Politikere er imod alkoholforbud på gymnasier

Danske unge har i flere år været europamestre i druk og er det fortsat. De unge begynder at drikke tidligt, og de drikker meget og ofte. Debatten om de unges alkoholforbrug er blusset op igen og igen i de senere år, og en række eksperter har flere gange efterlyst en strammere lovgivning.

Senest har Morten Grønbæk, direktør i Statens Institut for Folkesundhed på SDU og en af landets førende alkoholforskere, blandet sig i debatten. Han efterlyser blandt andet en lovgivning, der helt forbyder alkohol til fester på landets gymnasier og øvrige ungdomsuddannelser,

Læs: Ekspert: Alkohol bør forbydes på gymnasier

Men på Christiansborg mener politikerne, at gymnasieeleverne fortsat skal kunne købe øl, shots og andet spiritus, når de er til fest på deres skole.  

”Jeg vil være ked af et forbud. De unge vil bare drikke andre steder. Når de prøver kræfter med alkohol, er det vigtigt, at det sker i trygge rammer, hvor der er voksne tilstede,” siger Kirsten Normann Andersen, der er sundhedsordfører for SF.

Hun mener dog, at gymnasierne skal blive langt bedre til at lave sociale arrangementer, der er alkoholfrie.

”Er der altid alkohol involveret, når de unge er sammen, skaber det et vis pres. Det er det pres, vi skal prøve at få elimineret,” siger Kirsten Normann Andersen.

Også i Radikale Venstre er man umiddelbart imod et forbud.

”Jeg mener, at vi kommer længere med forebyggelse end forbud. Der er brug for ansvarlige ungdomsuddannelser, der tager ansvaret på sig. Alle skoler skal have en alkoholpolitik og lære de unge at få et fornuftigt forhold til alkohol, for eksempel skal der altid være gratis vand til festerne,” siger sundhedsordfører Stinus Lindgreen.

Vil bare drikke andre steder
Det er i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, at alkoholforbruget eskalerer, viser en rapport, som Vidensråd for Forebyggelse udgav i 2019.

Et alkoholbud på gymnasierne vil ikke løse problemerne alene, men det vil have en klar effekt, fastslår Morten Grønbæk.

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af unge, der drikker sig så fulde, at de kommer ud for ulykker og må på sygehuset, er steget voldsomt. Og i gennemsnit dør en 15-20-årig hver måned som konsekvens af druk, viser helt nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Heller ikke hos Venstre og Dansk Folkeparti er der opbakning til et generelt forbud. Det skal være op til det enkelte gymnasium, om man vil holde fest med eller uden alkohol, mener partierne.  

”Det er ikke noget, vi nationalt skal lovgive om. Det er noget, man skal løse lokalt ude på den enkelte skole,” siger DF’s sundhedsordfører Liselott Blixt.

Hun mener, at et forbud blot vil flytte de unges alkoholindtag andre steder hen, hvor der er mindre kontrol med det. Desuden vil et forbud gå ud over de unge, der har et fornuftigt forhold til alkohol og godt kan finde ud af at styre det, siger hun.

Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre, er enig.

”Vi vil ikke lave lovgivning om fester på gymnasier. De udgør en tryg ramme for unges festkultur. Sådan skulle det gerne blive ved med at være, og rammerne bliver bedst, hvis de laves ude på den enkelte uddannelse i dialog mellem elever, lærere og ledelse,” siger Martin Geertsen.

”Og helt ærligt, laver vi forbud mod, at der kan serveres fadøl til en gymnasiefest, så rykker festerne jo bare ud i parkeringskældre og cykelskure, hvor der ikke er tryghedsskabende voksne tilstede.”

Hos gymnasiernes lederforeninger vil man nu diskutere, om det er på tide at tage mere drastiske midler i brug på skolerne og droppe alkohol. Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasierne – Lederne, går ind for et forbud. Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, vil ikke ud med sin holdning, før man har haft diskussionen i foreningen.  

Læs: Ledere vil diskutere alkoholforbud til gymnasiefester

De er enige om, at et eventuelt alkoholforbud skal besluttes politisk. Det er for svært for den enkelte skole at håndhæve et forbud lokalt, når det kan risikere at koste elever.

Skal aldersgrænsen hæves?
Det er blandt andet Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund, som flere gange inden for de seneste år har efterlyst en strammere lovgivning på området. De har blandt andet foreslået, at aldersgrænsen for køb af al alkohol i detailhandlen hæves til 18 år. Samme ønske har Morten Grønbæk og gymnasiernes lederforeninger.

Martin Geertsen fra Venstre kalder det en rigtig dårlig idé. Han vil holde fast i den nuværende aldersgrænse. I dag må butikker sælge alkohol med mindre end 16,5 procent alkohol til unge over 16 år og alkohol med mere end 16,5 procent til unge over 18 år.

”Det gør det muligt for 16-17-årige at debutere med lave alkoholprocenter, inden det bliver muligt at købe stærkere alkohol. Til gengæld skal det selvfølgelig sikres, at de nuværende salgsforbud faktisk bliver overholdt – det dur ikke, at børn under 16 år uden hindringer kan købe alkohol i butikkerne,” siger han.

Også SF og DF er imod at hæve aldersgrænsen. Hos De Radikale bakker man derimod op. 

”Der bør være en ensartet aldersgrænse på 18 år, som både gælder detailhandlen og caféer, barer og værtshuse. Vi ved, at det vil hæve debutalderen og få de unge til at drikke mindre,” siger Stinus Lindgreen.

Regeringen skal inden jul fremlægge et udspil til en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug. Gymnasieskolen.dk har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men har kun fået en kort skriftlig kommentar fra Sundhedsministeriets presseafdeling.

”Ministeren og regeringen er optaget af, at der bliver sat ind over for de unges alkoholkultur, for den har alvorlige konsekvenser. Der er opmærksomhed på, at der er ønsker om en ensartet højere aldersgrænse, men ministeren er også interesseret i og åben for, hvad man ellers kan gøre. Der kan for nuværende ikke oplyses nærmere om indholdet i en kommende plan,” skriver ministeriet i en mail.