Hver femte gymnasieelev har oplevet uønsket berøring

Metoo-debatten har for alvor bredt sig herhjemme, hvor man som samfund kigger sig selv i spejlet og stiller spørgsmål om, hvorvidt man gør nok for at bekæmpe seksuelle krænkelser. Ofrer for grænseoverskridende adfærd viser deres mange ansigter, og fokus på den enkeltes grænser har aldrig været større.

Derfor kommer det nok ikke som en stor overraskelse, at Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)) har zoomet ind på netop seksuelle krænkelser i undersøgelsen ‘Seksuelle krænkelser i gymnasiet’.

Her undersøges, hvor udbredt krænkende kommentarer og uønsket berøring er blandt gymnasieelever, der betegner sig selv som hunkøn. Det er det kvindelige køn, der er under luppen i undersøgelsen, da 2.831 ud af 3.850 svar – altså 74 procent – har en kvindelig elev som afsender.

Hver fjerde elev er seksuelt krænket
Formand for DGS Ingrid Kjærgaard er ikke overrasket over, at en fjerdedel af de kvindelige elever har været udsat for krænkende kommentarer, eller at hver femte har oplevet uønsket berøring på gymnasiet.

“Vi blev desværre ikke overraskede, fordi vi ved, det er et stort problem i hele samfundet. Men det er ikke mindre skræmmende af den grund,” siger hun.

Seksuelle krænkelser er et komplekst emne, som opleves forskelligt fra menneske til menneske, fordi vi har forskellige grænser. Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø er derfor heller ikke overrasket over andelen af kvindelige elever, der har haft seksuelle krænkelser tæt på kroppen. Hun peger netop på det komplekse i at føle sig seksuelt krænket.

“Det kan være svært for eleverne selv at være bevidste om, hvornår der er tale om en krænkelse,” siger hun. 

Kun to procent af de seksuelt krænkede kvindelige elever i undersøgelsen er gået til ledelsen. Over halvdelen af eleverne har fortalt om oplevelsen til deres venner, og knap 30 procent går med hændelsen alene. Blandt de 30 procent ved to ud af tre ikke, hvem de kan hente hjælp hos.

Hjælpen til seksuelt krænkede elever skal være tydeligere
Ifølge undersøgelsen er næsten halvdelen af respondenterne usikre på, hvor og til hvem de skal henvende sig, hvis de har været udsat for en seksuelt krænkende berøring eller kommentar. Der skal derfor være en tydeligere markering på gymnasierne af, hvem eleverne skal snakke med, hvis de har været udsat for en seksuel krænkelse, mener Ingrid Kjærgaard.

“Vores institutioner skal sikre vores trivsel og tryghed. De skal tage hånd om, hvor vi kan få hjælp. Jeg tror, at langt færre elever vil gå med de oplevelser alene, hvis de vidste, hvem de kunne snakke med,” siger hun og fortsætter:

“Vi skal stille højere krav til, hvad der er et godt arbejdsmiljø. Vi skal indføre samværspolitik i landets elevråd sammen med ledelsen, så der er en tydelig procedure for, hvordan sager om seksuelle krænkelser håndteres. Det vil gøre det tydeligere for elever, hvem de skal henvende sig til, hvis de oplever krænkende adfærd, og hvilke konsekvenser det vil få.” 

Birgitte Vedersø er enig i, at hjælpen på gymnasierne skal være tydeligere for elever, som har oplevet noget ubehageligt. Hun er derfor positivt indstillet på en større dialog med eleverne om at bekæmpe seksuelle krænkelser.

“Vi vil gerne have en styrket dialog med elevråd og sammen udforme en samværspolitik, der skaber tryghed hos eleverne. Vi kender ikke til deres virkelighed, så vi er meget åbne overfor at blive klogere og sammen finde løsninger,” siger hun.

“Seksualundervisning kan have en forebyggende effekt”
DGS lægger i undersøgelsen op til obligatorisk seksualundervisning i grundforløbet som et bud på, hvordan seksuelle krænkelser kan bekæmpes på landets gymnasier.

“Vi tror på, at seksualundervisning kan have en forebyggende effekt. Der skal sættes ind tidligt, så unge lærer, hvordan der tales om noget så sårbart og grænseoverskridende som seksuelle krænkelser,” siger Ingrid Kjærgaard, der mener, at seksualundervisningen bør indeholde emner som samtykke, grænser, forskellige seksuelle orienteringer, kønsidentiteter og sexisme, så eleverne får et inkluderende og trygt miljø med respekt for hinanden.  

Birgitte Vedersø er positiv overfor at indføre obligatorisk seksualundervisning i grundforløbet. Hun peger på, at gymnasierne i forvejen har fokus på dannelsesaspekter, der er et produkt af samfundet. Fokus på seksuelle krænkelser og grænseoverskridende adfærd er en del af virkeligheden, og den virkelighed skal også afspejles på landets gymnasier. Hun er derfor ikke bange for at sætte ekstra timer af til at gennemføre seksualundervisning.

“Manglen på seksualundervisning kan hæmme elevernes trivsel og læring. Vi har derfor drøftet det i bestyrelsen. Vi er enige om, at det er et område, der skal fokus på. Vi tror på, at der er behov for større viden og et bedre sprog for grænsesætning, samtykke, seksualiteter og kønsidentiteter,” siger rektorformanden. 

Hun er meget specifik omkring, at seksualundervisningen bør tilrettelægges og udføres af fagkyndige foreninger, der ikke adskiller sig markant aldersmæssigt fra eleverne. Her nævner hun blandt andet Sex og Samfund som et godt bud.

“Sex og Samfund kan hjælpe eleverne med at have et jordnært og virkelighedstro billede af, hvad det vil sige at være dreng og pige. Det vil være mindre akavet for eleverne at få en organisation som Sex og Samfund ud og tale om disse emner, end hvis det er en lærer, de har et personligt forhold til, og som måske har en helt anden alder,”siger hun.

Der er ingen indikation i undersøgelsen på en seksuelt krænkende kultur imellem elever og undervisere. Langt størstedelen af seksuelt krænkende adfærd blandt kvindelige elever på landets gymnasiale uddannelser sker mellem eleverne.