Digital omvæltning skaber problemer i undervisningen

Siden det åbnede, har Ørestad Gymnasium været en skole med et særligt fokus på it i undervisningen. Ved starten af dette skoleår besluttede gymnasiet sig for at tage endnu et skridt i retningen af at være et moderne it-gymnasium. Årets nye elever kommer udelukkende til at læse deres bøger på computeren eller iPaden. Dermed er gymnasiet nu blevet 100 procent digitaliseret.   

Ulemper ved it
Uddannelseschef og dansk- og historielærer Anders Svejgaard Pors på Ørestad Gymnasium er klar over, at der er ulemper ved et digitaliseret gymnasium. Han erkender, at elevens adgang til en computer skaber en distraktion i forhold til undervisningen, hvilket går ud over elevens fordybelse i fagene. Alligevel mener han, at der er flere fordele ved it, og at det er uundgåeligt. Det drejer sig om, at der er kommet flere dimensioner ud i undervisningen.
Katja Ottosson, som går i 3.g på Ørestad Gymnasium, er enig. Hun synes, der er flere fordele ved it, som forbedrer indlæringen.
”Det er en hurtig måde at tage noter på, og hvis man lige skal finde et bestemt afsnit i en bog, så kan man bare skrive det i søgefeltet, og så har man fundet det i løbet af få sekunder,” fortæller hun.
En spørgeskemaundersøgelse på Ørestad Gymnasium af i alt 119 elever viser alligevel, at 30 procent mener, at deres indlæring ikke forbedres, når de får lov at bruge computer. Derudover mener 38 procent, at deres lærere enten ikke gør brug af it i undervisningen, eller at de prøver at bruge det, men at det ofte mislykkes, fordi materialet ikke virker, som det skal.

Digital dannelse
Det er alt sammen en del af det, som Anders Svejgaard Pors kalder for en kulturændring. Han fortæller, at den digitale dannelsesproces tager tid, men er nødvendig, hvis man vil begå sig i fremtidens samfund. Når man som lærer skal forberede eleverne på morgendagens udfordringer, hører det med, at man skal give dem de kompetencer, der kræves for at kunne begå sig i den digitaliserede fremtid.
”Det er en ny kultur, vi skal have skabt, og sådan noget tager altid lang tid,” fortæller han.
Den digitale dannelse handler om, at lærernes brug af it skal være bevidst. Computeren skal inddrages, når det er relevant, og udelades, når den er unødvendig.
Katja Ottosson synes, der er tidspunkter, hvor lærerne bruger it unødvendigt. Samme opfattelse deler en elev, der i spørgeskemaet har skrevet en bemærkning, der tyder på, at lærerne kun skal bruge it, hvis det giver mening. Hvis det ikke er relevant, så får eleverne ikke noget ud af det.
Katja Ottosson mener ikke, at lærerne ved mere end elever, når det kommer til det tekniske. I forhold til at bruge det til arbejde med fagene, så ved lærerne dog mere, fortæller Anders Svejgaard Pors. Han tilføjer, at elevernes brede viden om brugen af computer kun ses som et plus og gerne skal inddrages i undervisningen.

Skærmlæsning forværrer indlæringen
En undersøgelse fra Stavanger Universitet i Norge viser, at det er sværere at huske det, man læser, når det foregår på en computerskærm frem for på papir. Svaret på vanskeligheden ved at læse en tekst på en skærm findes ikke i, at det er skærmlyset, der er hårdt for øjnene. Undersøgelsen viser, at når læseren holder bogen i hånden og kan bladre i den, er det nemmere at absorbere det, vedkommende har læst. Det skaber ikke den samme kontakt at scrolle og klikke rundt på en skærm, som eleverne på Ørestad Gymnasium skal til at gøre fra nu af.
”Det er lidt mere overfladisk, når man sidder med det på en skærm. Man kan ikke læse det ligeså grundigt på den måde,” fortæller Katja Ottosson.
Anders Svejgaard Pors mener, at det godt kan lade sig gøre at vænne eleverne til at læse på en computerskærm.
”De elever, der kommer i gymnasiet nu, er i høj grad vant til at læse på en skærm, og skolen har en vigtig opgave i at give elverne gode vaner, når de læser på en skærm. Så de udnytter alle de muligheder, der for eksempel er for fælles videndeling og notesystemer. Eleverne skal trænes i mulighederne i digitale studieteknikker,” fortæller han.

Spil og Facebook i timerne
Elevernes undervisningstid bruges ikke kun på skolearbejde. Ud af de 119, der har besvaret spørgeskemaet, svarer 56 procent, at de også bruger tid på Facebook, 56 procent tjekker også mails, 27 procent chatter og der er endda nogle, der spiller spil ind i mellem. Ting, eleverne ikke kunne lave uden en computer. Eleverne har kunnet angive flere svar i undersøgelsen. 
”Hvis man har alle ting åbent på en gang, og man ser, at man har modtaget en mail, så kan det godt være lidt svært ikke at kigge på den,” fortæller Katja Ottosson og fortsætter:
”Hvis du har svært ved at styre det og ikke har den disciplin, der skal til, så tror jeg godt, det kan være en hindring.”

En elev skriver i spørgeskemaet, at vedkommende ser negativt på det, at Facebook fylder så meget i timerne. En elev har også lagt mærke til, at flere lærere giver udtryk for, at eleverne ikke kan det, der er blevet undervist i, fordi de sidder på Facebook i timerne.