Et stærkt kulturmøde

”En af mine helt store oplevelser var studieturen til Indien. Det var stærkt at se eleverne gå så åbent ind i kulturmødet. De var parate til at møde den mangfoldige indiske kultur på dens betingelser. Eleverne klarede at blive kastet ud i denne fremmedartede verden. Det er præcis det, vi gerne vil lære dem: At blive verdensborgere, der er tilstede, kan handle og håndtere det fremmede.

Gennem 1.g og 2.g havde mine kolleger og jeg forberedt klassen grundigt på studieturen. Men vi havde ikke vægtet det meget, at vi landede midt i den store Ganesha-festival, da vi i september ankom til Mumbai. Så vi trådte direkte ud i et menneskehav, hvor alle fejrede elefantguden Ganesha.

Til festivalen køber hver familie et billede eller en figur af Ganesha. I triumf bliver figuren båret hjem, badet i hellige dråber og bliver ærbødigt placeret i et helligt skrin. Familierne udfører så puja, som er tilbedelseshandlinger omkring Ganesha, der nu er husets gæst og æres højt.”

En åben dør
”Vi skulle bo i Pune, som ligger nær Mumbai. Da vi ankom efter den lange rejse, blev vi modtaget med en kolossal venlighed og gæstfrihed af de mange familier, der skulle have eleverne boende.

Jeg har selv rejst meget i Indien, og jeg har haft svært ved at komme rigtigt ind på inderne, men fordi eleverne blev en del af familierne og tog del i deres hverdag, så åbnede det døren for at opleve deres liv helt tæt på. For eksempel ved puja-ceremonierne, hvor de opfordrede os til at deltage. Så vi fik talt meget om religion. Vi snakkede også om landets store sociale forskelle og om kastesystemet, som mange af familierne ikke mente dominerede længere, men som jo var tydeligt afspejlet i samfundet. Alle disse samtaler var med til at gøre eleverne bevidste om, hvem de selv er, og hvad de kommer fra.”

Indisk musik og dans
”På Ganeshas fødselsdag var vi alle samlet hos én familie. Det var her, jeg virkelig oplevede, at eleverne var parate til kulturmødet. Først blev vi præsenteret for indisk musik spillet på gamle instrumenter, og bagefter var der indisk dans.

Eleverne deltog i den grad i dansen, og inderne ville også se, hvordan vi dansede. Der var en fantastisk stemning. Til sidst gik vi alle op omkring Ganesha-figuren og var med til pujaen.

På den sidste dag i Ganesha-festivalen tog vi ned til stranden i Mumbai, hvor Ganesha-figurerne skulle overgives til havet. Det virkede nærmest spontant, at alle var samlet her til ceremonierne. Der var helt sort af mennesker. Mændene gik så langt ud i havet, som de kunne, og lod figurerne dumpe ned i vandet og forsvinde. Kvinderne dansede og udførte ceremonier på strandbredden. Og vi forsvandt bare ind i menneskemængden.”