Du er her
Nyhed
|
13. jun 2017

Velkommen til nyt gymnasieskolen.dk

Foto: 
Jacob Nielsen

Nyt site har hermed set dagens lys - brugervenlighed, interaktion og et mere moderne udtryk er nøgleordene.

Af: Morten Jest

Det har været et stykke tid undervejs - problemer med den såkaldte migration af tekst, billeder og kommentarer fra et system til et andet, tilretninger, uforudsete tekniske problemer og ændringer har skabt forsinkelser. Men nu er det her langt om længe: Det nye gymnasieskolen.dk.

Gymnasieskolens redaktion glæder sig til at tage det nye site i brug og håber, at læserne og brugerne vil tage godt imod det. Som altid, når noget er nyt, skal man lige vænne sig til det. Både udseendemæssigt og brugermæssigt. Hvor ligger de forskellige elementer henne? Hvordan er de grupperet?

Vi har haft en ambition om at skabe et site, som visuelt er mere strømlinet og enkelt, med et mere moderne udtryk i både overskuelighed og farver. Hvor det er let og hurtigt med få klik at nå frem til det, man som læser ønsker og har behov for. Og ikke mindst skabe bedre mulighed og gøre det mere attraktivt for læserne at interagere med både redaktionen og hinanden, således at Gymnasieskolens redaktion også bedre på nært hold kan følge medlemmernes hverdag på skolerne og de helt aktuelle udfordringer og problemstillinger, hvad enten det handler om undervisningen, arbejdsmiljøet eller noget helt tredje. Det er jo først og fremmest lærerne, der er eksperterne, som besidder den viden om jobbet, det blandt andet er vores opgave at videreformidle og bringe til debat.

På redaktionens vegne vil jeg hermed byde velkommen til det nye gymnasieskolen.dk.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer