Ytringsfrihed for alle gymnasielærere

Trods medvilje blandt de største partier på Christiansborg er der stadig forskel på gymnasielærernes rettigheder, når det handler om retten til at ytre sig som offentligt ansat.

Undervisningsministeren betonede i sin fremlæggelse af 2017-reformen vigtigheden af, at vi skal undervise vores elever i demokratiske værdier. Det er naturligvis oplagt, at ministeren har et uddannelsespolitisk fokus, når hun udbreder sig om ytringsfrihed i det offentlige rum. Vi støtter fuldt og helt udmeldingen, men det er paradoksalt, at der på den ene side prædikes fokus på ytringsfrihed for eleverne (og at gymnasielærere tillige beskyldes for at lide af berøringsangst over for emnet i undervisningen), samtidig med at ytringsfriheden er begrænset for lærerne på de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Som offentligt ansat har man frihed til at ytre sig offentligt om sin arbejdsplads, da offentlige arbejdspladser er underlagt forvaltnings- og offentlighedsloven. Den frihed gælder imidlertid ikke for gymnasielærere ansat på erhvervsskolerne, da disse skoler formelt set opfattes som private institutioner.

På skoler, hvor almene gymnasier er fusioneret med erhvervsskoler, er lærerne omfattet af bestemmelserne i offentlighedsloven, imens det modsatte er tilfældet, når handelsgymnasier og tekniske gymnasier står alene eller er fusioneret med hinanden. Denne forskel, som begrundes historisk, er helt uacceptabel.

I forvejen har ytringsfriheden ofte trange kår på erhvervsskolerne, hvor komplekse samarbejdsstrukturer udvander indflydelsen, og direktioner og bestyrelser med den tunge beslutningskompetence har et bredere eller helt andet fokus end skolens gymnasieafdelinger. Det er som lærer på en erhvervsskole svært at få sin stemme hørt.

På erhvervsskolerne opfatter den øverste ledelse typisk uddannelserne som dele af en samlet virksomhed, og man overtager værdier og virksomhedskulturer fra det private arbejdsmarked. Det kan for eksempel betyde, at man som medarbejder skriver under på at omtale skolen loyalt og kommunikere positivt med ”kunder og leverandører” i sin ansættelseskonkrakt, og at man i højere grad forventes at forholde sig ukritisk til ledelsen på arbejdspladsen.

I forbindelse med fusioner hører det desværre ofte med, at lærernes ret til at have egen TR på afdelingen anfægtes af ledelsen. Vi ved, at disse angreb ofte kommer fra toppen af organisationen, hvor man har svært ved at se værdien af dialogen med medarbejdernes repræsentant. Dette er med til at udhule ytringsfriheden og fører ofte til frustration blandt medarbejderne, som måske end ikke har en ledelse til stede på egen afdeling i hverdagen. 

Vi vil i GL arbejde målbevidst for, at der, også i forhold til ytringsfrihed, skabes lige vilkår for alle lærere – uanset skoleform og uddannelsessted.

Med venlig hilsen

Peter Madsen, medlem af GLs hovedbestyrelse og kandidat for Liste 1.

Anne Sophie Huus Pedersen, medlem af GLs områdebestyrelse for erhvervsgymnasier og kandidat for Liste 1.