Dansklærer: Computerspil bidrager til elevernes almendannelse

På Københavns Mediegymnasium på Frederiksberg sidder eleverne i 2.y opslugt af et skydespil på det store lærred, mens det brager ud af højtalerne. De bliver ført rundt i skyttegravene under Første Verdenskrig, mens projektiler flyver hen over hovedet dem, og granater eksploderer meget tæt på.

Det er ikke første gang, dansklærer Søren Maegaard bruger spil i sin undervisning. 2.y har nemlig en gamedesign-studieretning. Ved at tage udgangspunkt i et spil kan han drage paralleller til for eksempel et stykke Danmarkshistorie. Det er en måde at få eleverne med på.

Fra skydespillet går Søren Maegaard og 2.y videre til et kapitel fra Intet nyt fra vestfronten. Her skildrer en ung mand meget detaljeret, hvordan han oplever død og lemlæstelse i skyttegravene under Første Verdenskrig.

”Oplever I det voldeligt, at en mand får hugget en spade ind i halsen i spillet?” spørger Søren Maegaard klassen.

”Nej, for det er jo bare et spil. Det hele går så stærkt, at man ikke når at tænke over det. Det er noget andet, når det bliver beskrevet så detajleret i en tekst – det er mere voldsomt,” svarer en elev på bagerste række.

Søren Maegaard putter nogle nuancer på og perspektiverer tingene.

”Jeg håber, det gør eleverne nysgerrige, og at de synes, det er interessant at diskutere, hvordan man har beskrevet oplevelserne, når man har været der,” siger han og tilføjer:

”Det er min opgave at løfte eleverne op over spillets verden.”

Søren Maegaard sætter en ære i at præsentere eleverne for ting, der er fremmedartede. Det er med til at danne dem, mener han.

”Jeg præsenterer eleverne for ting, som de ikke selv ville finde, men det skal være i nærheden af deres forståelseshorisont. For selve overskridelsen er vigtig for at forstå verden og udvide sit verdensbillede,” siger han og tilføjer:

”Det er ikke altid lige let, for jeg kan ikke bare følge min egen lyst. Jeg er nødt til hele tiden at have eleverne med og tænke, hvordan det kan blive interessant for dem.”

Overskride sig selv
For Søren Maegaard er almendannelse, at man kan forstå den verden, man lever i, og indgå i den på en måde, hvor man er med til at definere både sig selv og sin omverden.

”Eleverne skal, fra de kommer i gymnasiet som helt unge, til de skal videre ud i livet og på en videregående uddannelse, hele tiden overskride sig selv og udvide deres forståelse af verden og sig selv,” siger han og fortsætter:

”Det skal foregå på en måde, så eleverne føler, de er med, og hvor vi ikke står og propper en masse ned i halsen på dem – bare fordi vi synes, det er det rigtige. Det skal være en løbende proces.”

Derfor handler det om at finde det tempo, der fungerer bedst – og det kan være udfordrende, fortæller Søren Maegaard.

”Ud over at vide, hvad de unge mennesker helt præcis skal have med sig, skal jeg finde ud af, hvordan jeg kan facilitere processen og danne dem,” siger han.

Plante frø
Litteraturen er et af de værktøjer, Søren Maegaard bruger til at gøre eleverne klogere på verden og på dem selv. Men for ham er klassisk dannelse ikke nødvendigvis at kunne citere Shakespeare. For at kunne forstå et stykke litteratur er man nødt til at investere noget af sig selv.

”Det er ikke nok, at eleverne bare kan referere, hvad der står i teksten. De skal også kunne diskutere det – enten skriftligt eller i en samtale. Det handler om at få plantet nogle frø i dem, som kan give indhold, refleksion og et sprog,” siger han.

Dannelse hænger sammen med kompetencer, mener Søren Maegaard.

”Kompetencer er det, der forbinder folk med deres job, men indeni ligger kernen i at være et menneske, der forstår sin omverden og kan begå sig i den. Hvis man kan det, kan man også alt det andet. Det er helt centralt,” siger Søren Maegaard, der presser fingerspidserne mod hinanden, så de danner en ring.

”Eleverne skal læse på videregående uddannelser, de skal have et arbejde og fungere som myndige mennesker i samfundet, og at kunne det er kernen i almendannelse,” siger han.