Du er her
Blogindlæg |
02. okt 2017

Snyd og eksamen - endnu en gang

Af: Anne Boie Johannesson

Jeg undrer mig over Riisagers løsning på problemet med snyd til skriftlig eksamen.
For det første er det jo ikke nogen stor del af elever. Der er uenighed om tallet, men langt de fleste elever er ærlige og gode mennesker. Lad os holde fast i det, i stedet for at mistænkeliggøre dem alle.

For det andet vil begrænset internetadgang ikke hjælpe på problematikken om snyd til eksamen. Så vidt jeg kan se, er der egentlig ikke nogen ændring i forhold til nuværende praksis i de fleste fag: eleverne må tilgå de ting på nettet, der har været brugt i undervisningen. De må bare ikke søge efter nyt eller kommunikere. Det er temmelig naivt at tro, at det skulle kunne hjælpe på noget. Det er stadig let at snyde for dem, der vil det. Enten må man slukke helt for nettet og gå tilbage til kuglepen, kvajeblæk og gennemslagspapir, eller også må man finde en form, der virker.

Et lavpraktisk og ikke-revolutionerende forslag er dette: Vi kender vores elever og deres måde at skrive på, og vi kan sørge for, at de undervejs i deres gymnasietid skriver noget, som vi ved, at de selv har formuleret. Og lad os så være censorer på vores egne elevers opgaver sammen med en ekstern censor. Vi vil kunne fange de tvivlsomme tilfælde på den måde.

Problemet er selvfølgelig, at eleverne er bedre stillede med to censorer, der ikke kender eleverne, fordi de så ikke er forudindtagede. Men mon ikke vi kan forholde os objektivt og professionelt? Fordelen er, at hvis vi kender vores elevers niveau og skrivestil, vil vi lettere kunne finde de brodne kar, der jo heldigvis kun udgør en lille del af det samlede antal.

Men hvordan kan vi så afsløre eleverne, når mistanken opstår? Det er straks meget sværere, for de smarte og resursestærke elever kopierer ikke andres opgaver, så de kan ikke tages for plagiat. De har en person siddende i den anden ende af netforbindelsen, der skriver opgaven for dem. Så opgaven er original, og ingen vil ane uråd. Undtagen elevernes egen faglærer.

Skal de mistænkte elever så tvinges til en fuldstændig analog skriftlig prøve med papir og blyant? Eller skal de op til en supplerende mundtlig eksamen i en tilsvarende eksamensopgave? Tja, det er nok et spørgsmål om økonomi og om, hvorvidt man er skyldig, fordi man er mistænkt, eller om man skal være dømt først…

En anden løsning er at sørge for, at alle elevers computere har et program, der logger al trafik til og fra nettet. Men det vil være meget tidskrævende at tjekke alle elevers computere, og igen har de to eksterne censorer uden kendskab til eleverne ikke nogen chance for at se, om eksamensopgaven afviger så meget fra hverdagen, at der er grund til mistanke. Og igen vil de smarte elever kunne snyde sådan et program. Det er kun de mindre smarte og mindre resursestærke, der bliver taget for snyd.

Problematikken er ikke nem, og den vil ikke kunne løses, før vi laver eksamensformerne helt om. Det kunne fx være mundtlige eksamener med udgangspunkt i elevernes portfolio over blandt andet skriftligt arbejde, en afsluttende projektopgave med mundtligt forsvar eller lignende. Det har jeg ikke svaret på. Men de få elever, der virkelig vil snyde, vil kunne gøre det, uanset hvilken løsning vi vælger.

Læs: Lærere kritiserer forbud mod internet til eksamen

Kommentarer

1
You must have Javascript enabled to use this form.
Christoffer Miller Dahls billede

Christoffer Miller Dahl

"Enten må man slukke helt for nettet og gå tilbage til kuglepen, kvajeblæk og gennemslagspapir, eller også må man finde en form, der virker."
Jeg medgiver gerne, at en skriftlig eksamen i udført i hånden ikke er perfekt, og vil også kræve, at vi træner det løbende i undervisningen (ligesom vi nu også skal træne dem i at skrive på computer). Men hvorfor håndskrevne eksamener blevet anatema? Når nu løsningen er mildt sagt vanskellig og besværlig at klare elektronisk, så virker det logisk, at den mere gammeldags men sikre metode får en renæssance. I hvert fald i nogle fag. Og det af grunde, der ikke kun har med snyd at gøre.
Der vil ganske givet være fag, hvor det giver god mening at bruge internettets muligheder. Men nu underviser jeg selv i engelsk, hvor jeg ser flere årsager til, at internetadgang ikke sætter fokus på de sproglige og analytiske færdigheder, eleverne har lært, så meget som det sætter fokus på deres evne til at skrive de rigtige søgeord i Google, og se hvad der dukker op på side 1.
Rent sprogligt er der selvfølgelig Words spellchecker, og nu også et program som Grammarly, der kan rette deres stavefejl, grammatik og sproglige niveau gennem forslag til forbedringer (valgt efter den profil du skriver i, f.eks. som et essay, en ansøgning, osv.).
I stedet for at overveje en debat selv, f.eks. om small businesses vs supermarkedskæder, kan eleverne med et minimum af træning lære at finde debatsider, der meget overskueligt præsenterer argumenter for begge sider i en prioriteret rækkefølge og med uddybende pointer.
De vil også hurtigt kunne finde information, i mange tilfælde, om en bestemt forfatters typiske emner, eller en anmeldelse af en novellesamling der kan sætte deres tanker i gang i et særligt spor.
Jeg vil klart foretrække, at eksamenerne afslører elevernes reelle sproglige niveau, viser deres egen forståelse og kreativitet, og deres egne analytiske evner. Og når nu vi (også) taler om snyd, så med tryk på "egne".
Læg hertil de norske undersøgelser om forståelsesforringelsen ved at læse og skrive på skærm fremfor på papir.
Jeg er helt sikker på, at der kan være eksamener, hvor internetadgang er en fordel, og jeg er meget enig i, at vi ikke bør mistænkeliggøre alle elever. Men der er mere end (næsten) eliminering af snyd at hente, hvis vi er villige til at tage diskussionen om kuglepen og papir ("kvajeblæk" virker som et uklogt valg, hvis der er tale om gennemslagspapir).
Der er formentlig mange penge at spare, hvis alle opgaver kan uddeles og videresendes elektronisk - og endnu flere, hvis vi skal til at rette vores egne elevers opgaver til eksamen, så vi sparer en censor (medmindre selvfølgelig de sparede censorer udløser betaling for de hold, man nu skal rette). Jeg synes ikke at et fåtal af elever, der snyder til eksamen, retfærdiggør at vælge en dyrere løsning - men det synes jeg til gengæld at elevernes fair, faglige vurdering gør. Og jeg tror, at det er vigtigt, ikke at lade vores teknologibegejstring overskygge behovet for en debat om, hvad vi vil med eksamen (om det så er eksamener baseret på portfolio eller andet), og at vi ikke tillader, at debatten kun kommer til at dreje sig om midler imod snyd. Den er måske startet der, men det behøver ikke være der, den ender.