Forsker efter kritik: Bedre feedback koster tid og penge

I sidste uge blev Anne Smedegaards ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet diskuteret i pressen.
Smedegaard påpegede en tendens til, at de svage elever mangler konstruktiv feedback. Gymnasielærere giver få anvisninger til, hvordan elever med lavtvurderede kronikker og essay kan forbedre sig, og det kan være en af årsagerne til, at disse elever ikke udvikler sig særligt meget i skriftlig dansk, forklarede hun.

Det fik flere af gymnasieskolen.dk’s læsere til at diskutere, hvorvidt forskeren havde belæg for dette.
Desuden er tidspres en væsentlig faktor for dårlig feedback, lød forklaringen.

Læs: Lærere: Vi mangler tid til konstruktiv feedback

En vane
Anne Smedegaard, der er ph.d. ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, understreger, at der foregår rigtig mange gode tiltag på gymnasierne i forhold til både summativ og formativ feedback. Men at det også kan være nyttigt at reflektere over rutiner.

“Min pointe er ikke at slå på nogen. Min pointe er at beskrive en vane, som flere, der er gået igennem skolesystemet, muligvis kan genkende,” siger Anne Smedegaard og tilføjer:

”Det at give karakter er en alvorlig sag, og det er klart, at man gerne vil give et sagligt belæg for, at man har givet den rigtige karakter. Det er den logik, der er med til at skabe den overvejende karakterbegrundende feedback i de stile, som jeg analyserer,” forklarer Anne Smedegaard.

Hun mener, at det er vigtigt at få diskuteret, hvad der sker i den summative feedback.

Ikke tid nok
Blandt gymnasielærerne har flere givet udtryk for, at de ikke giver så god kritik, som de gerne ville, fordi der simpelthen ikke er tid nok.

“Det er smadder svært at ændre vaner. Det, som jeg fremhæver i min afhandling, er, at de her lærere bruger meget tid på feedback, og de gør rigtig meget i den feedback. Det er tidskrævende at give god feedback,” forklarer Anne Smedegaard.

Hun mener derfor, at gymnasielærerne kan bruge afhandlingen som argument for mere tid og flere penge til for eksempel at oprette skriveværksteder, hvor der kan være en processuel feedback.

Læs: Dansklærernes formand efter kritik: Det kræver tid at skabe nye rutiner

”Skriveværksteder er ressourcekrævende,” understreger hun og fortsætter.

”Der er en proces i gang flere steder med at omlægge til formativ feedback og skriveværksteder, og det kan være med til at løse de her problemer. Mine resultater er en argumentation for, at det er en god ide med omlægning.”

Feedback legitimerer karakteren
Anne Smedegaard har skrevet ph.d.-afhandlingen ”Genrer som rammer”, hvor hun analyserer  kronik- og essaygenren med fokus på positionering af afsender og modtager i 32 stile fra 12 elever.
I et af afhandlingens 20 kapitler behandler hun tre gymnasielæreres feedback til de gode og dårlige stile.

Ifølge Anne Smedegaard er lærernes store fokus på positive vurderinger i de gode stile og negative vurderinger til de dårlige stile et udtryk for, at lærerne bruger feedbacken til at legitimere karakteren for stilen i stedet for at skue fremad.

“Jeg kan godt forstå, at lærerne vil begrunde karakteren. Det er vigtigt at have belæg for, at karakteren er rigtig. Men i forhold til en læringsproces er det måske ikke så givtigt,” siger Anne Smedegaard.

Fokusér på fremtiden
”Det at lave understregninger i teksten og give negative vurderinger er der måske ikke så store læringspotentialer i. Der er en indbygget logik i en positiv vurdering, fordi man implicit siger: ‘du kan gøre det samme igen’. Så ved de elever, hvad de skal gøre i næste stil.I de stile, hvor elever får at vide, at der er en dårlig struktur, sproglige problemer, og at stilen virker som et stort rod, kunne læreren have skrevet noget, der var mere brugbart og konstruktivt i forhold til at skrive den næste stil,” uddyber Anne Smedegaard.

Hun fremhæver desuden to former for feedback, hvor læreren giver forslag til noget, som eleven kan forbedre.

Den ene måde er at fortælle, hvordan eleven kunne have skrevet den pågældende tekst bedre.
Den anden måde er at komme med fremadrettede råd til, hvordan de skal gøre i næste stil.

Almindelige lærere
Hendes forskning beror på både kvantitative og kvalitative analyser af tre læreres feedback, og selvom det ikke er mange, så tegner der sig et mønster, siger hun.

“Når tre lærere gør stort set det samme på tre forskellige skoler, så kunne det tyde på en mere generel tendens. Jeg har interviewet dem flere gange, og de var velreflekterede og velfunderede i danskfaget. Der var ikke tale om én særlig lærer, der gør tingene på sin helt egen måde. De gjorde det alle tre på nogenlunde samme måde,” forklarer Anne Smedegaard.

Stilene er skrevet og indsamlet i perioden 2008-2011.

Hvad kan seks år gamle stile sige om feedback i dag?

“Det er svært at svare på. Effekten af studiet kommer først, hvis lærere kan relatere til det, som undersøgelsen beskriver, og kan bruge det til at gå i dialog med deres egne måder at give feedback på. De lærere, jeg har observeret, er nogle utroligt dygtige, fagligt veludrustede og vellidte lærere både blandt eleverne og i lærerkollegiet. Jeg afdækker nogle vaner omkring karaktergivning og den tilknyttede feedback, og det er kun møntet på slutfeedback, når eleverne er færdige med teksten,” siger Anne Smedegaard.

Hun understreger dog, at det er et område, hvor der sker rigtig meget. 

Skriveværksteder måske vejen frem
“Jeg er vild med tanken om mundtlig dialog om tekster. For eksempel én til én på skriveværksteder. Hvis der er noget, eleverne ikke forstår, så får lærerne mulighed for at sige det på en anden måde eller forklare det lidt dybere. Den form for dialog frem og tilbage giver den skriftlige feedback ikke i samme grad mulighed for.”

En anden løsning er, at der bliver undervist mere i de genrer, som eleverne skal skrive i, så eleverne ser en masse gode eksempler.
Ifølge Anne Smedegaard skal stilene analyseres tekstnært og nysgerrigt, for det kan være med til at opbygge en større metabevidsthed om, hvad der er godt og skidt.

“I min afhandling analyserer jeg elevernes måde at positionere sig selv og modtageren på i teksten. Det er tydeligt ud fra mine analyser, at der er stor forskel på hvordan det gøres i kronik- og essaygenren af henholdsvis de elever, der får 12, og de elever, der får 00-4,” siger Anne Smedegaard og forklarer, at sådanne genremarkører kunne der undervises langt mere i.

Nye genrebeskrivelser
Hun mener, at genretrækkene skal ekspliciteres. Hvis essay- og kronikgenrerne bliver beskrevet på en anden måde, så giver det nye muligheder både i forhold til undervisning og feedback.

”Der er nogle standardformuleringer nu omkring eksamensgenrerne, som går igen, og det ryger også ind i feedbacken. For eksempel: Der mangler en rød tråd, der mangler en fængende indledning, du er ikke modtagerbevidst nok’. Alle de her måder at italesætte genretræk på ryger ind i feedbacken. Hvis eleven ikke helt har forstået, hvad det går ud på, er det svært kun at få at vide, at ens struktur ikke er særlig god. Jeg prøver at komme med konstruktive forslag til, hvordan man kan forandre indholdet i feedbacken,” slutter Anne Smedegaard og understreger, at hun dog ikke står med et færdigt guldæg.