Dansklærernes formand efter kritik: Det kræver tid at skabe nye rutiner

Det kommer ikke bag på dansklærernes formand, at en undersøgelse viser, at den skriftlige feedback ikke fungerer optimalt for alle elever. Men det kræver ressourcer at ændre på rutinerne. Og det er der ikke, mener hun.

En ny ph.d.-afhandling har kastet et kritisk øje på dansklærernes skriftlige feedback. Anne Smedegaard, der står bag afhandlingen, mener, at de fagligt svage elever mangler konstruktiv feedback. 
Formand for Dansklærerforeningen for stx og hf Birgitte Darger kan til dels godt genkende det billede, afhandlingen tegner af, at den skriftlige feedback ikke altid rykker eleven.

”De indgroede rutiner er måske ikke de bedste. I mange tilfælde er de nyttige i forhold til tid, men det kan godt være, at vores feedback-praksis ikke altid hjælper de svageste elever til at blive bedre til at skrive,” siger Birgitte Darger.

Kendt problem
Afhandlingen har mødt stor kritik blandt gymnasielærere - blandt andet for ikke at være repræsentativ og for at bygge på gamle tal, men den diskussion er Birgitte Darger ikke så optaget af. 

"De problematikker, der bliver skitseret, har vi kendt til i de sidste mange år. Vi ved, at mange dansklærere og skoler arbejder med nye og alsidige skriveprocesser og feedbackmetoder, men det tager bare tid at ændre normerne,” siger Birgitte Darger. 

Hun mener, at dansklærerne har kendt til de problematikker og den viden, som er blevet påpeget i forbindelse med ph.d.-afhandlingen i de seneste 20 år. Det er ifølge hende hverken modvilje eller mangel på interesse, der gør, at den måde elevernes skriftlighed opfattes og kommenteres kun langsomt forandres .

”Dansklærerne lægger faktisk utroligt meget energi i skabe gode skriftlige processer og at lave skriftlig feedback. Selvom vi så hører om nye og spændende metoder, som vi gerne vil prøve af, så ender vi ofte med at ty til vores gamle rutiner, når vi kommer under tidspres,” siger Birgitte Darger.

Et paradoks
Birgitte Darger synes, det er ok, at dansklærerne engang i mellem rystes lidt, for selvom det ifølge hende ikke er ny viden for dansklærerne, så er det godt at blive mindet om, at der er plads til forbedring.

”Jeg kan tage mig selv i at fokusere for meget på det, de svage elever ikke kan, og hænge mig i de formelle fejl. Det er en vigtig pointe at blive mindet om, at du måske skal lægge vægt på noget andet," siger Birgitte Darger og fortsætter:

"Det, vi lægger vægt på, er jo det, eleven oplever som det vigtigste, og man kan faktisk godt være en ok skriver uden at kunne stave korrekt. Det skulle de gerne opleve.”

Hun mener, at den skriftlige dimension godt kunne lære lidt af den mundtlige, hvor læreren i højere grad hjælper eleven til at formulere deres tanker i stedet for at pointere deres fejl. Lærere kunne fokusere mere på skriveprocessen.

Samtidig understreger hun, at mange lærere faktisk bruger mest energi på at give feedback til de elever, der har det svært med faget. 

”Det er et paradoks, at de elever, vi måske bruger mest tid på, også er dem, der får mindst ud af vores feedback,” siger Birgitte Darger.

Det går ikke hurtigere
Den nye gymnasiereform har gode tiltag med mere fokus på for eksempel vejledning i forbindelse med SRP og tid til skriveprocesser, men den kommer, ifølge Birgitte Darger, måske ikke til at gøre nogen forskel, da lærerne i højere og højere grad bliver presset på tiden, og det, tror Birgitte Darger ikke, vil ændre sig, selvom hun er positivt indstillet for tiltaget.

Hun mener, det er en almindelig fejltagelse at tro, at de nye feedbackmetoder skulle spare tid for lærerne. Det vil tværtimod altid tage lang tid at få de nye metoder ind under huden - at få det nye til at blive rutiner, mener hun.

”Når vi eksempelvis arbejder med genafleveringer,  hvor eleverne får feedback på deres udkast og skal omskrive, så skal vi omstrukturere vores måde at tilgå de skriftlige opgaver og rettearbejdet,” siger Birgitte Darger.