GL-E KURSER
Følg med på GL-E’s forside på http://gle.gl.org – nyhedssektionen opdateres løbende med omtale af nye kurser og konferencer m.m., som er relevante for skolerne.
Nye kurser med tidlige tilmeldingsfrister efter sommerferien:
Podcast i matematik
Uddrag fra kursusbeskrivelsen: Deltagerne vil bl.a. opnå kendskab til mulighederne for at inddrage podcast (videooptagelser), herunder screen recordings i både den mundtlige og skriftlige disciplin i matematikundervisningen, så eleverne kan komme til orde på en alternativ måde til mere traditionelle undervisningsformer. Der opnås bl.a. kendskab til de tilknyttede begreber og erfaringer på området både fra gymnasial og anden undervisning.
Kursusdag: Tirsdag den 25. september 2012, København
Info/tilmelding senest 24. august 2012 på hjemmesiden under It i undervisningen
Nu i København!
Vi genudbyder UNI-C-kurset
Web 2.0 – også i undervisningen
Tid og sted: Torsdag den 20. september 2012, UNI-C’s lokaler, København Ø
Tilmelding senest fredag den 31. august 2012 på hjemmesiden under It i undervisningen.
3 fagdidaktiske kurser fra IFPR:
Danskfagets didaktik efter reformen – Fagdidaktisk kursus for hhx og htx
Reformen 2005 fordrer et nyt fagdidaktisk perspektiv i danskfaget på hhx og htx. Formålet med kurset er at give deltagerne grundlag for at arbejde med en ny didaktik i danskfaget samt redskaber til at arbejde videre med didaktisk udvikling i danskfaget.
Kursus 1202-09: Tirsdag den 11. september 2012, kl. 10-16, Radisson BLU, Aarhus.
Tilmelding senest mandag den 6. august 2012 på hjemmesiden under Kurser i fag/Dansk.
Fagdidaktisk kursus for historielærere på stx
Kurset skal diskutere konsekvenser af forskellige tilrettelæggelser af historieundervisning og betydningen heraf for elevers bevidsthed om historie. De formelle bestemmelser fra 2005 lægger op til, at faget på baggrund af viden og metodisk materialebehandling skal udvikle studiekompetence og medborgerkompetencer. Hvordan gør vi det – samtidig med at vi bevarer en solid faglighed?
Kursus 1202-24: Mandag den 17. september 2012, kl. 10-16, FIRST Hotel, Høje-Taastrup.
Tilmelding senest mandag den 6. august 2012 på hjemmesiden under Kurser i fag/Historie.
Fra reproduktion til produktion – didaktik i praksis for samfundsfags- og psykologilærere på stx, hf, hhx og htx.
Med afsæt i den nyeste didaktiske forskning om arbejdsformer og lektier, brug af it, skriftlighed og evaluering vil vi arbejde med elevernes kompetenceudvikling, såvel fagligt som socialt. Herunder vil vi se på, i hvilken udstrækning it-baserede redskaber kan facilitere elevernes kompetenceudvikling.
Kursus 1202-08: Fredag den 21. september 2012, klokken 10-16, FIRST Hotel, Høje-Taastrup.
Tilmelding senest onsdag den 8. august 2012 på hjemmesiden under
Kurser i fag/Samfundsfag.
Nyt IFPR-kursus målrettet undervisere på de gymnasiale uddannelser, med fokus på samfundsvidenskaberne:
Samfundsvidenskabelig metodetilgang
Dette kursus vil bl.a. kvalificere lærere fra det samfundsvidenskabelige fagområde i metodetilgang.
Kursus 1202-30: Torsdag den 13. september 2012, klokken 10-16,
Høje-Taastrup v. København.
Tilmelding senest mandag den 27. august 2012 på hjemmesiden under
Almen pædagogik.
Begrænset antal ledige pladser:
Latinamerikas udvikling – samfundsforhold, kultur og økonomi – i et nutidigt og historisk perspektiv
Uddrag af kursusindhold: Den økonomiske udvikling, Latinamerika på verdensmarkedet, Latinamerikas indplacering i den nye økonomiske verdensorden, USA’s mindskede rolle og Kina som ny handelspartner, nye sociale lagdelinger, latinos i USA og latinamerikansk dagligdagskultur under opbrud.
Kurset er målrettet historie, geografi, samfundsfag og spansk.
Kursus 1201-18: Tirsdag den 18. september 2012, Hotel Park, Middelfart.
Tilmelding senest 17. august 2012 på hjemmesiden under Kurser i fag/Historie.
KURSER I FAGENE
Tysk
Ny skriftlighed og web 2.0
Målgruppe: Tysklærere i de gymnasiale uddannelser.
Formål: Fokus på ny skriftlighed med fokus på anvendelsen af web 2.0-ressourcer og web 2.0-skrivepædagogik i fremmedsprogsundervisningen.
Indhold: På kurserne præsenteres en teoretisk ramme med fokus på ny skriftlighed og web 2.0-pædagogik samt et bredt udvalg af web 2.0-ressourcer med konkrete forslag til anvendelse i undervisningen.
Undervisere: Kasper Sønderby Madsen, Nærum Gymnasium.
Mette Hermann, Nørre Gymnasium.
Tid og sted: Nærum Gymnasium, den 20.9.2012 og 15.11.2012 klokken 10-16.
Kolding Gymnasium, den 18.9.2012 og 13.11.2012 klokken 10-16.
Pris: 2.400,- for to kursusdage.
Tilmelding og kontakt: Senest mandag den 27. august 2012 til Mette Hermann på mettehermann@hotmail.com.
Kontakt GL-E på gl-e@gl.org.
Husk, at du altid kan se det aktuelle kursustilbud fra GL-E og de faglige foreninger på GL-E’s hjemmeside,
http://gle.gl.org og på EMU’en, http://efteruddgym.emu.dk/
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode