Vicerektor: Vi har pligt til at give eleverne gode mobilvaner

”Kan bedre digitale vaner øge elevernes læring, er det vores pligt som skole at være med til at give dem det.”

Sådan lyder det fra vicerektor Lars Nordam på Århus Statsgymnasium.

I fire uger har eleverne i en 2.g-klasse fået hjælp af en stressekspert til at slukke for mobiltelefonerne både i undervisningen og derhjemme, og det har givet positive resultater.

Næsten alle elever i klassen oplever, at de er blevet gladere, mere engagerede, bedre til at fordybe sig og sover bedre.

”Det er tydeligt, at vi har en klasse, der har fået et meget positivt og brugbart udbytte af forsøget. Nu er det min og resten af ledelsens opgave at finde ud af, hvordan vi kommer videre,” siger Lars Nordam.

Læs: Ida og Jakob efter fire uger med mobilregler: Vi sover bedre og arbejder mere effektivt

Negative konsekvenser
Det er stressekspert og coach Thomas Pape, der har sat forsøget i gang. Fra sin klinik i Aarhus ved han, at stort set alle unge i dag har et massivt forbrug af digitale medier.

De unge er ikke bevidste om, hvor stort deres forbrug faktisk er, og de er heller ikke klar over, hvilke negative konsekvenser deres dårlige vaner har. De har blandt andet svært ved at fordybe sig og koncentrere sig i længere tid ad gangen, og det går ud over deres læring og præstationer, forklarer han.

Det samme viser forskning på området.

”Mange unge får ikke forløst deres potentiale. Behovet for gode digitale vaner har aldrig været større,” siger Thomas Pape.

Læs: Stressekspert: Gymnasieelever skriger på mobilregler

Nemt at gå til
På Århus Statsgymnasium sagde man ja til forsøget af flere årsager, forklarer Lars Nordam.

For det første tiltalte det skolen, at man ville få målbare resultater ud af det, at der var fokus på elevernes læringsudbytte, og at det var nemt at gå til.

For det andet lå det i fin forlængelse af et projekt om gode digitale vaner, som skolen kørte i en 1.g-klasse sidste skoleår.

”Vi ønskede at opkvalificere vores progressionsplan for digital dannelse. Her arbejdede vi blandt andet med gode mobilvaner i undervisningen og fik lavet et regelsæt for klassen,” fortæller Lars Nordam og fortsætter:

”Vi ville gerne arbejde videre med det og udbrede det til flere klasser og flere lærere, og derfor kom det nye projekt meget belejligt.”

Snapchat og Facebook lokker
Thomas Hoff, der er klassens teamlærer, har været glad for forsøget. Han har godt kunnet lide, at fokus hele tiden har været på elevernes læring.

Ligesom mange andre gymnasielærere ved han, at det kan være svært for eleverne at koncentrere sig i timerne, når Facebook lokker, og en ny snap blinker på mobilen.

”Jeg tror, at klassen her ligner størstedelen af landets gymnasieklasser i forhold til deres mobil- og internetforbrug. Det er jo ikke nogen ny problemstilling, at der tit er mange forstyrrelser i timerne,” siger Thomas Hoff.

Han har ind i mellem lavet regler for, hvornår eleverne skulle slukke for mobilerne i hans timer, men ikke i samme omfang som de regler, eleverne har mødt under forsøget.

Thomas Hoff fornemmer, at der er sket en positiv forandring i klassen, men han mener, det er for tidligt at sige, om forsøget i fuld skala skal bredes ud til andre klasser.

”Nu må vi se. Men det virker som om, eleverne har fået en anden bevidsthed om brugen af deres mobiltelefon, og at der er færre forstyrrelser nu,” siger Thomas Hoff.

Indsats i 1.g
Lars Nordam er enig. Fordi eksperimentet kun har omfattet én klasse og kun har varet i fire uger, skal man passe på med at drage for hurtige konklusioner, mener han. Desuden får ledelsen først præsenteret alle forsøgets resultater i næste uge.

Lars Nordam vil derfor ikke på nuværende tidspunkt sige, om skolen kopierer forsøget 100 procent og breder det ud til alle kommende 1.g-klasser.

”Nu skal vi arbejde videre med resultaterne. Vi laver helt sikkert en indsats i de nye 1.g-klasser, vi skal bare have fundet ud af præcis hvordan,” siger Lars Nordam, der håber at kunne fortsætte samarbejdet med Thomas Pape.

En indsats i alle 1.g-klasser vil også kræve, at flere af skolens lærere skal involveres, påpeger han.

Hvor meget skal vi blande os?
Den århusianske vicerektor vil bruge de positive resultater fra forsøget til at få lærere og ledelse til at drøfte, hvad der er skolens rolle og ansvar, når det gælder elevernes mobilvaner.

”Det er vores primære opgave at sætte regler op for elevernes brug af mobiltelefoner i læringssituationen på skolen. Med eksperimentet her er vi gået skridtet videre og har bestemt, at de ikke må bruge telefonen en halv time, inden de skal sove om aftenen. Er det en gråzone? Kan vi tillade os at blande os i deres vaner udenfor skolen? Hvor eksplicitte skal vi være? Den diskussion skal vi have,” siger Lars Nordam.

Han kunne også godt tænke sig, at der var en større enighed blandt lærerne om, hvornår det giver mening at bruge mobiltelefoner i undervisningen.

”Hvad er udbytterig mobilbrug i en læringskontekst? Nogle lærere gør meget brug af mobiltelefonerne i undervisningen, andre samler dem i perioder ind, når timen starter. Jeg mener, at spændet i dag er for stort,” siger Lars Nordam.