Minister afviser hjælp til ADHD-unge: “Forbundet med meromkostninger”

Hvis unge med ADHD, som blandt andet lider af opmærksomhedsforstyrrelser, ikke kan håndtere at sidde i en gymnasieklasse med 28 elever, er det svært at få en studentereksamen.

I Danmark er der nemlig nærmest ingen ungdomsuddannelser, som har særlige tilbud til unge med den psykiatriske lidelse ADHD.

ADHD-foreningen kritiserer derfor i skarpe vendinger regeringen og undervisningsminister Merete Riisager (LA) for at afvise at give økonomisk støtte til, at for eksempel gymnasier kan oprette klasser målrettet unge med ADHD.

I et brev fra undervisningsministeren til ADHD-foreningen skriver Merete Riisager, “at oprettelsen af ADHD/ADD-klasser … er forbundet med meromkostninger.”

I brevet står der også, at det vil have “betydelige økonomiske konsekvenser, hvis der skulle oprettes ADHD/ADD-klasser”.

Formand for ADHD-foreningen Camilla Louise Lydiksen er meget frustreret over svaret.

“Det er diskriminerende ikke at ville hjælpe en gruppe unge med en diagnose på grund af økonomi,” siger hun.

Hun peger også på, at det samfundsøkonomisk er et dumt sted at spare.

Formanden peger på, at flere undersøgelser viser, at et flertal af voksne med ADHD står uden for arbejdsmarkedet. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tidligere i år viser, at kun 44 procent af de 18-årige unge med ADHD er i gang med en ungdomsuddannelse, mens tallet for andre unge er omkring 85 procent.

“Vi beder politikerne om at tage alvorligt, at der er en stor gruppe unge, som har brug for en lidt anden tilgang for at få en ungdomsuddannelse. For nogle handler det for eksempel om at være færre i en klasse, og nogle har brug for muligheden for at kunne stille flere spørgsmål til læreren,” siger Camilla Louise Lydiksen.

I strid med konventionen
Knud Kristensen er formand for SIND, som repræsenterer børn, unge og voksne med psykiske lidelser.

Han mener, det er i strid med FN’s Handicapkonvention, at Danmark ikke giver tilstrækkelig støtte til unge med ADHD og andre psykiatriske diagnoser til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

“Vi bryster os i Danmark af, at vi gør noget for mennesker med funktionsnedsættelser, men vi gør ikke nok for unge med psykiske lidelser. Det, mener jeg, er i strid med FN’s Handicapkonvention,” siger han.

Han mener, det er helt forkert at bruge et argument om, at det koster flere penge at hjælpe unge med diagnoser til at få en uddannelse.

“Selvfølgelig koster det penge, men det koster også penge, hvis de unge ikke får en uddannelse. Spørgsmålet er, om man vil have udgiften her og nu, eller når de som voksne ender på førtidspension,” siger Knud Kristensen.

28 ansøgere – to klasser
Mens der ikke findes særlige klasser for unge med ADHD på gymnasier, så gives der økonomisk støtte til klasser med unge med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) som for eksempel aspergers syndrom. Tidligere på ugen godkendte undervisningsministeren to nye ASF-klasser, så der nu er 13 klasser i alt på gymnasiale uddannelser i Danmark. I klasserne må der maksimalt være 12 elever. 

28 skoler havde søgt om at oprette en ASF-klasse, men der var kun bevilget satspuljemidler til yderligere to klasser.

“Det er super godt med ASF-klasser, men de dækker kun en flig af de mange unge med diagnoser i Danmark og for eksempel ikke unge med ADHD,” siger Knud Kristensen fra SIND.

Bland unge med diagnoser
Formand for ADHD-foreningen Camilla Louise Lydiksen undrer sig over, at der bliver oprettet særlige klasser for unge med én diagnose, mens der ikke er tilbud om det samme til unge med ADHD.

ADHD-foreningen opfordrer til, at unge med ADHD også kan få en plads i en ASF-klasse, og hun henviser til, at Mariagerfjord Gymnasium med succes har blandet unge med forskellige psykiatriske lidelser.

I brevet fra undervisningsministeren til ADHD-foreningen bliver det dog afvist, at integrere unge med ADHD i ASF-klasserne.

“Det er ministeriets faglige vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at integrere ADHD/ADD elever i ASF-klasser,” lyder det i brevet.

Vi kan rumme de unge
Rektor på Mariagerfjrod Gymnasium Jette Engelbrecht afviser dog, at det er tilfældet.

“Vi magter at rumme unge med forskellige diagnoser. VI har stor succes med at give de unge en studentereksamen,” siger rektoren.

Hun mener, det er “diagnosediskriminering” kun at oprette specialklasser til elever med autisme spektrum forstyrrelser, mens andre ikke kan få den støtte, de har brug for.

“Hvor skal alle de andre unge med diagnoser gå hen,” spørger hun retorisk.

Mariagerfjord Gymnasium havde også ansøgt om at kunne oprette en ASF-klasse, men fik ikke bevillingen. Gymnasiet har siden 2012 haft fondsmidler til at oprette tilbud til unge med forskellige diagnoser, men pengene løber dog ud nu.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager før deadline.