Ekspert: Alkohol bør forbydes på gymnasier

Forbyd alkohol på landets gymnasier og øvrige ungdomsuddannelser.

Sådan lyder et af rådene til at komme unges druk til livs fra Morten Grønbæk, der er direktør i Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og en af landets førende forskere i alkohol og folkesundhed.

De unges drukkultur kræver en strammere lovgivning, mener han.

”Der er brug for et klart signal fra myndighederne. Et alkoholforbud er ikke noget, den enkelte rektor og skole skal tage ansvaret for. Det skal være en politisk beslutning. I større byer med flere gymnasier er der konkurrence om eleverne. Kommer en skole til at ligne et kedeligt, asketisk sted, mister den kunder,” siger Morten Grønbæk.

Danske unge har i flere år være europamestre i druk, og sådan er det stadig. For eksempel indtager danske 9. klasseelever en europæisk førsteplads, når det kommer til at drikke mest på én gang (8,8 genstande), og 40 procent af danske 15-16-årige har været fulde inden for den seneste måned, mens det europæiske gennemsnit er på 13 procent, viser den seneste europæiske skolebørnsundersøgelse, ESPAD, fra 2020.

ESPAD dækker kun 9. klasserne og dermed kun starten af de unges karriere som alkoholforbrugere. En rapport, som Vidensråd for Forebyggelse udgav i 2019, viser, at forbruget stiger markant i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne.

Selvom debutalderen er steget, og der er sket et lille fald i de unges alkoholforbrug i de senere år, er det stadig på et niveau, der er stærkt bekymrende, mener Morten Grønbæk.

Han peger på, at de centre i hjernen, som vi tager beslutninger med, ikke er fuldt udviklet i teenageårene.

”Biologisk set er 15-19-årige gymnasieelever ikke voksne endnu. Deres frontallapper er ikke ordentligt udviklet. Stiller du en kasse øl foran en 16-årig, så drikker han den.”

Går efter rusen
Mange unge på ungdomsuddannelserne går efter rusen og dyrker ”bingedruk” – forskernes udtryk for at drikke fem eller flere genstande ved en enkelt lejlighed. I en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen i 2018 vurderer halvdelen af drengene og en tredjedel af pigerne, at de drak over 10 genstande til den seneste gymnasiefest.

”Vi har en kultur, hvor de unge drikker for at blive fulde og smide hæmningerne og for at blive en del af fællesskabet,” siger Morten Grønbæk.

Men det er også en kultur, hvor en del af de unge føler sig presset til at drikke mere, end de selv ønsker – enten direkte af kammerater eller indirekte af alkoholkulturen – og hvor en del føler sig ekskluderet og ikke som en del af fællesskabet, blot fordi de ikke vil deltage i kapløbet om at drikke mest, påpeger han.

At der er en forbindelse mellem druk og fællesskab, har perioden med corona bekræftet. I en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed er 12.000 unge mellem 15 og 20 år blevet spurgt om deres alkoholvaner under coronanedlukningen. I alt 60 procent svarer, at de drak mindre alkohol, end de ellers ville gøre, og hver tredje har slet ikke drukket i coronatiden. Samtidig fortæller en del unge, at det har være en lettelse for dem, at de er sluppet for en forventning om at skulle drikke meget.

”Der er mange unge, der godt kunne tænke sig, at kulturen var anderledes,” siger Morten Grønbæk.

En ung dør hver måned
De unges heftige overforbrug mærker man på landets skadestuer og hospitaler. For det har konsekvenser, når de unge drikker sig fulde. De kommer ud for ulykker, har konflikter eller bliver indblandet i voldsepisoder, og de indgår i seksuelle aktiviteter, som de fortryder bagefter.

I 2018 endte omkring 1.700 unge mellem 15 og 24 år på hospitalet i forbindelse med indtagelse af alkohol – en tredjedel af dem som følge af alkoholforgiftning, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Det er en stigning på 18 procent siden 2014. Og en helt ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at i gennemsnit én 15-20-årig dør hver måned som konsekvens af druk.

”Jeg mener ikke, vi kan have på samvittigheden, at vi har en alkoholkultur, hvor unge føler sig presset til at drikke sig i hegnet for at være en del af fællesskabet, og en kultur, som resulterer i ulykker og dødsfald. Vi kan ændre de her ting, men det kræver politikere, der tør vedtage de indsatser, som vi ved nedsætter de unges forbrug mest effektivt,” siger Morten Grønbæk.

Ud over at forbyde alkohol til gymnasiefester skal aldersgrænsen for køb af al alkohol i detailhandlen hæves til 18 år. Det bør være punkt 1 i den forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug, som regeringen er blevet pålagt at fremlægge, inden året er omme, mener han.

”En hævet aldersgrænse er den mest effektive vej til et mindre forbrug. Det peger al tilgængelig viden på området på. Og et mindre forbrug er forudsætningen for en ændret alkoholkultur,” siger Morten Grønbæk.

En aldersgrænse for køb af al alkohol på 18 år er ikke noget særsyn, men vil bringe Danmark på linje med langt de fleste andre europæiske lande, herunder Sverige og Finland, som vi normalt sammenligner os med, påpeger han.

Alkoholpolitikker er ikke nok
Mange gymnasier har i de senere år arbejdet på at ændre festkulturen og få eleverne til at drikke mindre. En del gymnasier har for eksempel lavet alkoholpolitikker i forhold til fester, introture og studieture. Men selvom 96 gymnasier i 2018 havde en alkoholpolitik, viser udviklingen fra 2014 til 2019 ikke noget markant fald i elevernes alkoholforbrug.

Inden sommerferien sendte Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier samt Sundhedsstyrelsen et brev ud til samtlige gymnasieledere med en opfordring til at reflektere over festkulturen og skabe nogle nye traditioner med mindre fokus på alkohol, så man får en kultur, som ”flere kan føle sig hjemme i og mindre pressede af”.

For at eleverne ikke bare flytter drikkeriet hjem til forfesterne, er nogle gymnasier begyndt at promilleteste eleverne ved indgangen til festen. Er de for fulde, bliver de sendt hjem.

Udmærkede tiltag og en god start, lyder det fra Morten Grønbæk, der dog stadig mener, at et alkoholforbud er den rigtige vej at gå, og at skolerne godt kan lykkes med at holde attraktive fester uden alkohol.

Et argument for alkohol til gymnasiefester kan være, at eleverne ellers bare drikker endnu mere før og efter festerne, hvor der er mindre kontrol med det. Men ifølge Morten Grønbæk er det et dårligt argument.

”Det kan ikke være gymnasiernes opgave at skulle styre elevernes alkoholvaner.”

I dag stiller vi ikke spørgsmålstegn ved, at alkoholen er forsvundet fra vores arbejdspladser, så selvfølgelig kan vi også sagtens have alkoholfrie gymnasier, siger Morten Grønbæk.

”Vores alkoholkultur er altså ikke mejslet i granit til evig tid,” siger han.