Planen skred på Malta

I foråret var jeg for første gang med til at planlægge en studietur.
Vi var på Malta, og den anden dag på turen gik slet ikke, som vi havde planlagt.
Jeg var af sted med en kollega og en klasse i samfundsfag og engelsk. Den første dag skulle vi på en dannelsestur til naboøen Gozo. Vejret var godt med 20 grader, og sejlturen gik fint.
Da vi kom til Gozo, blev vi for første gang ramt af en cocktail af vores egen utilstrækkelige planlægning, misinformationer og Maltas uigennemskuelige offentlige transport. Det fortsatte resten af dagen.
Vores heldagsbilletter til busserne, som eleverne havde købt på Malta, virkede ikke på Gozo, som vi ellers havde fået at vide. Vi måtte derfor have eleverne til at punge ud igen. Vi gør ellers meget ud af at holde udgifterne nede på et meget lavt niveau, så studieturene ikke bliver for dyre for eleverne.
Nogle af eleverne måtte sidde i midtergangen i bussen, men vi kom dog frem til byen Victoria efter planen. Eleverne havde på forhånd fået til opgave at lave faglige oplæg om de ting, vi skulle se i løbet af ugen. Vi bevægede os ned mod kirken i den gamle bydel. En elev skulle holde oplæg om kirken, som er kendt for ikke at have en kuppel. Derfor er loftet inde i kirken malet med effekter, så det ligner en kuppelhvælving.
Desværre var kirken lukket, da vi nåede frem. Eleven måtte derfor stå uden for kirken og holde sit oplæg om det interessante loftsmaleri.
Vi havde dog lidt ekstra tid i forhold til planen, og min kollega og jeg blev hurtigt enige om at indlægge noget ekstra fagligt indhold. Vi bevægede os mod bymuseet, hvor vi gav eleverne til opgave at finde en genstand, som de kunne holde et lille oplæg om for os andre. Det viste sig, at bymuseet var særdeles sparsomt indrettet. På væggen hang for eksempel en hakke og en le uden yderligere information end ordene ”hakke” og ”le”. Oplæggene blev ret sparsomme.
Der blev tid til et kort besøg i et gammelt nedlagt fængsel, som nu var indrettet som museum. Det bestod dog kun af to-tre identiske celler, hvor man med lidt god vilje kunne skimte nogle ridser i væggene. Det var også hurtigt overstået.
Så var det tid til frokost. Vi indskærpede over for eleverne, at det var meget vigtigt, at vi mødtes ved busstationen en time senere, så vi kunne nå bussen.
Min kollega og jeg var godt trætte. Det havde været en stressende dag, fordi vi vores planer hele tiden skred. Vi kunne dog også se det komiske i vores forsøg på hele tiden at få det til at se ud som om, vi havde styr på det hele over for eleverne.Det viste sig, at vi kunne have taget den med ro, da bussen først afgik 50 minutter senere i forhold til vores informationer. Da begyndte det at regne.
Vi skulle videre ud til nogle af Gozos naturfænomener, blandt andet Fungus Rock.
Vi kom frem lidt efter tidsplanen. Sejlturen omkring klippen viste sig også at være dyrere i forhold til vores informationer, og vi måtte igen bede eleverne om at betale lidt mere end planlagt. Det tog de nu ret pænt. Sejlturen gik godt. Vi så dog ikke delfiner, som man ellers kan være heldig at se på den tur.
Efter sejlturen kom vi igen til at stå og vente på bussen i 50 minutter. Vi droppede det sidste punkt på turen på grund af tidsnød. Vi nåede tilbage til vores hotel på Malta sidst på eftermiddagen.
Min kollega og jeg var godt trætte. Det havde været en stressende dag, fordi vi vores planer hele tiden skred, og vi så skulle forsøge at få det til at glide, uden at eleverne opdagede, at vi ikke rigtig havde kontrol over dagen. Vi kunne dog også se det komiske i vores forsøg på hele tiden at få det til at se ud, som om vi havde styr på det hele over for eleverne.
De har sidenhen beskrevet dagen som sjov og spændende i deres rapporter om studieturen.
Jeg har lært, at det ikke nytter noget at stresse, hvis man ikke når det, man skal. Det går nok alligevel. Som lærer mister du nogle gange kontrol, og så må du lære at tænke hurtigt. Det gælder også i undervisningen. ”

Sofie Flykt
ALDER: 28 år
SKOLE: Gladsaxe Gymnasium
FAG: Dansk og
engelsk