Arbejdsgivere ønsker praktikanter med studentereksamen

Hvis du skal have en praktikplads som kontorassistent i Dansk Supermarked, så skal du have taget en hhx eller en anden gymnasial uddannelse.

”Kontorjobbet bliver mere og mere kompleks. Arbejdsgange, systemer og processer udvikler sig hele tiden,” forklarer Jannie Thunø, som er HR-manager i Dansk Supermarked med blandt andet supermarkedskæderne Netto og Føtex i porteføljen.

Uddannelsen som kontorassistent og andre kontoruddannelser er en erhvervsuddannelse, hvor den unge på skift er i virksomhedspraktik og i skole.

Ifølge arbejdsgiverne er det dog en så kompleks uddannelse, at mange kræver, at eleven har en studenterhue med sig, og dermed tager de unge to ungdomsuddannelser.

Konsulent i LO Morten Smistrup bekræfter at studentereksamen er en fordel eller et direkte et krav for at tage en erhvervsuddannelse inden for det merkantile område.

”Over halvdelen på kontorområdet har en studenterhue. I nogle brancher som shipping og finanssektoren har alle elever gået i gymnasiet,” siger Morten Smistrup.

Sådan har det været længe, men tendensen med gymnasieelever på kontoruddannelser har været stigende, forklarer Morten Smistrup.

Modne elektrikere
For eksempel bekræfter flyselskabet SAS også, at deres administrations- og speditionselever skal have en hhx for at blive ansat.

Som elektriker skal du ud over at kunne se forskel på farver også være god til matematik. Ifølge Dansk El-Forbund stiller ingen arbejdsgiverne formelle krav om at have en studentereksamen for at få en praktikplads. Men faglig sekretær Benny Yssing peger dog på, at arbejdsgivernes krav har flyttet sig:

”Der er ingen tvivl om, at det er en fordel at være arbejdsmarkedsparat og have en vis modenhed, når du søger en praktikplads. Som student har du tre år mere på bagen, og det kan godt være en fordel, men det er ikke i sig selv på grund af eksamensbeviset,” siger han.

Elever på erhvervsuddannelser bliver ældre
Tal fra Undervisningsministeriet viser, at eleverne på erhvervsuddannelserne bliver ældre.
Fra 2003 til 2007 var halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelserne under 20 år, i dag har kun 40 procent af eleverne den alder. Til gengæld er der stort set lige mange mennesker, som begynder på en erhvervsuddannelse nu som for 10 år siden.

Arbejdsgivernes ønske om mere modne praktikanter og i nogle tilfælde deres krav om, at de unge har taget en studentereksamen, er også en del af forklaringen på, at de unge bliver ældre på erhvervsuddannelserne, mener direktør for Danske Erhvervsuddannelser Lars Kunov.

”Jeg kan godt forstå, at arbejdsgiverne ønsker modne praktikanter, som i forvejen har gennemført en uddannelse. Men det er ikke meningen, at de unge skal tage to ungdomsuddannelser,” siger han.

Lars Kunov håber, at flere unge frem over vil tage en eux-uddannelse, som er en erhvervsuddannelse, der samtidig giver de unge en gymnasial eksamen. Med den nye erhvervsuddannelsesreform er der skabt nye merkantile eux-uddannelser.

Lars Kunov håber, at arbejdsgiverne vil få øjnene op for den uddannelse, fordi den netop giver eleverne flere faglige kompetencer, som det i dag kræves af mange praktikanter i virksomhederne.

”Eux har et stort potentiale, det håber vi også, arbejdsgiverne opdager,” siger Lars Kunov.