Viden er nøglen!

Jeg er ikke i tvivl om, at vi ville få samme nedslående resultat, hvis der blev lavet en test mellem det danske og det kinesiske gymnasium.

Hvornår laver DR en udsendelse om en dansk gymnasieklasse målt imod en udenlandsk, f.eks. en kinesisk? Det var afslørende og trist at se 9. z blive banket ud af banen i DRs fremragende TV-dokumentar med fokus på forskellen på det kinesiske og det danske undervisningssystem. Især var den sidste udsendelse, der handlede om kreativitet og samarbejde umådelig trist. For her var jo et område, hvor man i Danmark har været sikker på at ligge i top. Man troede, at man med den afslappede og demokratiske kultur i Danmark helt klart kunne slå de indelukkede og autoritære kinesere på dette område. Men nej. Også her fik danskerne baghjul.

Det viser sig jo, at man skal have viden for at samarbejde om et emne. Og det viser sig, at man skal have viden for at kunne få kreative ideer. Noget som enhver med en god portion snusfornuft længe har sagt sig selv. Men ikke de pædagogiske eksperter.

Jeg er overbevist om, at vi ville se samme resultat, hvis DR lavede en udsendelse om gymnasiet. Og årsagen er, at man der såvel som i folkeskolen for længst har fornægtet ægte faglighed. Fagligt indhold og fagligt niveau har jo noget med viden om fagets kernepunkter at gøre. Viden er nøglen. Men de pædagogiske eksperter har i årtier nedsættende kaldt viden for ”paratviden”. Man har i årtier nægtet at give børnene viden og dermed nægtet at være ægte faglig, fordi man har redefineret ordet til at betyde noget helt andet. Noget med nye kompetencer . I  gymnasiet er det ”studiekompetencer” som tværfaglighed, projekthåndtering, samarbejde, informationssøgning osv, der er i centrum. Viden indgår dog som en del af det nye faglighedsbegreb – men netop kun som en del! 

I en evaluering af gymnasiet fra foråret 2011 siges det, at studenternes viden er mindre end for år tilbage. (Pejlemærker, UNI C marts 2011) Alligevel er den generelle vurdering, at gymnasiet er en succes! Som det siges i evalueringen: ”Reformen (gymnasiereformen) er i sig selv udtryk for et skifte hvor konkret faglig viden prioriteres lavere end kompetencer til at tilegne sig faglig viden og til at bringe den faglige viden i spil i arbejdet med konkrete problemstillinger. Og disse kompetencer vurderes positivt”.
Så gymnasiet er en succes, fordi man har nedprioriteret viden og har vægtet andre ting.

Jeg har naturligvis bedt Undervisningsministeren tage stilling til problemet med, at gymnasiaster ved mindre i dag end for år tilbage. Og det står altså i en officiel evaluering af gymnasiet! Det er jo en kæmpestor fadæse, der bør rettes op på. Men ministeren henholder sig til den nye definition af faglighed og mener ikke, der er et problem! (Se svar på spørgsmål 173 og 175 i Børne og Undervisningsudvalget) Det er vel det største problem overhovedet: at de, der har muligheden for at handle, ikke vil se problemet. 

Der er lavet mange rundspørger og uofficielle undersøgelser, der afdækker gymnasiasternes mindre og mindre viden. Men der mangler en stor videnskabelig opfølgning på UNI C´s evaluering fra marts 2011. Eller skal vi vente på, at DR 1 også laver en dokumentar om gymnasiet? Jeg er ikke i tvivl om, at vi ville få samme nedslående resultat, hvis der blev lavet en test mellem det danske og det kinesiske gymnasium. For man kan ikke komme udenom, at viden – ligegyldigt om man kalder det paratviden eller viden – er meget, meget vigtig og vejer meget tungt i begrebet faglighed.

Det er pinligt, at Undervisningsministeren bruger de moderigtige definitioner af faglighed til at undgå at se et voksende problem. Ligegyldigt hvor mange definitoriske krumspring man gør sig, kan man ikke tale sig ud af, at viden er vigtig. Viden er nøglen. Og det er folkeskolens og gymnasiets fornemste opgave at give vores børn og unge viden. Den opgave skal vi tilbage til.