TEMA

Almendannelse anno 2015

Hvad er det for en almendannelse, gymnasiet skal give i dag? Vi har spurgt to repræsentanter fra uddannelses­verdenen og en fra erhvervslivet – og fået tre forskellige bud.

12. maj 2015 af Tina Rasmussen

”Litteraturen er helt central"
Almendannelse handler først og fremmest om at blive et selvstændigt og ansvarligt menneske, siger Hanne Leth Andersen, rektor på RUC. Det kan litteraturen hjælpe til med.

Ansvarlighed og selvstændighed.

Det er de to egenskaber, Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet (RUC), nævner igen og igen, når hun skal beskrive, hvad almendannelse er set med hendes øjne.

”Almendannelse handler om, at man skal blive et selvstændigt menneske, der tager ansvar for sine holdninger, handlinger og medmennesker,” siger Hanne Leth Andersen.

Den ansvarlighed skal gymnasiet være med til at give de unge. Den får de brug for – både når de skal studere videre og være en del af et globaliseret samfund, pointerer hun.

”Det er netop selvstændighed, ansvarlighed og evnen til at samarbejde, jeg forventer, at de unge har med, når de tager hul på deres videre uddannelse her hos os. Men det har de ikke alle sammen. Nogle mangler både en ansvarlighed over for dem, de arbejder sammen med, og for det faglige. Man kan ikke bare læne sig tilbage og sige: Læreren er dårlig! Man er nødt til at deltage og give feedback, ellers er det vanskeligt for universitetet at løfte sit ansvar for undervisningens kvalitet.”

Tyngdelov og folkestyre
Almendannelse er også at have en bred grundviden inden for både de humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag, mener Hanne Leth Andersen.

”Jeg forventer, at man for eksempel kender tyngdeloven og ved, hvor vores energi kommer fra, så man er i stand til at tage beslutninger og handle ansvarsfuldt i forhold til spørgsmål om miljø og klima. Og jeg forventer, at man har en grundlæggede viden om vores folkestyre og institutioner.”

Hun lægger dog ikke skjul på, at de humanistiske fag – især litteratur – i hendes øjne indtager en særlig plads, når det handler om almendannelse.  

”Litteraturen er for mig det helt centrale i almendannelse. Når man læser litteratur fra forskellige perioder, får man chancen for at leve sig ind i andre menneskers sind og sociale kår,” forklarer Hanne Leth Andersen.

Dermed kan litteraturen ifølge RUC-­rektoren gøre os i stand til at tage ansvar for vores eget og andres liv og for det samfund og fællesskab, vi er en del af – og så er vi tilbage ved hendes udgangs­punkt.  

”Det er det, der får os til at fungere som mennesker. Det er ligegyldigt, hvor dygtige vi er, hvis vi ikke kan fungere med andre mennesker, finde ud af at opdrage vores børn og tage os af de gamle.”

Sæt gang i diskussionen
Hanne Leth Andersen savner uddannelsespolitikere, der vil diskutere værdier og almendannelse i gymnasiet i stedet for karakterkrav. Hun håber, at lærere og rektorer ude på skolerne vil starte diskussionen, når nu politikerne ikke gør det.

”Det er vigtigt, at man på den enkelte skole får sat ord på, hvorfor man er der. At man ikke er der for hvert sit fag, men for en skole og en skolekultur og for både at uddanne og danne. For at kunne sende de unge ud i verden som ansvarlige og dannede borgere, der er i stand til at læse videre og være medmennesker,” siger Hanne Leth Andersen.

 

 

”Det kræver flid og grundighed”
Almendannelse er evnen til at kunne arbejde hårdt og blive en del af noget større, siger Stefan Hermann, rektor på Metropol. Han efterlyser­ en almendannelse med en ”stærkere klangbund” i fagene.

Evnen til at fordybe sig og arbejde disciplineret. Og evnen til at kunne overskride sin egen verden og indgå i et fællesskab.

Det er helt centrale elementer i almendannelse anno 2015, mener Stefan Hermann, der er rektor på professionshøjskolen Metropol.

”Almendannelse handler om at blive en del af noget større. Man skal både blive sig selv og blive mere end sig selv. Når jeg taler om fællesskab, skal det forstås bredt. Både på en videregående uddannelse, på arbejdsmarkedet og som samfundsborger skal man kunne indgå i et fællesskab,” siger han.  

Tidligere havde de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag ifølge Stefan Hermann nærmest taget patent på almendannelsen i det almene gymnasium. Og sådan er det i store træk stadig, mener han.

”Grundtvig tæskede Ørsteds naturfaglige dannelse ud af historien. Med gymnasiereformen forsøgte man at placere det naturfaglige mere centralt, men almendannelsens rodnet er stadig forankret omkring de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.”

Fundamentale egenskaber
I dag tilegner eleverne sig også almendannelse på tværs af fagene – og ved at lære at arbejde disciplineret, mener Stefan Hermann.

”Jeg ser evnen til flid og grundighed som noget helt centralt i en nutidig almendannelse. Dels fordi der er meget zapperi, dels fordi det er helt fundamentale egenskaber, der har været miskendt. Når man som 16-årig møder Blichers E Bindstouw for første gang, er det ’total nederen’, men på et tidspunkt kommer erkendelsen af, at sådan kan et menneskes vilkår også se ud. Det er dannelse i mødet med det fremmede – og det opnår man kun gennem hårdt arbejde,” siger Stefan Hermann.

”Også rollen som aktiv samfundsborger og det at kunne mestre og udvikle et fag kræver hårdt arbejde og vedholdenhed,” tilføjer han.

Hold fast i kernen
Men der er stadig nødt til at være en bund af blandt andet en litterær, historisk, samfundsmæssig og naturvidenskabelig basisviden, fastslår Stefan Hermann.

”Eleverne skal underkaste sig det, de skal kunne kritisere. Man kan ikke kritisere Shakespeare uden at have læst det.”

Han mener, at fagene skal gøre mere for at holde fast i deres kerne.

”Jeg kunne godt tænke mig en almendannelse med en stærkere klangbund i fagene. En almendannelse, der insisterer på at huske sine traditioner og erkendelsesmæssige rødder, så den ikke bliver abstrakt. Det må ikke kun handle om at kunne anvende viden og bygge bro til andre fag. Det anvendelsesorienterede kommer hurtigt til at løsrive sig fra sit fundament og sin dybde,” siger Stefan Hermann.

Undervisningen i gymnasiet skal både give eleverne almendannelse og forberede dem på at læse videre. Stefan Hermann ser gerne, at gymnasiet knytter de to aspekter tæt sammen.

”Når vi for eksempel får et nyt hold studerende på sygeplejerskestudiet, vil jeg gerne have, at de forstår, at de melder sig ind i en profession og et fællesskab, som de både skal stå på skuldrene af og være medskabere af. Det er en rolle, de kan være med til at forny og udfordre, og det kræver en idé om ens eget bidrag,” siger han.  






”Du er nødt til at vide noget om naturvidenskab”
Almendannelse er også at kunne deltage i en samfundsdebat om gensplejsning og være nysgerrig på sin omverden, siger Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.

Det er i dansk- og historie­timerne, at gymnasieeleverne henter deres almendannelse.

Det er stadig sådan, hovedparten af befolkningen ser på almendannelse, mener Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri (DI).

Hun ærgrer sig over den snævre og forkerte opfattelse og forstår ikke, hvordan den kan blive ved med at eksistere.

”Det er altså meget svært at påstå, at man er almendannet i dag, hvis man ikke ved noget om matematik og naturvidenskab. Men det er stadig ikke bredt anerkendt, at de naturvidenskabelige fag også bidrager til almendannelse,” siger Charlotte Rønhof.

Hun efterlyser et nyt syn på almendannelse, der vægter matematik, naturvidenskab, de humanistiske fag og samfundsfag lige højt.

”Det er jo ikke, fordi vi alle sammen skal være astrofysikere eller molekylærbiologer. Men har du ikke en vis indsigt i matematik og naturvidenskab, er du ikke i stand til at agere som borger i et demokratisk samfund, hvor du skal være med til at træffe vigtige beslutninger,” siger Charlotte Rønhof og uddyber:

”Mange samfundsdebatter stiller os i etiske dilemmaer, der kræver en basal viden om for eksempel gensplejsning, klima og sundhed. Det er også almendannelse at have den viden, for så har man forudsætningerne for at kunne blande sig i debatten.”

Ingen modsætning
Hun ærgrer sig desuden over, at der i dag er en opfattelse af, at faglighed og studiekompetencer er én ting og almendannelse noget andet.

”Vi skal holde op med at adskille tingene, for der er ingen modsætning. At være klar til at læse videre hviler også på en almendannelse.”

”I debatten om optaget på universiteterne hører vi undervisere fortælle om studenter, der ikke kan stave og lave simpel brøkregning. Den slags helt almindelige færdigheder er også almendannelse i mine øjne, fordi de er nødvendige for at kunne forstå og virke i samfundet,” siger Charlotte Rønhof.

Tag skyklapperne af
Almendannelse er også at have en portion historisk, kulturel og samfundsmæssig basisviden. Det er vigtigt, at der er noget fælles gods, der binder os sammen som nation, understreger hun.

”Det er som at have et kompas, man kan styre gennem livet efter,” siger Charlotte Rønhof.

Men viden og faglige kompetencer er ikke nok. Almendannelse er også at undre sig og være nysgerrig, fastslår hun. På det punkt er hun lidt bekymret.

”En del af de dygtige gymnasieelever, der går meget op i høje karakterer, får tunnelsyn. De glemmer at orientere sig, de glemmer at åbne en avis. De kigger aldrig ud over pensum og læser kun det, som læreren siger, de skal. Men dermed mister de en dimension. De mangler noget viden at sætte i spil.”

Naturligvis er det vigtigt at blive fagligt dygtig. Man skal bare også huske at løfte blikket og være nysgerrig på omverdenen, understreger hun.

”Tag skyklapperne af! Det er netop nysgerrighed, der driver den forskning og udvikling, som vi i høj grad lever af i Danmark,” siger Charlotte Rønhof.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.