Talblinde går også i gymnasiet

Nogle elever kan have svært ved at afgøre om 23 eller 32 kommer først, og hvis de bliver bedt om at skrive et sekscifret tal, står de helt af. Gymnasier og VUC’er oplever en stigning af unge, som har det med tal, som ordblinde har det med bogstaver.

Talblindhed eller dyskalkuli er dog ikke en klar afgrænset definition, og der har ikke været den samme fokus på begrebet som med ordblindhed.

Flere gymnasier, skoler og et VUC & HF-center i Region Nordjylland er dog i gang med at ændre på det. Skolerne er godt i gang med et projekt, hvor målet blandt andet er, at alle elever skal screenes, så de kan få den rette hjælp og støtte på det rigtige tidspunkt. Nogle er deciderede talblinde, mens andre har store matematikvanskeligheder

Otto Dan Houmann Jensen fra Hjørring Gymnasium er chefkonsulent på projektet og pensioneret matematik- og fysiklærer. Han tog initiativ til projektet, fordi han kunne konstatere, at nogle elever i gymnasiet har svært ved at arbejde med helt enkle regnestykker.

”Der er flere elever, som er begyndt at tælle på fingre ved selv meget simple tal, for eksempel for at kunne tretabellen,” fortæller Otto Dan Houmann Jensen.

Noget er sket
Han var væk fra gymnasiet i 20 år til fordel for et job i it-branchen. Da han vendte tilbage i 2006, oplevede han en forskel i matematiktimerne.

”Der var sket et stort ryk i klientellet i gymnasiet, og pludselig kunne jeg se, at flere havde problemer med tal,” siger han.

Det er dog stadig ganske få i gymnasiet, som han vil betegne som talblinde, men til gengæld er der flere, som har store matematikvanskeligheder.

Han begyndte at interessere sig for talblindhed og opdagede, at det er et meget overset område i danske skoler og ungdomsuddannelser. Det arbejder han nu sammen med de andre skoler i projektet på at gøre noget ved.

Alle skal screenes
Flere elever er blevet screenet og målet er, at 2.000 elever i grundskole og ungdomsuddannelser skal gennem en screening, mens projektet er i gang.

Eleverne får for eksempel læst seks tal op, som de skal skrive ned. Eller de skal placere tal mellem nul og hundrede i rigtig rækkefølge. Det er dog et mål med projektet at udvikle bedre og finere screeningsmetoder.

Ifølge Dan Otto Houmann Jensen har nogle af de elever, som er uvenner med tal, ikke problemer i andre fag.

”Der er elever, som får 10- og 12-taller i sprogfag og historie, men 00 i matematik. Der findes undervisere på universitet, som er talblinde,” siger Otto Dan Houmann Jensen.

Andre har dog også større vanskeligheder i deres liv, da deres talforståelse ikke rækker til at læse en busplan eller tælle småmønterne i deres pung.  

Udfordring til hjernen
Det er dog muligt at hjælpe de talblinde, viser de første men dog uvidenskabelige erfaringer fra Nordjylland. Otto Dan Houmann Jensen træner i øjeblikket to elever fra Hjørring Gymnasium. De bruger blandt andet computerprogrammet Brain Challenges, som træner elevernes ”arbejdshukommelse”. Derudover arbejder han og eleverne også med koordinatsystemer, tabeller, retvinklede trekanter osv.

”Det handler om at kunne få dem op fra karakteren 00 til 02 i matematik på C-niveau,” siger han.

Talblinde anerkendes ikke
Henrik Skovhus er ekstern konsulent på projektet, og ansat på det nystartede Regional Center for Læsning og Matematik i Nordjylland.

Han mener, det er et kæmpe problem, at talblindhed ikke er anerkendt på linje med ordblindhed.

”Det er ikke alment accepteret som en funktionsnedsættelse, og derfor er det meget tilfældigt, om de unge får den fornødne hjælp og støtte,” siger han.

Han efterlyser i det hele taget større viden om unges talforståelse eller mangel på samme i Danmark. Et af målene med projektet i Nordjylland er da også at komme nærmere på en afgrænsning af, hvad der er dyskalkuli, og hvad der er matematikvanskeligheder, og hvordan eleverne kan testes mere præcist.

Ifølge Henrik Skovhus har nogle elever en funktionsnedsættelse, der gør dem talblinde. Derudover kan der være mange grunde til, at elever har det skidt med tal. Nogle kan for eksempel blokere, når de ser tal, fordi de har haft dårlige oplevelser i matematiktimerne i skolen, nogle har ganske enkelt et fagligt efterslæb fra grundskolen, mener han. 

Læs mere om Projekt Unge med matematikvanskeligheder – Dyskalkuli.