den. Det er fedt at være med til at træffe nogle strategiske beslutninger og samtidig varetage kollegers og skolens interesser, så godt man kan.”

Lars Høyer Holmqvist
ALDER: 34 år
SKOLE: Espergærde Gymnasium og HF
FAG: Historie og samfundsfag