Ledere vil diskutere alkoholforbud til gymnasiefester

Danske Gymnasier har tidligere været imod et alkoholforbud på landets gymnasier, men nu er man åben for, at en lovgivning, der forbyder øl, shots og anden alkohol til gymnasiefester, kan være en mulighed.

”Vi har brug for diskussionen. Et forbud kan være et muligt redskab. Vi tager drøftelsen til vores generalforsamling til december,” siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.

Også hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne vil man tage diskussionen om et alkoholforbud på gymnasierne, siger formand Ole Heinager. Personligt går han ind for et forbud.

”Havde du spurgt mig for fem år siden, ville jeg have været imod, men i dag siger jeg ja til et alkoholforbud,” siger Ole Heinager.

Danske unge har i flere år været europamestre i druk og er det fortsat. De unge begynder at drikke tidligt, og de drikker meget og ofte. Det er i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, at alkoholforbruget eskalerer, viser en rapport, som Vidensråd for Forebyggelse udgav i 2019.

Debat igen og igen
Debatten om de unges alkoholforbrug er blusset op igen og igen i de senere år, og blandt andet Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund har flere gange efterlyst en strammere lovgivning.

Senest har Morten Grønbæk blandet sig i debatten. Han er direktør i Statens Institut for Folkesundhed på SDU og en af landets førende alkoholforskere. Han mener, der er brug for en lov, der forbyder alkohol på landets gymnasier og øvrige ungdomsuddannelser, samt at aldersgrænsen for køb af al alkohol i detailhandlen hæves til 18 år.

Læs: Ekspert: Alkohol bør forbydes på gymnasier

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af unge, der drikker sig så fulde, at de kommer ud for ulykker og må på sygehuset, er steget voldsomt. Og i gennemsnit dør en ung i alderen 15 til 20 år hver måned som konsekvens af druk, viser helt nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Mærkelig sammenblanding
Jo mere Ole Heinager har tænkt over det, jo mere mærkeligt synes han, det er, at man i Danmark blander alkohol og uddannelse sammen.

”Jeg ved godt, at modargumentet vil være, at de unge kan drikke under trygge forhold til gymnasiefester, fordi der er voksne tilstede, at vi kan lave promilletest i døren og så videre. Men vi er altså offentlige institutioner, der står for udskænkning af alkohol til mindreårige. Det, mener jeg, er to ting, der ikke hører sammen,” siger Ole Heinager.

Han påpeger paradokset i, at mange elever på ungdomsuddannelserne er under 18 år og dermed ikke gamle nok til at købe en øl på et værtshus.

Vil et alkoholforbud på ungdomsuddannelserne ikke bare få de unge til at drikke mere andre steder end på skolen?

”I sidste ende er elevernes alkoholindtag forældrenes ansvar – ikke skolernes,” siger Ole Heinager. 

Skal besluttes politisk
Begge lederforeninger har i flere år været opmærksomme på elevernes alkoholforbrug. De deler eksperternes bekymring og efterlyser, at aldersgrænsen for køb af al alkohol i detailhandlen bliver hævet til 18 år.

Og når danske unge bliver ved med at have europarekorden i at drikke mest, er det tid til at diskutere, om der også er brug for at tage mere drastiske midler i brug på ungdomsuddannelserne, mener de to formænd.

”Generelt går vi jo sjældent forbudsvejen i Danmark. Vi vil hellere lære de unge fornuftig omgang og selvstændig tænkning. Omvendt kan vi se, at der er klar dokumentation for, at de sundhedseffekter, de unges alkoholforbrug har, er alvorlige. Derfor tager vi drøftelsen nu,” siger Birgitte Vedersø.

Hvad hendes personlige holdning er til et forbud, vil hun ikke sige, inden man har haft diskussionen i foreningen. Hendes fornemmelse er, at de fleste rektorer synes, at man i første omgang skal arbejde for at få en mere ansvarlig kultur med et begrænset alkoholindtag på gymnasierne frem for et totalt forbud. 

Er der ikke noget helt grundlæggende forkert i, at uddannelser udskænker alkohol til eleverne?

”Mig bekendt er vi det eneste land i verden, der gør det, og det, synes jeg, er tankevækkende,” siger Birgitte Vedersø.

De to formænd er enige om, at et alkoholforbud vil kræve en omstillingsproces, hvor lærere og ledere i dialog med eleverne skal finde nogle nye måder at lave fester, som fortsat kan samle de unge. Det kan sagtens lade sig gøre, mener Ole Heinager, der oplever, at især htx er gode til at lave alternative arrangementer uden alkohol.

”På htx-skolerne er druk ikke så udpræget. Det er nogle lidt andre unge, der går der. Det vil være godt, hvis vi kan inspirere hinanden til at få skabt alternative sociale fællesskaber,” siger han.

Et eventuelt alkoholforbud skal besluttes politisk og omfatte alle ungdomsuddannelser, mener både Ole Heinager og Birgitte Vedersø. Det er for svært for et gymnasium at håndhæve et alkoholforbud lokalt. Risikoen er, at det vil koste elever. 

”Hvis der skal forandring til, er der brug for national lovgivning. Det ansvar kan man ikke lægge på den enkelte skole,” siger Birgitte Vedersø.

Elever: Skab hellere en god kultur
I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er man kritisk over for et forbud. Det vil blot flytte elevernes indtag af alkohol andre steder hen, som er mindre trygge, og hvor der er mindre kontrol med det, lyder det.

”Dialog er vejen frem, og den skal tages lokalt ude på det enkelte gymnasium,” siger Alma Tynell, forkvinde for DGS.

Hun mener, at elever, lærere og ledelse bør diskutere, hvordan man får udarbejdet en god alkoholkultur, så man får fester, hvor der stadig er plads til at drikke en øl, men hvor alkohol ikke er hele omdrejningspunktet.

”Samtidig er det vigtigt, at der er sociale arrangementer som filmaften, debatklub og så videre, hvor der ingen alkohol er overhovedet,” siger Alma Tynell.

Tager man dialogen med eleverne og laver nogle regler, som eleverne kan se sig selv i, vil de også være meget mere tilbøjelige til at efterleve dem, mener hun.