Lærer blev elev igen

"I foråret har jeg for første gang siden gymnasiet været til eksamen i matematik. Jeg er gået i gang med at læse tilvalgsfag i samfundsfag på universitetet, og det er derfor nødvendigt, at jeg tager et suppleringskursus i matematik B.
Matematik har desværre aldrig interesseret mig meget. Jeg er sproglig-samfundsfaglig student.
Jeg var til mundtlig eksamen på VoksenUddannelsescenter Frederiksberg. Jeg var godt klar over, at jeg ikke ville få en topkarakter, og da jeg trak trigonometri (læren om sider og vinkler i en trekant, red.), vidste jeg, at det nu kun handlede om at bestå. Trigonometri virker mindre afgørende i forhold til at undervise i samfundsfag, og da jeg ikke havde tid til at læse op på hele pensummet, sprang jeg derfor let hen over det emne.
Jeg var ikke nervøs og usikker, som jeg nok ville have været, da jeg gik i gymnasiet. Men der stod jo også mindre på spil for mig, end der gør for de fleste gymnasieelever i dag. Jeg havde cirka en halv times forberedelse, hvor jeg forsøgte at planlægge at sige noget fornuftigt. Jeg lagde den strategi, at jeg ville være ærlig og sige, hvad jeg ikke vidste, når jeg blev spurgt om det. På den måde kunne jeg komme videre til den del af emnet, som jeg trods alt vidste noget om.
Selvom trigonometri langtfra er min kernekompetence, klarede jeg heldigvis den mundtlige eksamen.
Jeg er glad for at læse samfundsfag, selvom det har givet mig en ekstra travl hverdag. Jeg har to små børn og pendler fra København til Næstved, så der er ikke så meget tid at give af. Jeg underviser i tysk og historie og har boet i Tyskland, hvor jeg samtidig skrev en ph.d. om tysk udenrigspolitik og Gerhard Schrøder-regeringen. Derfor hænger historie og samfundsfag godt sammen for mig, og jeg glæder mig til at kunne undervise i begge fag.
På studiet så jeg et opslag om eneundervisning i matematik, og det benyttede jeg mig af. Jeg fik nemlig ikke særlig meget ud af undervisningen på det gymnasiale suppleringskursus. Undervisningen gik meget hurtigt frem, og jeg følte mig ofte lidt ”lost”, mens vores lærer gennemgik stoffet. Ofte har jeg ikke haft tid til at læse på stoffet før undervisningen, og det er jo som bekendt ikke den bedste forudsætning for at kunne følge med.
Det har været meget lærerigt for mig som lærer at blive mindet om, hvordan det er at sidde til undervisning, hvor man har svært ved at forstå det faglige stof. Jeg oplevede, at jeg næsten blokerede, når læreren stod ved tavlen og gennemgik stoffet i rask tempo, og jeg tænkte: Det her lærer jeg aldrig. Jeg tænker, at jeg kan bruge denne erfaring i min egen undervisning, ikke mindst i forbindelse med tysk grammatik. Her er der som regel også nogle elever, som har svært ved at knække koden.
Min erfaring med at læse og analysere tekster kunne jeg ikke drage nytte af i forbindelse med matematikkurset. Her gjaldt det om at gennemskue logiske sammenhænge og træne forståelsen af det matematiske sprog via opgaveløsning, og det minder jo lidt om arbejdet med grammatik.  Få dage efter den mundtlige eksamen skulle jeg til skriftlig eksamen i fire timer. Det var faktisk mere ubehageligt. Jeg følte mig usikker på, om jeg virkelig havde forstået, hvad et spørgsmål indebar. I løbet af de fire timer nåede jeg at tænke et par gange: Hvad laver jeg her?
Jeg ved endnu ikke, om jeg har bestået den skriftlige eksamen, men det satser jeg bestemt på. Jeg bliver nok aldrig rigtig vild med matematikken for dens egen skyld, men jeg er da blevet lidt mere fortrolig med matematisk tænkning set i modsætning til humaniora og samfundsfag, og pædagogisk set har det i hvert fald været en lærerig erfaring.”

Lone Jeppesen
ALDER: 39 år
SKOLE: Gymnasiet på
Herlufsholm Skole
FAG: Tysk og historie