Mønsterbrydere: Mentorer har vist os vejen til universitetet

Hun ville læse medicin, men var usikker på, om hun kunne klare de faglige krav. Derfor ville hun have en Plan B.
Han drømte om at blive alt fra brandmand til økonom og havde brug for et overblik over, hvilken uddannelse han skulle vælge efter gymnasiet. Og hvad vil det i det hele taget sige at flytte fra Holstebro til Aarhus og læse på universitetet?

Det rumsterede med spørgsmål om fremtiden hos Cathrine Krogh Jeppesen og Anders Ringgaard Lauridsen, da de gik på Holstebro Tekniske Gymnasium. Men ingen af dem kunne få hjælp af deres forældre til at finde svarene.

”Min far gik ud af 9. klasse og har en gård, og min mor tog 10. klasse og arbejder på en efterskole. De ved ikke, hvad det vil sige at gå på universitetet i en fremmed by,” siger Cathrine Krogh Jeppesen, der er familiens første student.

Valget efter gymnasiet er sværere
Anders Ringgaard Lauridsens forældre er begge uddannede plejehjemsassistenter og har i de seneste 15 år drevet en minkfarm. Selv om hans to ældre brødre læser henholdsvis økonomi og til ingeniør, kunne han ikke spejle sig i dem, for de trak ham i hver sin retning mod deres eget studie.

”De forvirrede mig fuldstændig. Når de kom hjem, læste de i kedelige bøger, og det kunne jeg ikke se mig selv gøre. Tidligere var det let for mig at vælge. Mine brødre gik i gymnasiet, så det skulle jeg selvfølgelig også. Men det næste valg påvirker én i mange år, og det gør det sværere,” fortæller han.

Ville have et alternativ til medicin
Når de to tidligere htx-elever fra Holstebro går på Aarhus Universitet i dag, skyldes det i høj grad, at de i 2. g kom med i mentorprojektet Udvalgt til Uni. Her kom elever med matematik A, gode evner for naturvidenskab og forældre uden lange uddannelser ind i et forløb med flere besøg på Aarhus Universitet, hvor de gennem halvandet blev præsenteret for natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser. De blev også knyttet til mentorer blandt de studerende.

Læs: Mentorer får uddannelsesfremmede på universitetet

”Projektet passede lige på mig, for jeg udfyldte alle kriterierne. Jeg vidste, at jeg ville læse medicin, men jeg var ikke sikker på, at mit gennemsnit ville blive højt nok, så jeg meldte mig for at få en Plan B,” fortæller Cathrine Krogh Jeppesen.

Anders Ringgaard Lauridsen søgte om at komme med, fordi han havde en idé om, at universitetet kunne være noget for ham. Men han overvejede også at tage en erhvervsuddannelse.

”Her kunne jeg få et indblik i universitetet med alt betalt, så det var lige sagen,” siger han med vestjysk lune.

Studerende fortæller om det faglige niveau
Projektet hjalp Anders Ringgaard Lauridsen med at få skabt klarhed over, hvilken uddannelse han skulle vælge. Da han blev student i 2012, var han stadig i tvivl, men han havde fået lukket medicin og ambulancefører ned.

I 2014 begyndt han så at læse til maskiningeniør.

”Jeg er ikke stærk i engelsk, men mentorerne fortalte, at man hovedsageligt bruger engelske fagudtryk på maskiningeniør, men at bøgerne er på dansk. Så det er endt med, at jeg har taget et godt valg. Et er at læse om en uddannelse, noget andet er at tale med studerende, som kender det faglige niveau.”

Det kan være okay at få fire
Det lykkedes aldrig Cathrine Krogh Jeppesen at finde et alternativ til medicin. Til gengæld blev hun mere og mere sikker på, at det var medicin, hun ville læse.

”Jeg havde hørt, at medicin er superhårdt, så jeg var bekymret for, om jeg kunne klare det faglige niveau. I gymnasiet fortalte lærerne, hvordan vi skulle løse opgaverne, men jeg havde en fornemmelse af, at det er mere selvstændigt på universitetet, så jeg spurgte mentorerne, hvad det vil sige at lave lektier og gå til eksamen. Det gav mig en større forståelse.”

Mentorerne forberedte Cathrine Krogh Jeppesen på, at hun ville være nødt til at sætte forventningerne til sig selv ned.

”Jeg fik topkarakterer i gymnasiet, men mentorerne sagde, at det er okay at få fire på universitetet, fordi niveauet er højere. De fortalte også, at man ikke skal føle sig som en fiasko, hvis man skifter studie, for det er der mange, som gør.”

Pludselig skal man være voksen
Cathrine Krogh Jeppesen havde et billede af, at det ville være ensomt at studere, og at hun ikke ville få venner. Men i Aarhus besøgte hun kollegier og oplevede, hvordan studerende læser i studiegrupper.

”Der var ikke tvivl om, at jeg skulle flytte fra Holstebro for at kunne læse medicin, men det var alligevel en stor beslutning. Pludselig skal man selv klare alt fra indkøb til studier og være voksen,” siger hun.

Mentorerne forstod min situation
Mentorerne har selv taget turen fra universitetsfremmede familier til Aarhus Universitet. Det var en stor fordel, betoner Cathrine Krogh Jeppesen.

”Det gjorde det nemmere for dem at svare på mine spørgsmål. Hvis de havde boet i Aarhus i hele deres liv og havde haft læger som forældre, havde de ikke kunnet sætte sig ind i min situation.”

Det var også en fordel at besøge universitetet flere gange.

”Under det første besøg var jeg nervøs, men anden gang kom der mere ro på, fordi vi var blevet knyttet til en mentorgruppe og vidste, hvem vi skulle være sammen med. Vi kom tit i matematisk kantine, og den første dag på medicin var det netop der, vi skulle møde. Det var dejligt, for så kunne jeg i det mindste finde rundt,” siger Cathrine Krogh Jeppesen.

Betragter sig selv som mønsterbrydere
I dag betragter Cathrine Krogh Jeppesen sig selv som mønsterbryder.

”Min storebror er smed, og mine forældre har slet ingen uddannelse, så jeg er det perfekte eksempel på en mønsterbryder. Jeg har haft mine forældres opbakning til at læse videre, fordi jeg har evnerne. Men de har ikke påvirket mit valg. For dem var det nok, hvis jeg bare læste det, jeg nu ville,” siger hun.

Anders Ringgaard Lauridsen har det på samme måde.

”Jeg betragter mig 100 procent som mønsterbryder. Jeg har fået opmærksomhed og er blevet hjulpet ind i den privilegerede verden, som universitetet er,” siger den 23-årige studerende.