Endnu en gang er de offentligt tilgængelige elev- og lærerskemaer i Lectio til debat.
Denne gang er det Socialdemokratiets folketingsmedlem Mattias Tesfaye, der har stillet spørgsmål til undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).
Kupforsøg
Det sker på baggrund af sommerens mislykket kupforsøg i Tyrkiet.
Flere medier har nemlig fortalt, hvordan nogle skoler, som Københavns Private Gymnasium og Høje Taastrup Private Gymnasium, har mistet et stort antal elever efter kuppet. Det skyldes, at skolerne er inspirerede af Gülen-bevægelsen, der af Tyrkiets præsident beskyldes for at stå bag kupforsøget i midten af juli, der kostede flere hundrede mennesker livet. Den tidligere imam og teolog Fethullah Gülen, der har givet navn til bevægelsen, lever i eksil i USA og nægter selv at være indblandet i kupforsøget i juli.
Frygt for at blive stemplet som terrorist
Begge de førnævnte gymnasier havnede sammen med en række friskoler på en liste over påståede Gülen-støtter, der cirkulerede på Facebook i tiden efter kupforsøget. Det fik mange forældre til at trække deres børn ud af skolen af frygt for at blive stemplet som terrorister i præsident Erdogans omfattende opgør med påståede kupmagere.
Lige netop dérfor er det problematisk, at Lectio har elevlister offentligt tilgængelige på nettet, mener Mattias Tesfaye (S). I to spørgsmål til undervisningsminister Ellen Trane Nørby spurgte han henholdsvis:
Samt:
Ellen Trane Nørby skriver i sit svar:
“Det er Datatilsynet, der træffer afgørelser vedrørende spørgsmål om eventuelle brud på Persondataloven. Ministeriet lægger til hver en tid Datatilsynets fortolkning af loven til grund for sin praksis.”
Hun tilføjer, at “rektor ved Høje Taastrup Private Gymnasium Crilles Bacher af egen drift har henvendt sig til ministeriet den 29. september 2016 og redegjort for sine bestræbelser på at begrænse graden af åbenhed i Lectio. Dialogen mellem skolen og leverandøren Macom har dog efter det oplyste endnu ikke båret frugt.”
Gymnasieskolen har forsøgt at forelægge kritikken for Martin Holbøll, direktør i Macon, der producerer Lectio. Han har dog ikke ønsket at svare på, hvad han mener om Tesfayes spørgsmål og heller ikke på, hvorfor skemaerne på Lectio ikke er password-beskyttede.
Holbøll henviser i stedet til Ellen Trane Nørbys svar.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode