Elev-til-elev feedback er på vej frem

Elever, der giver feedback på hinandens opgaver, bliver mere udbredt som evalueringsform.

Peer feedback eller elev-til-elev feedback, som det også kaldes, går ud på, at elever giver hinanden feedback i stedet for, at læreren gør det. I England arbejder man allerede meget med denne form for evaluering, og her i Danmark er det også på vej til at blive brugt mere og mere i både folkeskolen og på gymnasierne.

Det fortæller Jens Dolin, der er professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og forsker i evalueringsformer. Han har desuden været koordinator for et nyligt afsluttet fireårigt projekt i feedbackmetoder på tværs af otte lande, hvor peer feedback var en del af undersøgelsesfeltet.

“Forskningen viser, at den elev, der giver feedback, kan få mindst lige så meget ud af feedbacken, som den elev, der modtager det,” forklarer Jens Dolin.

Gymnasiereformen lægger op til, at der skal være mere vægt på formativ evaluering, så eleverne ikke bare får en karakter, men at de får også at vide, hvordan de kan forbedre sig til næste gang. Peer feedback er en af mulighederne inden for formativ evaluering.

Læs: Ny feedbackkultur vil udfordre skoler

Elever skal evaluere sig selv for at evaluere andre
Når eleverne skal give kammeraterne kritik, så bliver de klar over, hvad der er godt og skidt, og samtidig tænker de over, hvordan de selv kan gøre det bedre. Men det kræver, at læreren lærer eleverne både at give feedback, men i høj grad også at kunne evaluere sig selv.

“Elever skal lære at vurdere deres eget faglige niveau, før de kan gøre det for andre,” siger Jens Dolin.

Han forklarer, at dette for eksempel kan ske ved, at eleven lige knytter et par ord til, hvordan han selv vurderer sin opgave, når han afleverer den. Eleven kan også give sig selv en karakter, men så skal han argumentere for den. Pointen er, at eleven lærer at tænke, hvor han er i forhold til kravene til faget og opgaven.

Feedback ud fra kriterier
Med peer feedback skal eleven give feedback til en anden elev, og det kræver også, at han har nogle kriterier at gøre det ud fra. Det kan elever ikke fra starten.

“Eleverne skal instrueres i, hvordan man giver feedback til hinanden. Det kan for eksempel ske gennem brug af nogle firkantede skemaer, der viser, hvad den gode præstation er, og det kræver også, at eleverne lærer retningslinjerne for god feedbackpraksis,” siger Jens Dolin. Han anerkender, at det kræver et forarbejde fra lærernes side, og at mange nok vil have indvendinger om, hvor de skal finde tiden.

“Der vil svaret være, at det er en vigtig del af undervisningen, at eleverne lærer kravene til faget at kende. Det er god undervisning, og de bliver dygtigere af at gøre det. På sigt vil det blive tidsbesparende for læreren.”

Det er ikke en spareøvelse
Selvom gymnasierne i disse tider er udsat for store nedskæringer, så advarer professoren mod at se peer feedback som en måde at hente besparelser på.

“Man kan godt sige, at denne form for feedback er en effektivisering, fordi læreren selv skal bruge mindre tid på feedback. Men man kan også sige, at hvis læreren er grundig med at facilitere rammerne for elevernes feedback, så sparer hun ikke tid. Så bruger hun bare sin tid på en anden måde, samtidig med at eleverne bliver dygtigere.”

Jens Dolin understreger, at peer feedback ikke er noget vidundermiddel. Det er et godt tiltag, men det skal tilpasses ens egen undervisning.

“Der er mange gode tiltag, som man kan lære af, men det skal puttes ind i den kontekst, som man selv underviser i og tilpasses ens egen stil,” siger han.

Læs: Samskrivning på vej frem

Sidemandens feedback kan være lige så værdifuld som lærerens
Jens Dolin forklarer, at der er flere udfordringer ved peer feedback.

En af udfordringerne ved peer feedback er, at eleverne ikke synes, at deres feedback har lige så høj status, som den læreren giver. Eleverne tror mere på lærerens ord, og det tager derfor tid at lære eleverne, at de får lige så meget ud af kammeraternes feedback som af lærerens – og det får de også først, når peer feedback er blevet en indøvet arbejdsform.

Derudover kan det være svært for eleverne at komme rundt om hele indholdet i deres feedback, for de kender naturligt nok ikke området lige så godt, som læreren gør. Her er det lærerens opgave at sørge for, at feedbacken kommer omkring alt det, der skal læres, og at den ikke mindst bliver konstruktiv og fremadrettet for alle elever uanset niveau.

Læs: Forsker efter kritik: Bedre feedback koster tid og penge

Peer feedback øger læringen
“Det er lettere at give feedback på noget, der ikke er godt. Det er svært at give feedback på, hvordan noget, der er godt, kunne blive bedre. Men ved at arbejde på denne måde lærer eleverne om bredden og dybden af stoffet,” siger Jens Dolin.

Han foreslår derfor, at man som lærer støtter elevernes feedback i starten ved at overvære den og fortælle, hvordan de kan gøre feedbacken bedre. På den måde lærer eleverne også at give feedback på feedbacken.

Når alt dette er sagt, så ser Jens Dolin dog et væsentligt potentiale i peer feedback som evalueringsform.

“Det øger læringseffekten hos eleverne, og som en sidegevinst skal læreren bruge mindre tid på at rette opgaver.”