Skønlitteratur forbedrer empatien

Der er godt nyt for dansklærere og andre humanister: God skønlitteratur gør læserne bedre i stand til at sætte sig i andres sted og aflæse deres signaler. Og der skal ikke mere end 10-15 minutters læsning til, før effekten kan ses.

Det er konklusionen på en videnskabelig undersøgelse foretaget af de to forskere på the New School for Social Research i New York; David Comer Kidd, der er doktor i psykologi, og psykologiprofessor Emanuele Castano.

Psykologisk test
Resultatet af deres undersøgelse blev tidligere på året udgivet i et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter Science og er dermed en blåstempling af deres videnskabelige metoder. Her fremgik det, at det ikke var ligegyldigt, hvilken litteratur man læste for at få optimeret sin forståelse af sine medmennesker. Såkaldt finlitteratur var bedst.

Kidd og Castano udsatte 86 frivillige forsøgspersoner for forskellige typer litteratur. De kunne vælge et vilkårligt uddrag fra en skønlitterær bog af den slags, der vinder store, litterære priser, eller de kunne læse noget fra en artikel i det amerikanske tidsskrift the Smithonian Magazine. De kunne også læse et stykke populærlitteratur som Daniele Steele.

Derefter skulle forsøgspersonerne gennemgå en række computertest. En af de mest benyttede test handlede om at svare på, hvilken af fire følelser en skuespiller på et sort-hvid fotografi udtrykte. Der var 36 billeder i alt. Testen er lavet ud fra den psykologiske tese, der kaldes “The Theory of the Mind”. Den handler groft sagt om evnen til at afkode andre menneskers udtryk og sætte sig i andres sted. Og den anvendte test er kendt for at kunne afsløre autistiske træk, ikke-kliniske psykopatiske træk og empati hos dem, der tager den.

Kun finlitteratur virker
Efter at have læst populærlitteratur eller velskrevet faglitteratur var udfaldet ikke synderligt anderledes før og efter læsningen. Men det var, da testpersonerne havde læst god skønlitteratur. De klarede testen betydeligt bedre. De ramte rigtigt flere gange end dem, der havde læst de andre tekster.

“Læser man bare 10-15 minutter god skønlitteratur øges ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Noget som kan gøre os til mere empatiske og bedre fungerende mennesker,” siger David Comer Kidd ifølge videnskab.dk.

Definition af god litteratur
Spørgsmålet er så, hvordan man definerer god skønlitteratur. Kidd og Castano identificerede visse karakteristika, som går igen i stor litteratur nemlig, at den gode litteratur ikke i samme grad følger et slagent plot. God litteratur beskriver i højere grad de litterære personers indre tanke- og følelsesliv på uforudsigelig vis – sådan som eksempelvis den russiske forfatter Fjodor Dostojevski beskriver sine romanfigurer.

Som Dr. Castano siger til New York Times:

“Hos Dostojevski er der ikke én dominerende fortællerstemme. Hver karakter repræsenterer forskellige versioner af virkeligheden, og de er ikke altid pålidelige. Som læser må man deltage i den dialektik, hvilket også er noget, man må gøre i det virkelige liv,” siger han.

Det står i modsætning til romanfigurerne i populærlitteratur, der ifølge Catano ser ud som om, de er mere fokuserede på plottet og ofte bliver beskrevet mere stereotypt.

Overraskende effekt
Catano og Kidds undersøgelse gav også stof til eftertanke til de kolleger, der regnede Therory of Mind – altså evnen til at sætte sig i andres sted – for noget, der blev grundlagt i barndommen. Undersøgelsen viste nemlig, at den evne også kan påvirkes senere hen i livet blandt andet via litteratur. Catano og Kidd kunne med testene påvise, at evnen til at sætte sig i andre sted ikke varierer efter alder, humør eller uddannelsesniveau.

“Vi var meget overraskede over, at effekten var så tydelig og konstant. At man efter bare 10-15 minutters læsning kan øge ens evne for Theory of Mind‚« “siger Kidd.

“Gennem litteraturen tvinges vi til at bruge den her fantastiske evne, vi har til at trænge ind i andres tanker og følelser. Idéen er ikke, at det får os til at gøre noget, vi ikke normalt gør, men det vækker de mentale processer, som vi måske ikke bruger så ofte.”